17. juni 2020

Naturinteresserede institutioner: Hvordan går det i en periode med restriktioner?

Af Niels Ejbye-Ernst.

Udvalgte erfaringer fra en særlig periode i danske daginstitutioners historie
 
Dette lille blogindlæg bygger på besøg hos institutioner, der gerne har ville vise deres praksis frem, idet de selv mener, at de har formået at tackle perioden med sundhedsmæssige restriktioner hensigtsmæssigt og interessant. Indlægget siger ikke noget om, hvordan perioden har været generelt for alle institutioner. Vi vil meget gerne opsamle viden hos et repræsentativt udvalg af alle vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner i efteråret.
 
Jeg har besøgt 6 institutioner, som alle var flittige naturbrugere før nedlukningen. I forbindelse med besøgene har jeg udarbejdet en lille film, der viser deres arbejde i den periode, hvor institutioner har skulle forholde sig til en række sundhedsmæssige krav.
Alle institutioner har i perioden ændret deres struktur på flere måder:
  • Børnene har været opdelt i mindre grupper end vaneligt, og pædagogerne har selvstændigt kunne tilrettelægge dagen i grupperne.
  • Børnene har været inddelt i områder på institutionernes udearealer
  • Børnene er blevet afleveret ved lågen i stedet for på stuen
  • Der har været en række hygiejnekrav
  • Samarbejdet med forældrene har været anderledes
  • Børnene har været ude hele dagen alle dage
 
De seks institutioner siger samstemmende, at perioden har været speciel, udviklende og rigtig god. De har fået erfaringer med at bruge uderummet hele dagen i alle ugens dage, og det har betydet noget særligt for deres pædagogiske arbejde. 
Alle fremhæver betydningen af, at pædagoger har kunne være sammen med samme børnegruppe hele dagen. Pædagogerne siger fx:
  • Det har betydet lange lege over flere dage, idet børnene har vidst hvem de var sammen med. De har fx bygget huler, som de har leget meget lange lege i og omkring med de samme børn. 
  • Børnene har ikke skullet ”shoppe relationer” idet gruppen har været givet.
  • Det har været muligt at følge det enkelte barn tættere og se nye sider.
  • De lange dage har muliggjort længere ture udenfor institutionerne.
 
På alle institutionerne har børnene været opdelt på udearealet, men en del steder har perioden også betydet, at andre arealer er blevet inddraget i det daglige arbejde:
  • En vuggestue har indtaget en kolonihave og et udeområde ved et fyrtårn
  • En børnehave har kunnet gennemføre ture hvor forældrene har hentet børnene på turdestinationerne.
  • En skovbørnehave er blevet 100% skovinstitution med fire baser i en privat skov, hvor forældrene har hentet og bragt børnene.
Pædagoger og ledere fra de seks institutioner opfatter, at børnene har været rigtigt glade for perioden. Der har været meget få konflikter, og trivsel og leg har været i højsædet. Selv om børnene har været afleveret ved lågen, har dette ikke betydet mistrivsel, det er blevet en vane, og dagens tur er hurtigt kommet i gang.
Flere steder har pædagoger og forældre fundet nye løsninger på aflevering og afhentning, fx ved at forældre har afleveret børn på nye destinationer, hentet børn nye steder eller fx hentet barn og løbecykel fem km fra institutionen. Generelt har forældre udtrykt sig positivt om perioden.
Pædagogerne har oplevet at de de har fundet nye veje, har prøvet noget de ikke har gjort før, en periode som de gerne vil kunne lære af i fremtiden.
 
Der har været bedre normeringer i perioden, og en ny måde at organisere arbejdet på er altid forfriskende, det giver ofte energi at skulle gøre noget nyt sammen, med en række benspænd og besværligheder. 
 
Når der pludselig etableres en ny praksis i alle institutioner er det vigtigt, at få de interessante sider implementeret, når dagligdagen genoptages.