10. marts 2021
Webinar: Få børn og unge ud i naturen med teknologi
Fredag den 26. marts 2021 kl. 15.15-16.00 kan du få 45 minutters gratis boost om børn, unge, natur og teknologi til vores nye webinar
Hvordan kan smartteknologi bruges til at få flere børn ud i naturen? Er der et særligt potentiale for at motivere de børn og unge, der ikke af sig selv opsøger naturen i så høj grad?
Bag webinaret står Center for Børn og Natur og DPU Aarhus Universitet, der leder projektet Naturlig Teknik om børn og unges brug af smartphones, tablets m.m. til naturoplevelser.
Hør om:
- Natureventyr: Appen Natureventyr har i 2020 haft stor succes med at få børn og voksne ud på eventyr som skattejagter langs børnevenlige ruter i naturen. Direktør og medstifter Dennis Maigaard fortæller om tankerne bag appen, der fra starten har haft til formål at give flere børnefamilier gode oplevelser i naturen. Undervejs kommer han også ind på, hvilke erfaringer de har gjort sig undervejs.
v/ Dennis Maigaard, udvikler af appen Natureventyr - Naturlig Teknik.
I første rapport fra Naturlig Teknik peger vi på, at teknologi kan bidrage til at motivere særligt børn og unge, der ikke normalt kommer så meget i naturen til at komme mere ud. Dermed er det interessant at udforske hvordan vi pædagogisk og didaktisk kan tilrettelægge forløb med henblik på antænde børns interesse for at være i naturen. Fx ved at give dem gode naturoplevelser, og ved at lære dem hvilke muligheder de har, for selv at udforske og finde svar på lige de spørgsmål, der måtte opstå derude. I dette ærinde har mobiltelefonen en mængde muligheder, som vi skal overveje, hvordan vi vil rammesætte.
v/ Theresa Schilhab, dr. pæd. & lektor og Gertrud Lynge Esbensen, postdoc, begge fra Aarhus Universitet