Brøns Rejsby Børnehave i Sønderjylland

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Dorte Stokholm, leder Christian P. Petersen og pædagog Agnete K. Revsbech

”Alle er interesserede i natur, og det har altid været en stor del af dagligdagen. Det er stedets særlige ånd.”

”Man skal være tålmodig, især om vinteren med tøj og alting, også med forældre. Hvis man bliver irriteret over den slags, kommer man aldrig afsted.”

Om institutionen Brøns Rejsby Børnehave er en kommunal, integreret naturinstitution i den sønderjyske landsby Brøns, der ligger få kilometer fra Vadehavet. For tiden har institutionen en vuggestuegruppe med 18 småbørn og to aldersopdelte børnehavegrupper med i alt 35 børn. Institutionen har altid lagt stor vægt på natur og udeliv motiveret af personalets personlige engagement og interesse. Naturprofilen styrkes af, at en af pædagogerne er uddannet naturvejleder, som primært er knyttet til de ældste børn, og derudover har flere andre været på Grønne Spirer-kurser. Børnene er altid ude i flere timer hver dag – mindst to gange om ugen er de større børn på tur. Oprindeligt kørte personalet i deres egne biler, men så fik de muligheden for at købe en minibus sammen med en anden institution. Nu har de i flere år haft deres egen minibus, ligesom stort set alle andre institutioner i dagtilbuddet har anskaffet en bus. Vuggestuen har tre ladcykler, så småbørnene kan på lidt længere ture en gang om ugen. Børnehaven har en stærk forældreopbakning, hvilket kommer til udtryk i stort engagement i arbejdsdage og byggeri på legepladsen og kørsel ved særlige arrangementer.

Særlige styrker i Brøns Rejsby Børnehave

• Alle ansatte er interesserede i naturen og i at være ude. Det kan tælles på en hånd de gange, de har været nødt til at blive inde en hel dag.
• Minibussen har i mange år været en del af institutionens hverdag og er et pædagogisk værktøj, der giver alle de store børn mulighed for at komme på tur meget ofte. Småbørnsgruppen har tre ladcykler – uden batteri – hvilket giver dem mulighed for at komme længere omkring.
• Personalet kommer på Grønne Spirer-kurser og samarbejder med de andre institutioner i dagtilbuddet om temaer og projekter.
• Institutionen er gammel og noget slidt, men der er en masse at gå på opdagelse efter udenfor, og forældrene synes det er så godt, når demøder en flok beskidte unger.
• Forældrene er altid villige til at hjælpe og har blandt andet bygget alle legehusene på legepladsen, hvor store stykker af vindfældede elmetræ i flere år også har sat deres præg.

Legepladsen præges af et stort borg- og voldanlæg, som er kommet i stand ved forældrenes store arbejdsindsats.

Gode råd og anbefalinger til pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• Gå ud og åbn øjnene! Der er så mange muligheder, og man finder altid noget i naturen, når man er interesseret. Selv en markvej kan byde på tusind ting at opdage og undersøge.
• Hav rygsækken pakket, også gerne med en opslagsbog, for børn elsker den slags, men vær opmærksom på, at en færdigpakket rygsæk kan betyde, at man ikke altid får tænkt over, hvad der ellers kunne være særlig interessant lige netop nu.
• Besøg de samme steder jævnligt. Børn er videbegærlige og vil gerne forstå og vide mere.
• Lær af hinandens kompetencer, vær positive og del erfaringer og viden fra bl.a. Grønne Spirer-kurser. Det er vigtigt af føle et vist ejerskab til institutionens natur og udelivs-praksis.
• Tag ting med hjem fra turene og del med de andre i institutionen, benyt f.eks. samling som en lejlighed til at fortælle børnene lidt mere. Det er børnene meget optaget af, og de har jo deres oplevelser og erfaringer fra naturen at binde det op på.
• Lav aftaler med lokale skovejere, spejdere, skoler eller idrætsforeninger om at få adgang til at bruge steder, skovområder, hytter mm.

På tur i plantage med de ældste børn

I det flade landskab mindre end tre kilometer fra Vadehavet ligger landsbyen Brøns. Her i Brøns Rejsby Børnehave er de ældste børn ved at gøre klar til en tur i skoven, da jeg kommer. Som de fleste andre gange kører de i børnehavens egen minibus. En af pædagogerne kører i sin egen bil, hvor jeg og et par drenge også kommer med.

