Blåbjerg Børnehave i det vestligste Jylland 

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Dorte Stokholm, leder Frands Bruun og pædagog Anni Jørgensen

”Det er vigtigt at tage børn med ud i naturen, hvor de kan bruge krop og sanser og opleve verden, få forståelse for naturen og mindske fremmedgørelsen.”

Om institutionen Blåbjerg Børnehave er en lille, privat børnehave med 16 børn i landsbyen Stausø få kilometer fra Vesterhavet og tæt på Blåbjerg Plantage. Børnehaven hører under Blåbjerg Friskole og holder til i den gamle pedelbolig. Børnehaven deler skolebus med skolen, og det er pedellen, der er chauffør, når der er brug for det. Børnehaven er i gang med en udviklingsproces frem mod at blive natur- og skovbørnehave inspireret af Naturinstitutionen Engen (fyrtårnsinstitution nr. 12)

Særlige styrker ved Blåbjerg Børnehave

• Børnehaven har længe vægtet natur og udeliv og har nu som mål at blive natur- og skovbørnehave. ”Det er vigtigt at tage børn med ud i naturen, hvor de kan bruge krop og sanser og opleve verden, få forståelse for naturen og mindske fremmedgørelsen.” Derfor synes personalet, at det er en spændende udfordring, de har givet sig selv, nemlig at skabe nogle rammer, som kan udfordre børn, så det ikke bare bliver gåture og fri leg
• Børnehavens leder er også leder for friskolen, så der er et tæt samarbejde, bl.a. låner børnehaven skolebussen med chauffør, når de skal til deres base i Blåbjerg Plantage eller på andre ture.
• Børnehaven har ansat en naturpædagog med mange års erfaringer fra en skovbørnehave og et tæt samarbejde med Natur- og Kulturformidlingsstedet Myrthuegård nord for Esbjerg. Hun har desuden kørekort til bus.
• Børnehaven har netop fået mulighed for at udvide legepladsens areal til det dobbelte ved at fjerne en hæk og få adgang til et grønt område med mange faciliteter, som før mest kun blev brugt af skolebørnene.

Gode råd til andre institutioner om det pædagogiske arbejde i grønne omgivelser

• Det er helt basalt, at man har lyst til at komme ud, og at man har lyst til at være der sammen med børnene.
• Vær opmærksom på muligheder i nærområdet.
• Inddrag forældrene, de vil gerne bidrage.
• Hent inspiration fra andre institutioner og del erfaringer og ideer.

På vej til at blive natur- og skovbørnehave

Det første skridt har været at udvide hinandens perspektiv på, hvad det vil sige at være en natur- og skovbørnehave. Dialogen har foregået både i personalegruppen og med forældrene på forældremøde, hvor personalets ideer blev præsenteret, og hvor den erfarne naturpædagog fortalte om sine erfaringer fra skovbørnehaven i Esbjerg. Hensigten har været at inddrage forældrene fra starten, så de både kan bidrage til og samarbejde om udviklingsprocessen mod at blive en natur- og skovinstitution, som fokuserer på børnenes kompetencer og dannelse.

Forældrene er meget positive, og personalet synes, det er meget spændende. Der er naturligvis udfordringer for personalet, bl.a. faglig opkvalificering, så derfor opfordres de til at tage på kurser, fx Grønne Spirer.

Et nyt og større udeareal

Blåbjerg Børnehave er meget inspireret af Naturbørnehaven på Engen, som de har besøgt for at få gode ideer. Det har blandt andet ført til en udvidelse af legepladsen, der indtil for nylig blev legepladsen afgrænset af en hæk og nogle høje træer. På den anden side af hækken ligger Oasen, som er et grønt område, der af og til bruges af skolen, og som børnehaven også kunne bruge en gang imellem. Nu er hækken og træerne fjernet, og Oasen er blevet en del af børnehavens legeplads, som dermed er blevet dobbelt så stor.

