Vuggestuen Den Gule Prik i København

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Pædagogerne taler ikke om ”natur”, eller at ”tage på tur”, men om at ”være ude”, om at være ude hver dag på det samme sted. Og så to gange om året bryde denne praksis i to gange tre uger, forår og efterår”.

”Vi laver ikke noget! – vi orienterer os ikke ud fra, det vi gør, men ud fra det vi er - der er ikke noget vi skal nå!”

”Børnene spørger aldrig, hvad skal vi nu, for vi skal jo ikke noget … vi skal jo bare være … især når man går ud hver dag!!”

Særlige styrker

• Det der fungerer allerbedst i uderummet, beskriver pædagogerne ved, at deres roller ændrer sig fra inderummet til uderummet. Ude på legepladsen ”er vi mere lige” og ikke stueopdelt. Vi får et bedre overblik over alle børn og opdager forskellige sider af børnene i fællesskabet. Og vi er alle på legepladsen hver dag. Inde er vi defineret af rummene, men udenfor kan vi i højere grad lære mere om hinanden og børnene, fordi vi deltager i en fælles praksis.
• Styrkelse af fællesskabsfølelsen. Her er madpakkerne et godt eksempel i udeprojektet, fordi det jo er nyt for vores børn selv at have mad med. Følelsen af at have noget med, som mor og far har smurt, samtalerne om den forskellige mad, og lysten til at dele med hinanden og smage hinandens mad.
• Oplevelsen af natur og udeliv knyttes meget til oplevelsen af årstiderne. Naturen italesættes f.eks. som, at ”du skal først i børnehave, når det bliver rigtig koldt, og når der ikke er flere blade på træerne”, eller ”du skal i børnehave, når der igen kommer blade på træerne”. Børnene lærer således at orientere sig ved hjælp af oplevelse og kendskab til årstiderne, som de voksne hele tiden beskriver. Og udeprojekterne forår og efterår gør oplevelser og erfaringer meget håndgribelige for børnene.
• Planlægning af udeprojektet er knyttet til de grupper som pædagogerne har som primærgrupper, og det prioriteres, at der er mange voksne med, også ”faglærte voksne”. Målet med udeprojektet er primært, at børnene lærer at være sammen i et andet rum, netop i uderummet. Det giver et indblik og et overblik over børnegruppen, som vi ellers ikke ville have fået. Et år måtte vi aflyse på grund af bandekonflikten på Nørrebro, og vi kunne tydeligt mærke, at vi ikke havde samme kendskab til børnene.
• Børnene lærer at være gode til at være derude. De indtager stedet, og de lærer nyt om sig selv og hinanden. Natur kan blive et stort formidlingsprojekt, men i vuggestuen prioriterer vi den umiddelbare sansning i uderummets med de mange nye muligheder, det giver. Børn der undersøger fænomener i uderummet, huller i træerne og agern på jorden. Børn der laver deres egne bål, og som laver deres egen mad i legene. Det er børnene, der viser os, hvad de er optaget af. Vi går altså fortrinsvis ”ved siden af” børnene og sammen med dem. Men vi går typisk ikke foran dem.

Erfaringer og gode råd om pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• Køb nu noget ordentligt tøj – invester!
• Gå ud og gør det i længere tid … et par dage er ikke nok til at opdage det betydningsfulde. Det kan være besværligt, men i længden bliver det tydeligt, at børnene sover bedre, det giver mere ro og en atmosfære af nærvær, og det bliver ”nemmere at lade være med at skælde ud!”
• Lad være med at gøre et stort nummer ud af det! Keep it simple!
• Tag ikke på tur, men gå ud i uderummene, som jo er tæt på.
• Se muligheder i at samles ude og udveksle socialt både børn og voksne og med børn og voksne fra andre institutioner.
• Lad børnene opdage, at hvad de ikke kan den ene dag, det kan de så den anden dag. Børnene opdager egne ressourcer og får nye erkendelser.

Udeprojekt i vuggestuen

Besøget finder sted, mens vuggestuen er i gang med den tredje og sidste uge af deres udeprojekt. Pædagogerne fortæller om projektet: ”Udeprojektet blev oprindelig startet af en af vuggestuens pædagogstuderende i tæt samarbejde med ledelse og pædagoger i år 2000. Det skulle dreje sig om fællesskab og natur. Hans Tausensgades Legeplads blev valgt som base for udeprojektet. Siden da er vi taget af sted på udeprojekt to gange årligt, forår og efterår, med alle Solstuens ældste børn. Vi tager af sted fra vuggestuen kl. 9.30 og er hjemme igen kl. ca. 15. Vi går samme vej hver dag, så det er ikke transporten og omgivelserne, der fylder, men mere det, at vi drager af sted i fællesskab. Mod det sted, som alle nu kender bedre og bedre. Og glæder sig til.”

De bedste oplevelser i forløbet denne gang har været vejrets skiften – fra den første uge med høj sol og tyve grader, i den midterste uge med stormvejr og rusken i træerne, til den sidste uges kulde og typiske efterår. Tre vidt forskellige uger for børn og voksne.

Hver dag i vuggestuen begynder med samtaler med børnene om, hvilket tøj de skal have på i dag, og deres oplevelser, når de bliver lagt til at sove i teltet. I den første uge skulle de næsten ikke have noget på, fordi der var så varmt, i den anden uge fik de en oplevelse af vindens rusken i teltdugen, til den sidste uge sov de med alt tøjet på i soveposen. Vejret betyder meget for børnenes oplevelse af hele forløbet.”

Denne morgen er børn og voksne i gang med at laste de mange cykel-vogne med børn og ”grej”.