Det blæser temmelig kraftigt, men det mærker man ikke meget til inde i Kalby Skov, hvor vi skal være denne formiddag. Børnene kommer her ofte og venter lidt utålmodigt på, at de voksne, som har medbragt en boks med blandt andet lupper, bestemmelsesduge, papir og farvekridt, bliver klar til at gå.
Det viser sig hurtigt, at børnene er stedkendte, og at de har mange steder, der skal genbesøges og undersøges. En gruppe store børn trækker hurtigt ind i det ujævne terræn mellem træerne, hvor de leder efter ”stole”, som er træstubbe med ryglæn, og “trampoliner”, som er fjedrende, mosbegroede tuer.

En pige tager et hvil på en træstub-stol, og nogle drenge tester en mos-trampolin, inden de sammen drager videre i det ujævne terræn.

Af og til hører man et barn inde i skoven råbe ”trampolin”. Straks kommer flere børn til for at afprøve en tyk mosbegroet høj mellem grantræerne.
En anden gruppe har fået lupglas fra grejboksen, og de leder ivrige efter smådyr. Der bliver rodet i mospuder og pillet i frønnet træ og rødder. Hvis man finder et dyr, så får man et dyremærke, fortæller en dreng klar med et lupglas i hånden.

Drengene hyggesnakker på en mosbegroet vold omkring roden af et udgået træ. Den frønnede trærod nederst til højre i billedet er et spændende sted at gå opdagelse efter smådyr, og drengene er ikke bange for at grave med de bare hænder.

Ved en stor træstub spørger en pædagog, om børnene kan huske, at træet har årringe, og at man kan se, hvordan det har vokset, og hvor gammelt det er blevet. Nogle år har det vokset rigtig meget, fortæller hun. Sammen med nogle af børnene tæller hun: 1, 2, … 18, 19, 20 … De største børn er meget engagerede og tæller med op til omkring 50. Imens opdager en yngre dreng et gult bånd, der hænger på en gren længere inde i skoven. Han får sammen med tre-fire andre børn lov at gå de omkring 50 meter længere ind i skoven for at se nærmere på det gule bånd.

Imens de er på ekspedition, vender en anden dreng flere gange tilbage fra sin tur i skovbunden med nye svampe for at få dem tjekket. Han har øje for svampe, især rørhatte, og han er hele tiden på opdagelse efter flere. En anden dreng har et andet forhold til svampene og får besked på ikke at gå og sparke til svampene, for det er der ingen grund til. I skovbunden får en pige øje på en lille orange og grenet svamp. Flere børn samler sig for at kigge med, og pædagogen hiver mobilen frem for at finde den på nettet. Børnene følger opmærksomt med: En Guldgaffel kunne være et godt bud.

Endnu en svamp er fundet og den bliver tjekket på mobiltelefonen.

Den lille gruppe på ekspedition er nået frem til det gule bånd, og de diskuterer, hvem der mon kan have hængt den der og hvorfor.
Tilbage på stien får nogle børn øje på og undrer sig over et gult nåletræ. Det viser sig at være et lille lærketræ, der er ved at smide nålene. Pædagogen spørger undrende, hvor det mon kan komme fra. Der må jo være et stort træ, som har smidt nogle frø. Børnene kigger op og rundt og får øje på en stor lærk, hvor der ovenikøbet er en stor fuglerede i. Et andet sted studser de over en stor trærod, som krydser hen over stien.

Pædagogen har fundet papir og farvekridt frem fra sin rygsæk og foreslår den ældste pige at lave gnidetryk på en træstub med årringe. Til deres overraskelse kommer der i stedet for årringe nogle striber frem, som viser sig at være savspor.

Turen er i det hele taget præget af småsnakke om det, børnene får øje på, når de i mindre grupper går på opdagelse i skovbunden. Både børn og pædagoger er opmærksomme og deler undren og fascination over for eksempel et lille træ, der er spiret på en stub, en lort der ligger på en myretue og en død træstamme med store poresvampe og spættehuller.

Vi går videre ad skovstien, men det varer ikke længe før børnene igen søger ind i skoven på opdagelse efter vandrestave, stole, trampoliner, store grankogler, smådyr og svampe, mens der bliver diskuteret og udvekslet overvejelser om det, der bliver fundet.

