21. januar 2021

Børns naturdannelse - ny rapport ude nu

Pige kigger i lup
Foto: Adam Grønne

Center for Børn og Natur har netop udgivet en rapport om børns naturdannelse, udarbejdet for Friluftsrådet. Her viser forskerne et bredere fokus på relationen mellem børn og natur og kommer med nye perspektiver på, hvordan man kan styrke børns forhold til naturen.

Børn har brug for at komme ud og få oplevelser i naturen, men for at skabe et dybere og vedvarende forhold til naturen, skal de blandt andet også have stimuleret følelser og refleksioner.
Se rapporten børns naturdannelse

Søren Præstholm, der er leder af Center for Børn og Natur og har stået i spidsen for kortlægningen, udtaler:

"Hvis man skal styrke børns forhold til naturen, er det vigtigt, at man fokuserer på alle elementer i naturdannelsesbegrebet og på samspillet mellem dem i praksis. Både de kropslige og fysiske erfaringer og de mere reflekterende er vigtige. Ingen af dem kan stå alene, hvis børns naturdannelse skal stimuleres og understøttes", siger Søren Præstholm.