At skabe nye fælleskaber for børn i naturen
Gratis webinar om Red Barnets Naturklubber og andre natur-baserede aktiviteter samt DNs Naturfamilieprojekt. Den 23. februar 2023 kl. 16.
På webinaret kan du høre om erfaringerne fra Red Barnets natur-baserede aktiviteter for børn. Først fortæller Sara Kudsk-Iversen om Red Barnets baggrund for at bruge naturen som arena for aktiviteter for børn herunder Naturklub-projektet, der har etableret klubber med ugentlige naturaktiviteter for børn i udsatte boligområder. Sara er projektleder for Red Barnets Familieoplevelsesklubber, der ofte også anvender naturen som en social ramme.
Center for Børn og Natur har fulgt projektet Naturklubber fra sidelinjen, og du kan høre Rikke Andkjær, hvad hun fik ud af besøg i både en Natur- og Familieoplevelsesklubber i efteråret 2022. Rikke havde fokus på naturens rolle i aktiviteterne. Oplægget tager afsæt i rapporten ”Jeg tror aldring, de havde set en frø før”, som du finder på www.boernognatur.dk.
Til sidst fortæller Peter Laurents og Mirella Fruergaard om Danmarks Naturfredningsforenings Naturfamilier. Projekt har skabt en ny organiseringsform for at familier kan tage ud i naturen sammen med andre familier. I dag er der Naturfamiliegrupper i alle kommuner (www.naturfamilier.dk). Peter og Mirella fortæller om erfaringerne og hvordan DN vil understøtte naturfamilierne fremover.
Program:
- Velkomst og baggrund for webinaret, Søren Præstholm, Center for Børn og Natur
- Red Barnets natur-baserede aktiviteter – hvorfor og hvordan? Sara Kudsk-Iversen, Red Barnet
- Naturen i Naturklubberne. Rikke Andkjær, Center for Børn og Natur/KU
- Naturfamilier: hvad har vi lært om at gøre nye organiseringsformer bæredygtige. Peter Laurents og Mirella Frergaard, Danmark Naturfredningsforening.
- Kl. ca. 17 slutter det officielle program. Derefter kan man hænge ud og stille spørgsmål mere uformelt i et kvarters tid.