Det er tydeligt at børnene er vant til at færdes mellem træerne i det ujævne terræn med mosbegroede træstubbe og nedfaldne grangrene, og de har øje for utroligt mange detaljer og små og store fænomener og muligheder. De lidt yngre børn er især optaget af at finde sjove steder at sidde, rulle, hoppe og grave, hvorimod de ældste børn flokkes omkring pædagogerne, som bidrager med fortællinger, navne og interesserede spørgsmål til det, børnene har fundet eller lagt mærke til. Der er ingen, der keder sig, og turen er præget af en hyggelig og afslappet atmosfære.

Undervejs diskuterer pædagogerne, hvorvidt det er gran, fyr eller lærk, der er det pæneste nåletræ i skoven, men det når de ikke til enighed om den dag.
På et tidspunkt samles hele flokken og bliver enige om at gå et smut ned åen for at se, hvor meget vand der er i dag. En af de voksne har desuden fundet en ny sti, som de skal prøve at gå. Det har regnet en del, så strømmen er stærk, og børnene får besked på at holde god afstand til bredden, selv om det er tiltrækkende at komme tæt på og smide grene og sten i vandet.

Det er ved at være madpakketid, så vi går tilbage mod bussen, men undervejs skal børnene prøve endnu en lille bakke, en indlandsklit i plantagen, som er god at trille ned ad, så det skal prøves mange gange.

Efter vi har spist madpakker i udkanten af skoven, hjælper børnene en pædagog med at grave noget jord op, som de skal bruge til et forsøg hjemme i børnehaven. Ud over posen med jord har pædagogen også en pose med ting fra skoven, både hendes egne og børnenes fund. De skal bruges til samling dagen efter, hvor de skal fortælle de andre børn hjemme i institutionen om skovturen i dag.
Tilbage i børnehaven går de fleste børn direkte ud på legepladsen for at lege.

Legepladsen

Det der særligt springer i øjnene er den store borg, som er et resultat af flere forældres arbejdsindsats på adskillige arbejdsweekender gennem årene. Borgen er bygget af lærketræ fra en lokal skov og består af et par huse forbundet med gangbroer omgivet af en jordvold og trægangbro under et stort egetræ. Volden er lavet af ler ude fra vaden, som er dækket med et net, så siderne ikke eroderer væk. Flere steder er der indbygget traktordæk i jordvolden, så der er passage ind til borgen. Her er fire piger optaget af at trille ud over kanten og ned ad jordvolden.

Ud over flere små legehuse, et redskabsskur og en skråning er der også et hjørne med pilekrat, hvor det er godt at klatre og at gemme sig lidt væk.
Flere steder på legepladsen ligger der mere eller mindre nedbrudte stykker træstamme og rødder. Det er resterne af store elmetræer, som segnede i en storm for flere år siden. Nogle stykker stamme fik lov at blive, og dem bruger børnene meget tid på at klatre på, undersøge og pille i, for der bor mange insekter i det rådnende træ.

Stubben af et vindfældet træ har fået lov stå i flere år og er levested for mange forskellige smådyr.

Organisering

Det pædagogiske personale er tilknyttet faste grupper og planlægger hver 14. dag, hvad de har lyst til at lave, men de har tit et overordnet, fælles tema over længere tid. Alle kender hinanden og supplerer hinanden i løbet dagen på stuerne og i grupperne og er i øvrigt selvkørende på alle planer.
Der er ca. ti børn med på tur i det daglige. Nogle gange låner de en bus af en naboinstitution for at kunne tage flere af sted sammen, eller de kører to gange, længere er der normalt ikke. ”Andre gange går vi bare en tur ud ad markvejen. Der er tusind ting at se på og snakke om.”

Andre velkendte tursteder

Ved hjælp af minibussen, ladcyklerne og mange års erfaring har Brøns Rejsby Børnehave let adgang til mange gode tursteder: Vadehavscenter og Vadehavet, Kalby Skov, Rovli Skov med adgang til spejderhytte, Hjerpsted Strand, Rejsby Plantage med legeplads, Rømø og Ribe foruden mange andre steder, hvor der opstår spontane muligheder, som for eksempel strandede kaskelothvaler, døde havørne eller nyklækkede kyllinger hjemme hos et af børnene.