Seminar - Hvor meget kommer danske børn ud i naturen?

Helt nye tal om børnene i børnehaver og vuggestuer bliver offentliggjort på dette seminar. Tallene er baseret på svar fra ca. 2.500 institutioner og de sammenlignes med tidligere undersøgelser, hvor henholdsvis forældre og børnene selv er blevet spurgt om brug af naturen.

Seminaret afholdes af VIA University College i samarbejder med Center for Børn og Natur samt BUPL. Tilmelding er nødvendigt - se nederst.

Tid og sted

Mandag den 8. oktober 2018, VIA University College, Auditorium C2.41, Ceresbyen 24, 8000 Århus C

Program

14:00 - 14:10   Velkomst ved Søren Præstholm / Center for Børn og Natur

14:10 - 14:45   Hvad siger institutionerne? Dugfriske resultater fra projekt ”Kom med ud” ved Niels Ejbye-Ernst m.fl. / VIA University College. En ny kortlægning viser, at pædagoger bruger megen tid sammen med børn i naturen og på udearealer. Kortlægningen viser også, at mere end 20 procent af alle institutioner opfatter sig som naturinstitutioner.

14:45 - 15:15   Hvad siger forældrene? Ole Laursen fra Danmarks Naturfredningsforening præsenterer foreningens flerårige undersøgelser, som spørger forældrene om deres børns (5-12 år) vaner med natur og friluftsliv. Karen Præstegaard fra Friluftsrådet supplerer med deres aktuelle undersøgelse som har interviewet forældre til 2-15 årige børn. 

15:15 - 15:30   Hvad siger børnene selv? Søren Andkjær fra SDU fortæller om resultaterne fra projekt NatureMoves, som har arbejdet med børn og unges friluftsliv og naturoplevelser i fritiden. Respondenterne er i aldersgruppen 10-15 år.

15:30 - 15:45   Pause med let forfriskning

15:45 - 16:15   Paneldebat med spørgsmål til hvordan det går med børns daglige ophold i grønne områder. Perspektiver på børns brug af naturen fra de forskellige oplægsholdere.

16:15 - 16:30   Opsamling og afslutning

Tilmelding

Send en e-mail med navn, e-mail og evt. organisation til Thomas Johansen på thjo@ign.ku.dk.