31. august 2022

Udeskole der bevæger – Fyraftensseminar

Udeskole der bevæger
Foto: Mads Bølling

Den 26. oktober kl. 15.30-17.00
Københavns Universitet, IGN, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C

Inspiration til, hvordan bevægelse kan integreres mere i undervisningen. På fyraftensseminaret lanceredes inspirationsmaterialet ”Udeskole der bevæger”, der består af et hæfte med en række konkrete undervisningsforløb og inspirationsvideoer. På seminaret blev deltagerne præsenteret for eksempler og baggrundsviden – med mulighed for netværkshygge efter de faglige punkter.

Program:

Mette Aadahl, der er seniorforsker og professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse gav et indblik i, hvorfor det er vigtigt, at vi bevæger os og reducere stillesiddende adfærd.

Der var debat mellem Mette Borremose, der er folkeskolelærer, og Julie Nygaard Ulrik fra Børns bevægelsesglæde og læring ved DGI Storkøbenhavn, der drøftede koblingen mellem udeskole, bevægelse og trivsel ud fra et skolefagligt og et bevægelsesperspektiv.

Man kunne også møde folkene bag projekt ”Udeskole der bevæger”. Blandt andre Centerleder for Center for Børn og Natur, Søren Præstholm, og udeskoleforskerene Mads Bølling fra Steno Diabetes Center Copenhagen, Karen Barfod fra VIA University College, der gav tips til at komme i gang med udeskole, og Peter Elsborg fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, der gav en update på den nyeste viden om udeskole og bevægelser.

Til sidst kunne man møde Charlotte Åsell, der er kandidat i udeskole og erfaren udeskoleunderviser. Charlotte har redigeret alle inspirationsmaterialets 18 fagforløb. Charlotte gav et indblik i hvordan inspirationsmaterialet kan hjælpe lærere med at komme i gang med at tænke bevægelse og udeskole sammen.

Alt materiale fra Udeskole der bevæger er tilgængeligt på www.udeskolederbevaeger.dk

Emner