På Oasens areal er der allerede et brændeskur, bålplads, legehuse, et lille vandhul, et godt klatretræ, tæt krat og høje træer. Uden for Oasen har skolen endvidere en lille relativt nyplantet lund med forskellige træer og stier, en stærekassemast og et træhus, hvor der kan laves forestillinger og samlinger.

Et kig ind i det store, grønne område, som Blåbjerg Børnehave har fået mulighed for at udvide den gamle legeplads med.

Der er planer om nye tiltag på arealet, måske et shelter eller høns og kaniner, der ikke bare skal være kæledyr. Selvom en del børn kommer fra landbrug, skal alle børn skal have muligheden for at blive fortrolige med, hvor maden kommer fra.

Oasen er et godt supplement til den gamle legeplads, hvor der ved hovedindgangen er et større flisebelagt område ud mod plankeværket og lågen, der grænser op til skolegården, og et skur, hvor børnenes seks traktorer og diverse anhængere holder parkeret. Der er også et gyngestativ, hvor børnene kan holde øje med skolegården, en sandkasse, en lille bakke og et klatrestativ med rutsjebane. Desuden er der veludstyret værkstedsskur med høvlebænke og meget forskelligt værktøj.

Udnyt de muligheder der opstår

Aktiviteter og tursteder afhænger af årstiden og de muligheder, der opstår. Det kan være forældre, der kommer med en død muldvarp eller en indtørret frø, som de har fundet på terrassen. Det kan inspirere andre forældre til at huske at tage interessante ting med eller invitere, hvis der sker noget særligt hjemme hos dem.

Herude på landet har de fleste børn en helt anden tilgang, her ved de hvor maden kommer fra, så det er ikke så usædvanligt at se på døde dyr. Det var noget andet inde i Esbjerg, fortælle den erfarne naturpædagog, som ofte benyttede lejligheden til at spørge jægerne, som de mødte i skoven, om de måtte se, hvad de havde skudt. Det ville jægerne altid gerne vise frem, og det synes de fleste børn var vildt spændende. Af og til var der dog også nogle af de 4-årige børn, der syntes, det var synd for dyrene. Pædagogen fortalte børnene, at jægerne skød dem for, at de kunne få noget kød. Hertil svarede en af pigerne: ”Hvorfor køber de så ikke bare noget kød i Bilka?”

Science i børnehaven

Den nye styrkede læreplan kommer på det helt rigtige tidspunkt, for vi skal jo netop til at nytænke deres praksis og målsætninger, fortæller lederen. De inddrager allerede med science i det daglige, fx når pædagogen sidder omkring bålet sammen med nogle børn, og de snakker om, hvad der mon sker, hvis man hælder vand på bålet, eller om man kan få vand til at løbe op ad. Nogle gange fryser pædagogen vingummibamser ind i isterninger og stiller børnene over for udfordringen: hvordan kan man gå vingummibamsen ud igen?

Turberetning

Da jeg ankommer til Blåbjerg Børnehave, sidder børnene i rundkreds på gulvet i stuen. De har morgensamling og spiser boller og frugt inden dagens tur til Blåbjerg Plantage. Mens de spiser færdig og får overtøjet på, får jeg en rundvisning i børnehaven, som holder til i den gamle pedelbolig. Der er meget hjemligt med et stort køkken og to opholdsrum og mindre værelser ovenpå. I kælderen er der bl.a. et rum med bolde og kontor.

Børnene er kommet i tøjet, næsten. En har glemt sine vanter og må låne, andre skal have lidt hjælp med flyverdragten. På alle børnenes garderobekurve sidder der en huskeliste til forældrene. På den ene side af kortet er den en liste over bekvemt tøj om sommeren, på den anden side varmt tøj til vinteren.

Nogle af de ældste børn gynger vildt højt på gyngen, mens vi venter på de sidste børn og på pedellen, som plejer at køre bussen. I det samme myldrer skolebørnene ud i skolegården og ud til vejen. De skal ud på deres daglige travetur.

