Naturinstitutionen Skovager i Glostrup

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Thorleif Frøkjær, leder Stine Blæsild, pædagog Mette Christiansen og pædagog Charlotte Sværke Klit Olsson

”Ud på de vilde vover hver dag! – det er farligt hver dag! Men vi klarer det … ”

”Det er vigtigt at være ude i naturen hver dag, og give børnene ”et frirum i uderummet”. At klatre i træer og falde ned!”

”For både voksne og børn er det naturens mange dufte, og det at mærke sig selv, bruge sine sanser og sin umiddelbare omverden, der tæller. Børnene viser meget konkret hvordan de bevæger sig fra ”ikke at kunne”, til at ”nu kan jeg!”

Institutionens særlige styrker

• I Skovager er naturen rammen om vores hverdag. I børnehaven er uderummet det primære rum for vores liv. En væsentlig del af Skovagers pædagogik har afsæt i projekter, der omhandler naturen. Børnenes kendskab til naturen, samt det miljø, der omgiver os, har høj prioritet for os.
• Generelt har Skovager et pædagogisk princip om færrest mulige opbrud for børnene. Vi har en plan, og vi har en struktur, men den udfordres hele tiden af børnenes aktuelle initiativer. Årets tema er træer, og børnene møder både egetræet og bøgetræet, men med fokus på, at ”det her træ, det er jo anderledes?” Måske et birketræ, som førte til udvinding af birkesaft, og der er også en dreng som hedder Birk!
• Børnene er i skoven hver dag, undtagen fredag, som er hjemmedag med planlægning og mødevirksomhed. Det er vigtigt at have tid til den pædagogiske samtale og planlægning. Flere gange drøftes en omlægning til 4-dages-uge for medarbejderne. Det vil give mulighed for rigtig lange dage med børnene i naturen.
• Skovager har en grøn profil, og hvert år dokumenteres mindst 12 ugers forløb med naturen i centrum til Grønne Spirer, så vi kan beholde det grønne flag fra Friluftsrådet. Derudover er vi friluftscertificerede, hvilket indebærer, at hele personalegruppen har deltaget i et aktionslæringsforløb over halvandet år med 30 timers undervisning om børn, motorik og natur. Naturen er omdrejningspunktet i alle aktiviteter og i den daglige pædagogik.
• Når vi færdes i naturen, bruger vi alle vores sanser. Vi kommer bedre i kontakt med vores følelser og kroppen, og vi mærker bedre os selv og vores grænser.
• Det er en æstetisk oplevelse at færdes i naturen, æstetik betyder sansning. Da erkendelse sker gennem en sansemæssig oplevelse, er naturen et berigende lege- og læringsrum, for vores pædagogik.
• Naturen er fremragende til at lære os at tage hensyn til hinanden. Naturen behandler os alle ens, hvilket betyder, at ligegyldigt hvilke vilkår vi har som mennesker, så stiller naturen de samme krav til os.
• Vi ser tiden i skoven som vigtig for børnenes evne til at mestre deres liv og for deres muligheder for udfoldelse senere i livet.

Vigtige råd og erfaringer som Skovager gerne vil give videre

• Det er ikke nødvendigt at være naturekspert for at gå ud. Find ud af det sammen med børnene! Men det er vigtigt, at du har lyst til at lære mere om naturen, for jo flere spørgsmål du kan stille, jo flere nuancer kan I undersøge, og jo flere nye spørgsmål dukker op. Og det er dannelse.
• ”Slip børnene fri!” – ud i naturen, en strand, en park, en skov …
• Tøjet skal være varmt, og at det må blive vådt og beskidt, – og det gælder både børn og voksne!
• Som voksen skal man kunne lide at være udendørs i al slags vejr - og gå forrest derude.

Tur i Vestskoven

Dagen begynder med, at alle børn og voksne samles og synger en træsang. De har nemlig temaet om træer for tiden. Alle børn har rygsæk på, og tur-Christiania-cyklen holder klar fyldt med alt det nødvendige udstyr. Inden afgang spørges, hvem der i dag skal cykle, og to børn henter deres cykler og gør klar til at cykle. De danner fortrop og gå-holdet følger efter. De har talt om, at det er madpakkehuset i dag, så alle ved, hvor turen går hen. Fem voksne og 20 børn. På den lange tur ud til madpakkehuset går snakken livligt børnene imellem og børn og voksne imellem. Der samles grene op, og der samles blade. Børnene danner små grupper, nogle kommer langt bagefter ”transportvognen”, nogle er foran. Men allerforrest de to drenge på cyklerne, og reglen er, at de stopper op når en skovvej krydser deres vej. Og her venter alle på hinanden.

De to drenge på cykler danner fortrop, og reglen er, at de stopper op, når en skovvej krydser deres vej. Resten af gruppen følger bagefter.

Alle når nu frem til pladsen ved madpakkehuset. Børnene kender tydeligvis området og indtager det på forskellig vis. Nogle børn går alene rundt og undersøger kendte steder, andre to og to, og nogle børn i grupper. Også madpakkehuset besøges af to børn. Det er en stor åben hytte med plads til mange børn, som i tilfælde af regn kan søge læ for regnen. Der kan de sidde ved bænke og borde og spise mad og lave andre aktiviteter. Men i dag er det tørvejr, efterårssolen skinner, så hytten benyttes ikke til spisning. Den skal foregå ved en bålplads i nærheden, og her er allerede gang i trækløvning, og nogle børn har taget plads og venter på ”spisetid”. En dreng og en pige har fundet en stor gren, som skal saves til. Stine og børnene finder en bænk og de går nu i gang med at save. ”Det er svært!”, ”jeg hjælper dig.” Snart er to gode snittepinde klar til brug, og de går hen til bålpladsen, hvor flere børn allerede er i gang med snitning. ”Husk at sprede benene og snit væk fra jer selv!”. Samtidig gøres også ”skovtoilettet” klar til brug.

