Ejerslykke Vuggestue i Odense

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Niels Ejbye-Ernst og leder Anita Iroisch Vangsgaard

”Naturen giver rum til andre lege, og vi skal gribe de muligheder der er.”

Særlige styrker i Ejerslykke Vuggestue

• Vuggestuen er rigtigt god til at bruge naturen rundt omkring i institutionens nærområde, De har bl.a. købt en masse christianiacykler, som de bruger til både til lange ture og korte ture, hvilket gør, at de kan have fokus på det de vil, når de tager på tur. Uden cykler bliver transport med små børn ret besværlig.
• De er også gode til at gå til små naturområder i nærheden, hvor de mindste børn kan komme med i en klapvogn.
• De er gode til at se muligheder for gruppen. For et lille barn skal ikke ret meget til for at en bevoksning med nogle træer opfattes som en skov. Det er små børn, der er på tur, og naturen ses ud fra små børns perspektiver.
• De tager på ture med børnegrupper på et og to år og de store børn på to til tre år.

Gode råd og erfaringer med pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• Naturen giver inspiration til andre lege end det indendørs rum kan tilbyde, så det betyder at man kan noget forskelligt i de forskellige steder.
• Børn bliver beskidte, og pædagogerne skal skifte tøj på dem, men besværet opvejer de mange muligheder derude, som støtter små børn udvikling. Der er så mange muligheder for små børn i naturen.
• Det er ofte de voksne, der ser begrænsninger. Børnene er glade for at komme på tur, også i regnvejr.
• Personalet skal se de muligheder, der er, for eksempel at spise ude sammen med de små.
• Børnene får mulighed for at erfare de forskellige årstider. Det udvider deres horisont.
• Sansemotorisk er der så mange muligheder, når børnene er i grønne områder. Der er højt til loftet, og mange muligheder for at børnene kan lege anderledes end på institutionen. Udenfor kan de fx løbe, råbe osv.
• Vuggestuen bruger meget tid på at støtte forældre med andre kulturel baggrund i at forstå hvilke muligheder, naturen giver deres børn. Det gør det lettere at huske regntøj mv.

På tur til den store legeplads

Den morgen jeg kørte til Odense var præget af meget kraftige regnskyl. Jeg brugte ca. en time ekstra på turen fra Århus til Odense p.ga. vejret. Klokken 9.01 ankom jeg til vuggestuen, og det regnede stadig heftigt. Gennem vinduet så jeg en gruppe på omkring 12 børn og 4 voksne forlade vuggestuen. Gruppen trak en trækvogn, og alle var klædt i regntøj.

Det viste sig at være den gruppe børn, jeg skulle på tur med. Gruppen gik ca. 300 m til et parklignende område ved et nedlagt fritidshjem. Området er stort og mindede om en naturlegeplads. Der er legeredskaber, grønne områder, bakker og et lille halvtag med læ. Da jeg kom frem sad børn og pædagoger og spiste under halvtaget, men efter kort tid var de første børn ude i det varierede, grønne område.

En pædagog gik i gang med at lede efter orm sammen med 5-6 børn på ca. 2 år. Børnene havde små skovle og en masse energi til at grave og rode i jorden. I begyndelsen var det ikke let, men efter noget tid havde gruppen fundet flere orm, som gik fra hånd til hånd. En orm kan vække stor begejstring i hånden på en lille pige på under to år. Ormen blev iagttaget, mærket og talt om i den silende regn.

Samtidig med at der blev fundet dyr, var tre-fire børn meget optaget af vandpytter. En vandpyt blev brugt til at vaske hænder i, når der var kommet for meget jord/sand på fingrene.

Pædagogen og et par børn hilser på hulens beboere.

Efter håndvask gik to-tre børn i gang med at vaske hår, og selv om de blev lidt våde, var der en fin stemning. Hele vaskescenen blev med en pædagogs hjælp til en sang om at vaske hele kroppen og om at blive tør uden at have håndklæde. I stedet skulle man ryste (hænder, hår, ben, numse) for at blive tørre. Vaskesceneriet foregik i silende regn, uden at det påvirkede energien eller humøret.

På en bakke var en lille gruppe i gang med at rutsje på en rutsjebane. Den våde bane betød meget hurtige ture, nogle fløj over kanten og landede i en sandbunke. Sandbunken gav sandede hænder, så derfor gik turen videre til vaskepytten, hvor der også foregik andre lege.

Andre steder på det grønne område blev der gravet, spillet med en bold, løbet stærkt. Mens jeg var i området, var der ingen børn der græd eller var i konflikt.

Jeg gik tilbage til vuggestuen for at observere leg på legepladsen. Mens jeg var der, kom en af pædagogerne gående med en lille pige som var faldet i søvn efter legeaktiviteterne ved det grønne område. Pigen blev lagt på en madras i et soveområde, og pædagogen gik tilbage til turgruppen for at hjælpe til med, at de kom godt hjem.

Vel hjemkomsten måtte pædagogen konstatere, at der kun var et sæt regntøj, der havde holdt den kraftige regn ude. Resten af børnene måtte skifte fra inderst til yderst, inden de kunne komme til at få frokost og en lur.

Hvor tager vuggestuen ellers hen

Vuggestuen vægter oftest at tage på tur i nærområdet. De små kommer ikke så langt væk, mens de største efterhånden tager længere væk. Der er en lille skov, en legeplads med naturomgivelser, en lille sø ved en sti og mange flere steder. Når nogle grupper tager på tur, betyder det bedre plads til de andre på de begrænsede udearealer omkring vuggestuen.

Heldigvis bor nogle af pædagoger i lokalområdet, og deres kendskab til velegnede tursteder er hurtigt blevet bredt ud i personalegruppen.

Institutionen har el-ladcykler, som kan bruges til at komme hurtigt frem til en destination. Det giver mere tid til at opholde sig på de grønne områder, og det er det vigtigste. Cyklerne er også gode til at transportere diverse materialer som fx haletudser, sten mv. hjem til vuggestuen.

Vuggestuens nabolag.

Børnegruppen

Lederen fortalte, at det område børnehaven ligger i, er præget af boligblokke og enkelte villaer. Mere end 60 % af børnene kommer fra familier med anden kulturel og etnisk baggrund end dansk. Pædagogerne er meget opmærksomme på at formidle vigtigheden af ture i naturen videre til alle forældrene.