Vuggestuen Børnereden i Lyngby-Taarbæk

En fyrtårnsinstitution projekt Kom Med Ud

Af Thorleif Frøkjær, leder Helle Olesen, souschef Hanne Hertz og pædagog Tina Kragh

”Vi forsøger at være ude så meget som muligt - uafhængigt af vejret.”

”Vi agter at give børnene et forhold til naturen – lære børnene at tage vare på naturen - at føle, mærke, sanse og undres.”

”Børnene bevidstgøres om naturens gang og om dens mangfoldighed. Børnene får forståelse for naturens skrøbelighed og for nødvendigheden af at passe på den. Og så bliver børnene ambassadører for klodens overlevelse!”

Særlige styrker

• Betegnelsen ”Børneredens haver” er et særligt udtryk for vuggestuens favoritsteder. Det er er områder, hvor de kan gå på opdagelse, og hvor alt ikke er planlagt, f. eks. Gadekæret med haletudser, frøer og salamandere. Der er også to fodboldmål, så bolden er fast inventar til turene til Gadekæret, hvor der også indsamles affald, som bringes med tilbage til vuggestuen og sorteres i organisk og uorganisk materiale.
• Som forberedelse til at bevæge sig rundt i ”Børneredens haver” gennemføres hvert år et forløb, ”Ud i det blå”, som på skift går til de forskellige ”haver”. Så er børnene forberedt og kender de områder, de skal besøge i løbet af året. En ud i det blå-tur kunne være at køre ”på motorcykel til Virumparken”.
• Legepladsen er en anden af ”haverne”, og den rummer flere træer og træstubbe. Ofte vendes stubbene og undersøges for mulig dyreliv. En dag, hvor den ene gruppe var i skoven, var de to andre grupper på legepladsen. Og netop i dag, hvor blæsten havde sørget for rigtig mange nedfaldne blade, blev store bunker samlet, og børnene hoppede ned i dem. Desuden er legepladsen rum for et pindsvinebo og et insekthotel. Jævnligt dukker der vinbjergsnegle op, nr. 14, 15 eller 16. De har nemlig fået malet ”Børnereden” og årstal på ryggen, så de er genkendelige.
• Vuggestuen gennemfører hvert år et haletudseforløb, hvor de samler frøæg i Åmosen, som bringes tilbage til akvariet i vuggestuen. Her ser børnene, hvordan æggene over nogle uger forvandles til haletudser og senere til frøer. I samlet flok bringer børn og voksne frøerne tilbage til ”deres venner” i Furesøparken.

Gode råd om pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• Organisering er afgørende, og turene foregår altid i mindre grupper.
• Sørg for et indhold som giver plads til børnenes aktive undersøgelser.
• Vær en nærværende voksen, som er til stede i et aktivt, fælles, undersøgende samvær.
• De voksne skal selv synes det er dejligt at være i naturen!

I skoven med vuggestuebørnene

To pædagoger og fem af de ældste børn er på vej til skoven. Der er små to kilometer fra vuggestuen til skoven. Børn og voksne spadserer sammen, og i klapvognen er der en presenning og grej til undersøgelser, når de når frem.

To børn finder straks hver sin pind, da de vandrer ind i skoven, og samtalen handler om de mange blade, der ligger på jorden og som nu undersøges med pindene. Farverne, størrelser og hvor mange der er! De går hen til et område, børnene kender rigtig godt fra tidligere ture. Presenningen bredes ud, og børnene sætter sig i en rundkreds. Der omdeles rugbrød, og Tina spørger, om de vil have ”højt vand eller lavt vand?” Det betyder lang stråle eller kort stråle, når der hældes op med vandkanden. Alle vil have lang stråle!

En lille formiddagsmad på presenningen i efterårsskoven.

”Hvad skal vi lave i skoven?”, spørger en pige nysgerrigt. ”Det er dejlig hyggeligt!”, siger en anden pige. ”Vi går mod hullet”, siger Tina. Alle går gennem et tæt krat frem til hullet, som børnene tydeligvis kender, og de kurer på skift ned i hullet. De kaster blade op i luften, som lander oven på deres hoveder. Til stor fornøjelse for alle. Der samles grene ind i forskellige længde, og Tina spørger, ”hvor stor en pind man kan løfte?”