Nogle børn er optaget af snitte, andre søger bålpladsen for at hygge sig ved bålpladsen.

To hængekøjer hænges op, og straks går nogle børn i gang med at gynge hinanden. Tre børn er allerede i gang med en ”far-mor-og børn-leg”, hvor baby nu skal sove til middag i hængekøjen. Ikke uden en del besvær!

Tre børn har indtaget madpakkehuset og springer nu rundt fra bord til bord. En vild bevægelsesleg er i gang. Snart bliver pindene til geværer. ”Skyd mig, Valdemar!” Valdemar skyder og drengen falder til jorden. Død!

Nu er bålet tændt, og ”snitterne” får varmen sammen med flere andre børn, som sidder afventende rundt om bålet. Nogle børn finder deres rygsække og henter madpakker frem. En dreng vil gerne have grillet sin mad over bålet, så en voksen finder en velegnet gren og starter opvarmningen af en rugbrødsmad over bålet. ”Den er varm”, siger hun og rækker maden hen til drengen. ”Den er varm!”, men den smager godt. Nu skal forskellige varianter af ”opvarmning på bål” afprøves. ”Hvordan smager ristet kogt æg?” ”Og hvad med peberfrugt?” ”Se her, det bliver en helt sort peberfrugt!” ”Den lugter brændt!”

Et reb findes frem fra vognen og fastgøres til en solid gren. Et stykke træ fastgøres i den anden ende af tovet, og en gynge gøres klar. En mælkekasse bringes frem, så børnene kan nå op og sætte sig og gynge. Seks børn står klar køen for at komme til at gynge på skift. Der tælles til fem, og således får alle børn tur.

En dreng har fået øje på legen i madpakkehuset og går nu derhen, hvor fire drenge er i gang med en sørøverleg. ”Ship ohøj! Landkrabbere kommer ombord!” Drengen spørger: ”Må jeg være med?” Ingen hører ham, så han kontakter en voksen og sammen finder de ud af, at han må have en gren med. Han vender tilbage til ”sørøverskibet”, og han stiger nu ombord, hvor en drabelig kamp med sværd er i gang. Han går nu ind i legen med sin gren/sværd og bliver således deltager i sørøverlegen.

Sørøverleg i madpakkehuset kræver, at man har et sværd.

Det er efterårsvejr, og rigtig mange blade ligger rundt om i skovbunden. Det inspirerer otte børn og en voksen til at samle en kæmpe bunke blade sammen. Og snart danner børnene selv en kø på bordet, og på skift springer de hujende ned i den store bladbunke. Bag i køen og prøve igen.

Samtidig er nogle børn i gang med gyngen, andre leger i hængekøjerne, nogle sidder og taler sammen ved bålet. Ved madpakkehuset har en voksen nu inspireret legen til at udvikle sig, så nu er der også kommet farlige hajer med i sørøverlegen. Det er en flok trætte børn, der hen på eftermiddagen følger efter de to på cykel tilbage til børnehaven.

Særlige forhold ved det pædagogiske arbejde i Skovager

Skovager har 12 gode steder i Vestskoven, som besøges hen over året. De kan noget forskelligt, oftest bestemt af årstiderne. Dagens sted er et yndlingssted, fordi det både fungerer om sommeren og om vinteren, ly for regn og sne om efteråret og vinteren, og skygge for solen om sommeren. Man kan lave bål, og der er gode træer til gynger og hængekøjer. Et andet godt sted er klatretræet, et kæmpestort egetræ, som udfordrer alle børnene. De små bevæger sig i den nederste del af træet, og de mere erfarne og vovede bevæger sig opad og leger på de store grene i toppen. Der ligger en eng lige ved siden af, som er rigtig god til sanglege og kamplege.

Oplevelsen af at være i flow kan bl.a. ses i legen i og omkring madpakkehuset, hvor en pædagog på et tidspunkt ”går ind i legen”, som bevæger sig fra sørøverleg, over dinoleg, til at løbe rundt om huset, hvor havet er fyldt med hajer, som enten skal undgås eller fanges! På et tidspunkt bliver et barn spist af hajen og bliver til en robot! Et legeforløb som ender med fordybelse i legen for ti børn, som højtråbende er aktive i legen. Et legeforløb som nok ikke kunne finde sted andre steder! I hvert fald ikke indendørs.

Børnene overskrider egne grænser, lærer at stole på sig selv og tør at kaste sig ud i nye ting, fordi de får erfaring med at lykkes. Og det er derfor også vigtigt, at de voksne ikke begrænser børnenes muligheder for oplevelser og undersøgelser.

”Jeg bliver rørt, når jeg ser børnene med madpakker rundt om bålet, de snitter med knivene, og de får ristet deres mad! – Fed dagligdag for et lille menneske som af og til kommer til skade, men som klarer det! Mange af børnene løber rundt uden jakke på i det kølige efterårsvejr. Og bliver mødt af en voksen som spørger, om de kan holde varmen. Ja, det kan de, og ellers vil de selv tage jakken på. Udgangspunktet er også at børnene selv kan mærke, når de er sultne. Det betyder at børnene oftest sætter sig for at spise flere gange i løbet af dagen.”
Naturen er fremragende til at lære os at tage hensyn til hinanden. Naturen behandler os alle ens, hvilket betyder, at ligegyldigt hvilke vilkår vi har som mennesker, så stiller naturen de samme krav til os. Vi ser tiden i skoven som vigtig for børnenes evner til at mestre deres liv og deres muligheder for udfoldelse nu og senere i livet.