Kridblitz i Udskolingen


Kridtblitz i udskolingen og evt. mellemtrin

Fag: Dansk
Klassetrin: mellemtrin-udskoling
Årstid: forår, maj måned, hvor planter spirer
Så lang tid tager det: 1-2 timer og tid til at arbejde med kampagneanalyse i klassen bagefter

Ting du skal bruge

  • Masser af gadekridt eller tavlekridt. 1-2 stykker pr elev.
  • Opslagsbøger med dansk flora og/eller planteapps som Inaturalist eller Seek på elevernes mobiltelefoner

Formål
Læring om indirekte kommunikation, argumentation og om kampagnen som udtryksform. Opmærksomhed på arter, bestemmelse og navne. Sprogets betydning for vores syn på verden, herunder biodiversitetskrisen. Sprog, multimodal fremstilling, argumentation. Vellykket/ikke vellykket kommunikation (afsender, modtager, kontekst).

Forberedelse
Download apps. Skaf opslagsbøger om Danmarks vilde flora. Instruér eleverne i formål og fremgangsmåde. Vær åben over for elevernes egne ideer til fremgangsmåde. Hvad vil de evt. gerne finde ud af og undersøge?!

Baggrund
Organisationen De Unge Biodiversitetsambassadører har flere gange lavet kridtblitz på gader og torve i byerne. Kridtblitzen er en kampagneform, hvor man finder (især vilde og hjemmehørende) planter, som klemmer sig op gennem asfalten eller mellem fortovsfliserne i byen for at få lys. Med et stykke kridt sætter man en ring om planten og skriver dens danske navn. Når man går i byen, lægger man ikke rigtig mærke til planterne.  Men en kridtblitz kan gøre andre mennesker opmærksomme på, hvordan naturen er til stede selv i byens asfaltørken, hvor den må siges at være allermest trængt. Man fascineres over de finurlige navne, og som Peter Plys en gang har sagt, bliver man opmærksom på hvordan vilde planter ikke bare er ukrudt – de er levende væsener som har en betydning for naturen og dens kredsløb, fx som nektarkilder for insekter.

Nyttige links

Artikler fra Aarhus Stiftstidende