Blomsterspiren i Gentofte

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Thorleif Frøkjær, pædagogisk leder Dorte Hvid Jensen, pædagog Mette Mogensen og pædagog Jessica

”Mange børn i vuggestuealderen kommer faktisk aldrig i skoven. De har brug for en introduktion til, hvad man kan lege i skoven, når der nu ikke er en legeplads”.

”Begrundelsen for deltagelse i Haver til Maver er primært at lære børnene, hvor maden kommer fra ud fra en antagelse om, at når børnene lærer naturen at kende, hele kredsløbet, så får de ejerskab til den, og så vil de lære at passe på naturen.”

Særlige styrker

• I vuggestuen prioriteres, at børnene går i ujævnt terræn, og at børnene lærer at passe på naturen. Vi taler om årstiderne og ser på farverne om efteråret, og vi indsamler materialer, når vi går derude, og vi samler også skrald. Vuggestuen har en mangeårig tradition for et årligt skovprojekt ud fra en erkendelse af, at mange børn i vuggestuealderen faktisk aldrig kommer i skoven. De har brug for en introduktion til, hvad man kan lege i skoven, når der nu ikke er en legeplads. Efter en sammenlægning med børnehaven er skovprojektet nu et fælles projekt, hvor de ældste børn fra vuggestuen i en uge er sammen med de yngste børn fra børnehaven.
• Børnehaven har nogle år deltaget i ”Haver til maver”, som er et kommunalt tilbud i Bernstorffsparken. Den næstældste gruppe i børnehaven deltager med ca. 20 børn en gang om måneden. Her gøres et jordlod klar til såning og plantning, og her dyrkes forskellige grøntsager, som efterfølgende tilberedes og spises i børnehaven. Det fører til mange samtaler om de forskellige grøntsager, smag og udseende. Børnene lærer også at anvende redskaber såsom spade og rive. Her produceres egen æblemost, en praksis som også er taget op i børnehaven, hvor en æblepresser lånes gennem Gentofte børnevenner, og hvor forældrene leverer æblerne, og børnene er med til lave æblemost. Begrundelsen for deltagelse i Haver til Maver er primært at lære børnene, hvor maden kommer fra ud fra en antagelse om, at når børnene lærer naturen at kende, hele kredsløbet, så får de ejerskab til den, og så vil de lære at passe på naturen.
• Planlægningen i institutionen tager afsæt i et pædagogisk årshjul, som definerer fælles temaer for både vuggestue og børnehave hen over året. Lige nu er temaet Den gode historie, som foldes ud blandt andet gennem dialogisk læsning. Der er også et kosthjul, der definer månedens suppe, som børnene er med til at tilberede, og hvor der indgår grøntsager fra haven i Bernstorffsparken. Og så bliver maden spist op! Med afsæt i en pædagogisk praksis, som også sætter ”madmod” i spil, er der flere eksempler på børn, som overskrider egne grænser, og som er modige nok til at smage noget nyt.
• Medarbejderne i institutionen er ansat til at arbejde med børnene udenfor. Det betyder, at legepladsen er et uderum, som benyttes hver dag, og at medarbejdernes tøj skal være i orden på samme måde som hos børnene. Forældrene bakker op, og der går ikke mange dage, før et nyt sæt regntøj er til stede, hvis en medarbejder gør opmærksom på, at et barn mangler noget. Også natursynet bakkes op af forældrene, og kun ganske få forældre kan nogle gange holde børnene hjemme, når skovturene er på dagsplanen. Der er stor interesse blandt forældrene for, hvad børnene så har oplevet på turene.

Erfaringer og gode råd til pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• Lad ikke dine egne begrænsninger begrænse børnene. Kan du ikke lide edderkopper, så find et andet dyr som fokus for en undersøgelse, eller et træ! Børn må gerne vide, at der er dyr, som en voksen har det svært med. Så er der andre dyr, man har det fint med.
• Få øje på de uendeligt mange muligheder naturen tilbyder, så børnene får brugt deres krop og lærer sig selv bedre at kende, også hvis man falder ned fra et træ. Så kan man blive trøstet.
• Mærk glæden ved at se, hvordan børnene, når de starter i vuggestuen, oplever glæden og udvikler fortroligheden ved naturen, når de i børnehaven fortsætter med at undersøge fænomenerne, og hvordan forældrene involveres mere og mere i at følge op på det, der sker i børnehaven.

Insektløb på legepladsen

I dag er der fokus på smådyr på legepladsen. Der skal laves insektløb. Tre voksne er på legepladsen sammen med 11 børn. Børnene er på forhånd opdelt i makkerpar. Jessica gennemgår otte dyr sammen med børnene, og fotos af dyrene er hængt op på vinduet. Bænkebider, regnorm, myre, mariehøne, ørentvist, bien, skolopender og korsedderkop. Smådyr som alle kender fra legepladsen.