Busturen er ikke lang, da der er kun et par kilometer til p-pladsen inde i Blåbjerg Plantage. Børnene kender stierne og traver af sted i det kuperede terræn af beplantede indlandsklitter til det sted, hvor de typisk har base. Det er en lysning i en lavning inde mellem fyrretræer og grantræer. Her er en skurvogn, som kan give lidt ly for de mindste børn, og lidt længere henne ligger et kæmpestort, væltet træ, hvor barken er godt slidt af.

Pædagogerne har knive og tovejslupper med, og nogle af de ældste børn er utålmodige for at komme i gang med at finde smådyr under barken på grene og væltede træstammer. Tovejslupperne bliver flittigt brugt.

Det er et hit at gå på opdagelse, og pædagogen bliver tilkaldt, hver gang der bliver fundet noget spændende, og flere børn flokkes nysgerrigt omkring hende.

En dreng opdager et lille hul i jorden, og en lille flok diskuterer nysgerrigt med pædagogen, hvem det mon kan være, der har lavet hullet. Der er mange snakke om børnenes fund rundt omkring, og det hele foregår i en rolig atmosfære.

De yngste børn er optaget af at trille ned ad stien, igen og igen, og de passer sig selv, mens et af de nye børn har endnu ikke helt afkodet, at man skal blive inden for det område, pædagogerne har afmærket med fire gule veste, så ham skal der holdes et ekstra godt øje med, så han ikke kommer ud af syne.

På stammen af et kæmpestort væltet grantræ går nogle store piger balancegang, andre prøver at kommer op i træets rod, der stikker lige op i luften. Senere tager en stor gruppe børn på flyvetur over landsbyen med en voksen som pilot. Hun har også rollen som rejseleder, der udpeger  børnenes hjem efter tur, mens hun med en lille kommentar fortæller om noget, der kendetegner barnets hjem, forældre eller fritidsinteresser.

Den væltede gran bliver til en flyvemaskine, og med pædagogen som turguide tager børnene på en over husene og gårdene, hvor de bor.

Der er en fin vekselvirkning mellem børnenes egne initiativer og voksenstyrede aktiviteter. På et tidspunkt bliver børnene kaldt sammen og sætter sig i rundkreds. Først skal de være helt stille og lytte, lytte til vinden, træerne og fuglene, og bagefter de leger ”tampen brænder”.

Da det er spisetid, trækker de yngste børn ind i skurvognen, hvor der læ for den kølige vind, mens de store sætter i en kreds i skovbunden.

Senere leger de en kimsleg, hvor pædagogen har lagt nogle naturting, som alle børn skal finde noget magen til, f.eks. et stykke gammelt træ, en kogle og noget lav. Det foregår med stort engagement, især da det viser sig, at det er svært at finde lav, men et barn opdager et sted, hvor der er meget, og så får alle også samlet lidt lav, som de begejstrede viser til pædagogen.

Kimsleg med ting fra skovbunden.

Tiden nærmer sig det aftalte tidspunkt, hvor bussen kommer for at hente dem, så knive og tovejslupper, madkasser og tasker bliver pakket, og basen bliver tjekket for affald, inden vi går tilbage ad stien op til parkeringspladsen. På vejen hjem snakker pigerne om hestene ude på marken ved vejen. Det er flok glade børn, der vender tilbage til børnehaven, hvor et par af de store børn viser mig Oasen, den nye del af legepladsen, og en pige viser mig, hvor højt man kan komme op i det “nye” klatretræ, som er meget højere og bedre end det på den gamle legeplads.

Andre tursteder

Af andre gode tursteder har børnehaven lige i nærheden Pileskoven på den anden side af vejen, og der er en grusvej ned til et krat. Længere væk har de foruden Blåbjerg Plantage med de mange stier og skurvognen, hvor man kan spise madpakker, blandt andet Henne Strand ved Vesterhavet, Kjærgård Strand med tilsandede egetræer og den genoprettede Filsø. Inden for kort afstand er der også en lille sø med shelters og bålsteder, som også dagplejerne bruger meget.