Senere når de frem til en rådden træstamme, og Tina foreslår, at de kan løfte den sammen. ”Den vejer meget!”. De går i gang med at løfte, og til sidst lykkes det at flytte den.

Den tunge træstamme flyttes ved fælles hjælp.

De bærer den hen til hulen, der består af en række grene, som er placeret op ad en træstamme. To piger går ind hulen, og den ene fortæller, at de har gemt en sutteflaske. ”Hvor er den?” ”Deroppe!” sig hun og peger op i træet. ”Hvordan får vi så fat i den?” ”Vi må bruge vores kræfter”, og pigen knytter hænderne og ”kaster kræfterne op i træet!” Og så kommer den ned. ”Nu kan vi drikke af sutteflasken.” ”Nej, den er til baby,” siger hun så!

Pinde pirrer fantasien og opfindsomheden.

Nu finder børnene en snegl uden for hulen og taler om, hvad den spiser, og hvor den bor. Et barn foreslår at bygge et hus til sneglen, og de finder grene til at bygge huset med. Og de finder en regnorm, som skal op i glasset til nærmere observation. Og en pige siger, ”en bænkebider”, ”ja, en lille bænkebider!” Alle børn og voksne er fordybet i at undersøge hvilke dyr, der gemmer sig under de våde blade. ”Den er slimet”, siger en pige, og børnene undersøger på skift en snegl. Hanne foreslår, at de synger ”regnormesangen”, og alle stamper nu i jorden og synger. Men kun en enkelt regnorm dukker op.

Så er det tid at gå tilbage til presenning og klapvogn, og alle hjælpes ad med at pakke det hele ned. Turen går nu hjemad. Ud af skoven, tilbage på fortovet, og hjem til vuggestuen. På vejen tilbage kommer de til en stor bunke visne blade, og børnene lægger sig ned på skift, og dækker hinanden til med blade.

Særlige forhold ved det pædagogiske arbejde i Børnereden:

• Hvert år gennemføres en uges idrætsprojekt i skoven. Ideen er at bevæge sig uden for stierne, gennem det ujævne terræn, krat og huller. Og alle børnene skal gennemføre en bane, hvor de bl.a. kravler op på træstammer og hopper ned igen, ned i huller og op igen. Turen denne formiddag gik netop gennem en del af ”idrætsruten”, og børnene var derfor bekendt med området og hullet.
• Turen i dag var en ”ud at se og undre sig-tur”. Og se hvad der sker, når man er opmærksom på børnenes initiativer. Andre gange arbejdes med et emne, som f. eks. ”farver i skoven”. Børnene bliver altid forberedt på turen i samtalen ved samling om morgenen, og turens oplevelser og indhold drøftes senere ved frokost, ”hvad så vi så i dag?”
• Virumparken er en anden ”have”, som ofte benyttes især til boldspil af forskellig slags og idrætslege i det hele taget ud fra en betragtning om, at det er vigtigt at arbejde med børnenes kropslige bevidsthed og styrkelse af kroppen i det hele taget. Også gymnasiets kunstgræsbane benyttes en del, og her er også mulighed for højdespring og længdespring. En tunnel i nærheden er også populær, både til fokus på rumfornemmelse, ekko, og det at gå op og ned af trapperne.
• Også opdagelsesture på Christiania-cyklerne, hvor helt nye områder opdages og undersøges, er populære.
• Børnene er oftest opdelt efter alder og udvikling, men af og til også efter køn. Eksempelvis en drengegruppe, som havde brug for ”mere bevægelse” og som hver morgen i en uge mødte kl. 8 for at gå på legepladsen med deres lommelygter. Det var om vinteren, og det var mørkt, og det blev en stor oplevelse for gruppen, som efter en times mørkeleg var klar til at deltage i samlingen kl. 9. Generelt defineres året og turenes fokus efter et årshjul.
• Begrundelserne for, at det er vigtigt at komme ud, handler om det at lære nærmiljøet at kende og om at få en erkendelse af, at naturen åbner op for alt! Dannelse er også at lære sit nærmiljø at kende. ”Hvor kommer jeg fra, og hvor skal jeg hen.”
• De sociale kompetencer er i fokus og det at bevæge sig uden for stierne og have fokus på undersøgelser og eksperimentere. Her udvikles fantasien, og flora og fauna undersøges, og det er vigtigt at følge naturen gennem årstiderne. Hvornår kommer dyreungerne, og hvornår falder agern fra egetræet.