På besøg en dag i udeprojektet

Forældre dukker op med børn og hjælper til. Børnene fordeles i vognene og taler om vejret med hinanden og de voksne, og om huen nu også er nødvendig i dag, Samtidig spiser børnene en bolle. En vogn er reserveret til diverse fornødenheder. Madpakker og drikkelse, telt, soveposer og brænde, og økse og dolke til snitning. Og kaffe. Og alle begiver sig på vej til Hans Tausensgades Legeplads. Fire børn i hver cykelvogn, 16 børn i alt. Vel ankommet indtager børnene legepladsen, og flere finder hurtigt en pind. Nogle rutsjer, nogle finder mooncars, og andre løber over i krattet og bruger pinden til at undersøge blade og til at pirke i jorden.

Samtidig forberedes bålet, brænde kløves, bålet tændes, mange børn og voksne indtager pladserne på træstubbe rundt om bålet, og der samtales om ild og røg. Dejen til snobrød hentes fra transportvognen. Alt sker i et roligt tempo, og både børn og voksne er tydeligvis helt fortrolige med denne morgenrutine på legepladsen. Samtidig slår andre voksne teltet op, og indretter en af kabinerne med soveposerne til børnenes middagssøvn.

Børnene samles til en lille forfriskning på en presenning.

Børnene leger rundt om på legepladsen, de fleste i området omkring bålet og i krattet. En dreng har fyldt sin spand med trækul og forkullede brændestykker fra bålet fra dagen før. Han slår på trækul og brændet, for han har jo netop set en voksen kløve brændet til bålet. Og han laver nu sit eget bål på en træstub. På et tidspunkt tages initiativ til frokost. Børn og voksne ruller en stor presenning ud og sikrer den med sten hele vejen rundt. Børnene sætter sig i en cirkel og navnesangen sættes i gang. Alle børn får en sang med på vejen. Madpakkerne hentes fra vognen og spisningen begynder ledsaget af snak om, hvad der er i madpakken; rød peber, agurk og leverpostej m.m.

Nu gøres klar til pandekagebagning ved bålet, og de børn, som allerede er færdig med at spise, hjælper til. Andre børn har opdaget et skjold og et sværd, som nogen har hængt op i et træ. En mælkekasse hentes, og to børn hjælpes ad med at hente sværd og skjold ned. Så går ridderlegen i gang. Efterhånden som pandekagerne bliver bagt færdige på bålet, samles børnene igen på presenningen og spiser pandekager med stor appetit.
Tre drenge henter mig og vil vise mig deres bål. De har nemlig lavet deres eget bål på en bålplads i nærheden, og samtidig viser en af drengene mig, hvor egernet har gemt sine agern inde i et hulrum i et stort træ. Og en anden dreng fortæller om de lækre pandekager og om de fem popcorn, han nu også har spist.

Der gøres klar til en middagslur i teltet.

Nu er det efterhånden blevet sovetid, og børnene bliver klædt af i forteltet og gjort klar til at sove i soveposerne i kabinen ved siden af.

Senere, i takt med at børnene vågner op, starter legene rundt om igen, i krattet og rundt om bålpladsen. På et tidspunkt hjælpes børn og voksne ad med at slukke bålet, og transportvognen pakkes. Børnene samles og alle kører hjemad til vuggestuen.

Særlige forhold ved det pædagogiske arbejde i Den Gule Prik

• Der sker noget særligt, når vi besøger en ny legeplads, hvor børnene begynder at se hinanden på en ny måde – og ”opfinde” hinanden på nye måder, og de vante lege og samspil bliver brudt op. Og de ser hinanden på nye måder og får nye relationer. Og når vi efterfølgende hjemme i vuggestuen ser, hvordan der dannes spirende nye venskaber, som styrkes i legene på vores egen legeplads. Det giver de voksne inspiration til organisering af børnefællesskaberne i lyset af det større kendskab til børnene, udeprojektet har givet.
• Vi har set, hvor meget et barn med ”meget lange arme og meget lange ben” hjemme i vuggestuen forandrer sig i udeprojektet, hvor de meget lange arme og ben nu ikke længere var så lange i det store uderum. Drengen fik vist måder at være sammen med de andre børn på, som nu betyder, at han hjemme er fuld af omsorg og opleves og beskrives som en rigtig god ven.
• Børnene får en forståelse af, at når vi er indenfor har vi legetøj, og når vi er udenfor, så har vi natur.
• Forældregruppen har valgt os aktivt, og vi har alt fra de selvstændige karrierefamilier, til de studerende, lærer og pædagoger og sundhedspersonale. Nok typisk ressourcestærke familier, som har truffet bevidste valg for deres børn. Men vi ser også en sårbarhed og en udfordring, som betyder at vi skal begrunde vores praksis hele tiden. Vi møder enkelte gange også spørgsmål, som ”går I også derover, når det stormer og når det er koldt”. ”Og når det regner?” Og vi har også enkelte eksempler på forældre, som holder børnene hjemme i dårligt vejr!
• Udfordringer kan være ”det rigtige tøj”, som vi ser både hos børnene, når de starter hos os, og hos nyansatte og praktikanter. “Hellere varmt end smart” er den gode udmelding. Men en pædagog udtrykker også, at “jeg har skullet lære at elske det,” og ”når man den første uge af projektet bare kan gå hjem og lægge sig i sofaen og ser helt opkogt ud af vinden” … ”men jeg holder ved, fordi det jo også giver noget særligt!”... ”da vi var fuldstændig gennemblødte alle sammen, og stod inde under presenningen og det trommede ned!” ”... det er ikke et overlevelsesprojekt, vi har gang i, så der har været dage, hvor det har været så slemt, at vi er gået hjem i vuggestuen, og børnene har sovet der!” – ”men vi tager altid af sted, og vi er altid ude, hver eneste dag.”