Børns leg og legekultur i udemiljøer – Fyraftensseminar
Mandag den 5. december kl. 15.00-16.30
Københavns Universitet, IGN, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C
Seminaret afholdes på engelsk
Få et internationalt indblik i børns udeleg og leg i naturen fra canadiske Mariana Brussoni, der er leder af Human Early Learning Partnership, University of British Columbia, Vancouver.
Vi sætter også fokus på udemiljøers betydning for børns leg, når Inger Lerstrup præsenterer sin forskning, herunder hvilke elementer, der inspirer børnene til bevægelse, leg og ophold. Seniorprojektleder Lars Hazelton fra Gerlev Center for Leg og Bevægelse giver eksempler på, hvordan man kan understøtte legekultur og sætte lege i gang, når legen ikke kommer af sig selv. Lærke Mygind afslutter med at give indsigter i natur, naturleg og børns udvikling, samt hvor der er videnshuller, der bør undersøges nærmere.
Du møder også centerchef for Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) og professor, Peter Bentsen, og leder af Center for Børn og Natur, Søren Præstholm, fra IGN/KU. Vi afslutter med tid til at netværke og snakke uformelt over et glas gløgg og æbleskiver.
Program
Kl. 15.00 |
Velkommen til en eftermiddag om udeleg – baggrund og internationalt samarbejde i PLaTO-net |
Kl. 15.10 | Outdoor Play i en international og nordamerikansk kontekst Mariana Brussoni |
Kl. 15.30 | Udemiljøers betydning for børn. og affordances betydning for børns udeleg Inger Lerstrup |
Kl. 15.50 | At sætte legekultur i scene – hvorfor og hvordan, Lars Hazelton |
Kl. 16.10 | Natur, naturleg og børns udvikling – hvad ved vi og hvad bør vi undersøge nærmere? Lærke Mygind |
Kl. 16.30 | Opsamling og videre dialog over gløgg og æbleskiver |
Målgruppe
Seminaret henvender sig til praktikere, organisationsfolk, konsulenter, pædagoger/lærere og forskere. Brobygning mellem aktører er en del af formålet.
Pris
Arrangementet er et samarbejde mellem CKFF og Center for Børn og Natur. Det er støttet af Nordea-fonden og derfor gratis.