Børnene introduceres til Insektløb, dagens aktivitet.

Foto af hvert dyr er i forvejen hængt op forskellige steder på legepladsen. I en pose er der fem fotos, så der er ét til hver af makkerparrene. De bliver nu guidet til, hvilket dyr de skal begynde med at finde. Derefter skal de så at vende tilbage til vinduet for at se det næste dyr, de skal lede efter. På turene rundt om på legepladsen gentager børnene dyrets navn mange gange: ”regnorm, regnorm, regnorm…” og ”nej, det er jo en edderkop”, ”vi må lede videre”. Mange af makkerparrene løber rundt med hinanden i hånden, og når de en gang imellem møder et andet makkerpar ved en ”foto-post”, går snakken lystigt: ”Hvad har I fundet?”, ”hvilket dyr er det?”, ”nu løber vi tilbage til Jessica med bænkebideren”. Børnene vender tilbage til Jessica, som står ved vinduet, hvor fotos af de otte dyr er hængt op, og de ser, hvilket dyr de nu skal lede efter. Ud at lede igen, og efterhånden mødes flere børn rundt om ved foto-posterne og giver hinanden tips til, hvor de forskellige dyr befinder sig. ”Skolopendrene er nede i hullet”, og to børn løber derned.

Pigen viser sit kort frem, så de andre børn kan se, at hun leder efter myrer.

Dialogerne går nu mest på, ”hvor mange har I fundet?” henvendt til et andet makkerpar, og i makkerparrene, ”hvor mange har vi?”, og fotos tælles. ”Har vi også en mariehøne?”. ”Nu er vi færdige!” ”Hvor mange har I?”, ”4”, ”Så er I jo ikke færdige, der er jo otte i alt!”.

Opsamling på insektløbet ved billederne af de otte smådyr, som børnene skal finde.

Børnene samles nu henne ved vinduet med de otte dyrefotos. ”Det var nemt”, ”bænkebideren var svær at finde”. Jessica spørger, ”hvor bor en bænkebider?”, ”under kasser”, ”under træstammer”, ”ja, de er jo også svære at finde, for de gemmer sig altid”. Under gennemgangen af de forskellige dyr har makkerparrene travlt med at diskutere, hvor mange de har, og hvem der skal holde dem! Nogle par deler kortene med fotos, ”hvor mange har du nu?”, ”jeg har 4”. Jessica runder af med ”så har I klaret det, godt arbejde!”

Særlige forhold ved den pædagogiske praksis i Blomsterspiren

• I skovprojektet tager børnene fra vuggestuen først ud i Hareskoven og lægger spor ud, som så børnene fra børnehaven skal finde, når de senere ankommer. Det kan fx være ”dyrekort”, som vuggestuebørnene hænger op, og som børnehavebørnene så skal finde, når de når frem til pladsen i skoven. Madpakker og drikkedunke medbringes. Målet er, at børnene skal lære at bruge skoven – aktivt. Der kan være formuleret et tema, som fx snegle, men princippet for skovprojektet er ”at følge børnenes spor”.
• Både vuggestuen og børnehaven tager på tur en gang om ugen. Børnehaven til eksempelvis Kildeskoven, hvor de følger årstidernes forløb. De følger kastanjetræerne hen over året, og samler kastanjer ind, når den tid er. Desuden er Dyrehaven og Gentofte Sø mål for turene. Der fanges haletudser, som selvfølgelig sættes ud igen!
• Vuggestuen har cykler og drager ofte til en mose i nærheden. Børnehaven bruger biblioteket målrettet mod især at skabe viden om den natur, der ikke lige er for hånden. For eksempel temaet ”havdyr”, der førte til indkøb af sild, som blev grundigt undersøgt, skåret op, og senere spist.
• De pædagogiske begrundelser for institutionens natur- og udepraksis er, at børnene får viden om naturen. At børnene oplever og føler naturen, at de mærker naturen, vandet i en vandpyt og det at blive våd, for netop at lære at passe på naturen. Det betyder i børnehøjde bl.a. også at samle affald, når de går derude. Dåser og flasker og glasskår, og taler med børnene om, at dyrene jo kan komme til skade og blive syge, hvis de skærer sig. På den måde ”plantes et frø i børnene”, så de husker det, når de bliver voksne.
• Formiddagens insektløb handler netop om, at den viden børnene allerede har, bliver bragt i spil. De finder alle disse dyr på legepladsen, de undersøges, og de samles ind i en spand. Det var de ældste børn, som deltog i løbet, og som bliver nu mindet om de dyr, der for de flestes vedkommende ikke lige er til at finde nu. Men til foråret dukker de op igen, og så vil de også fortælle de mindre børn om dem og undersøge dem sammen. Der er også fokus på sociale mål med udelivet. Børnene er jo opdelt i makkerpar, som skal hjælpe hinanden med at løse opgaven. Desuden hjælper de hinanden på tværs af makkerparrene.