Klatretræet i Høje Tåstrup

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Niels Ejbye-Ernst, Tine Burgaard og Jeanette Ingemann Hentrich

”Det er vigtigt at vi giver børnene noget af det, de ikke er vant til hjemmefra.”

”Som stuer går vi også sammen og hjælper hinanden, sparrer og deler turmål og aktiviteter.”

Om institutionen Klatretræet er en kommunal institution i Høje Tåstrup. Klatretræet ser sig ikke som en naturinstitution. Der er ca. 60 børn i institutionen i alderen 0-6 år. Ca. 60 % af børnene i Klatretræet er tosprogede. Institutionen lægger vægt på at komme på tur så ofte som muligt for at give børnene mulighed for at opleve noget andet end det, de kender hjemmefra. Turene går altid til naturområder, som både kan være i nærområdet og længere væk.

Særlige styrker

• Klatretræet er rigtig gode til at tage på tur. Ud over daglige småture i nærområdet er onsdag turdag, hvor turen starter klokken 9 og slutter omkring klokken 14.
• Personalet er enige om, at det er vigtigt at tag på tur. Der er stærk lederopbakning til at stuerne tager på tur.
• Institutionen har et buskort, så det er let at komme af sted.
• Det pædagogiske personale formidler erfaringer fra ture til forældre, og både børn og pædagoger deler fortællinger fra turene.
• Turene forlænges i institutionen ved at formidle oplevelser og erfaringer gennem blandt andet billeder og plancher til hinanden og til forældrene.
• Billeder eller tekster fra særlige ture eller aktiviteter lægges på facebook og institutionens intranet.
• Hver fredag har de båldag, hvor de hele året igennem laver bål og tilbereder mad, ligegyldigt hvordan vejret er.
• Personalets erfaring er, at der kan være forældremodstand mod udelivet, men når forældrene hører om børnenes oplevelser, bliver de oftest glade for institutionens udendørs praksis.

Erfaringer og gode råd til pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• Skab faste rammer, der gør det muligt for børn og pædagoger at komme på lidt længere ture.
• Formidl glæderne ved turene videre til forældrene, så de ikke er utrygge ved, om det er farligt eller for udmattende.
• Hold fokus på det didaktiske ved noget bestemt ved ture, f.eks. at børnene mestrer at vente ved bussen, at gå med et fiskenet i byrummet uden at genere andre, eller at lade være med at tiltrække sig opmærksomhed ved busstoppesteder.
• Undgå at aflyse ture. Løs i stedet problemer i forbindelse med sygdom m.m. internt, eventuelt kan turmålet ændres til noget lettere tilgængeligt, f.eks. et nærliggende grønt område.

På tur med Klatretræet

Min cykeltur til Klatretræet i Høje Tåstrup blev til en tur i et virvar af små cykel- og gangstier. Høje Tåstrup har rigtig mange stier, og selv om området rummer flere bebyggelser, der betegnes som ghettoer, var det mit indtryk, at der var mange muligheder for at finde små grønne områder, småsøer og legepladser i grønne omgivelser.

Vel ankommet til institutionen hørte jeg stemmerne fra 10-12 børn i alderen 4-5 år, som var klar til at tage på tur. De sad ved lågen med hvert deres fiskenet sammen med en pædagog og en praktikstuderende klar til turen til Hakkemosen, som er et naturområde ret tæt på Klatretræet.

Vi skulle straks af sted. Da vi kom ud i stisystemet, satte hele flokken i løb mod busstoppestedet. Bussen var i kommet til syne, så vi havde travlt.

Bemærk hvordan børnene holder nettene lodret på Høje Tåstrup Station.

Børnene gik ind i bussen med deres fiskenet holdt i lodret position. På den måde generede de ikke de øvrige passagerer med bambusstænger og net. Børnene talte afdæmpet sammen i bussen, og de vidste, at de skulle sætte sig så samlet, som det var muligt i bussen.

Efter fem minutter skulle vi skifte bus ved Høje Tåstrup station, og her ventede vi i 3-4 minutter på en af de mange busser, der kørte i den rigtige retning.

Kort tid efter kunne hele flokken stå af ved en natursti, som ledte os til Hakkemosen. Da vi steg ud, løb de fleste af børnene lokalkendte af sted med deres net, mens enkelte fulgte personalet småsnakkende i rolig gang.

Vi samledes ved en skulptur af en kæmpestor trold. Her plejede de at fiske, idet forholdene ved bredden var fine. Der var god plads til de 12 børn, og nærområdet var overskueligt og kendt.

Frit løb frem til fiskepladsen i Hakkemosen.

Der var ikke mange dyr i vandet, men de dyr, der kom med op, blev studeret ivrigt. Der var vandnymfer, dafnier, et par billelarver og en enkelt vandkalv. Der blev fisket ihærdigt, og den studerende var så entusiastisk, at hendes sko blev våde.

Efterhånden som der ikke kom nye dyr i nettene, udskiftede nogle af børnene deres net med kikkerter såvel almindelige som vandkikkerter. Andre børn besøgte deres huler fra tidligere besøg, mens enkelte fortsatte fiskeriet sammen med pædagogen. Et par børn begyndte at finde skaller af dammuslinger, som var flotte med perlemor i fantastiske farver. Der blev fundet en del muslinger, og nogle af dem skulle med hjem til yderligere bearbejdning med farver.

Der var muligheder for mange forskellige aktiviteter i en periode, indtil pædagogen sammenkaldte alle, for at de kunne få en bolle som formiddagsmad. Efter spisningen fortsatte de forskellige gøremål, lege og aktiviteter indtil personalet igen kaldte til samling og afgang hjemad.
Børnene gik i spredt orden op til naturstien, hvor de vidste de skulle finde deres ”gåmakkere” og sammen med personalet gå de sidste 100 meter til busskuret, hvor vi ventede på bussen.

I ventetiden sad alle børn i bushuset enten på bænke eller på jorden. Det var tydeligvis en fast rutine ved situationer, hvor de ventede på bussen. Der var ingen børn, der løb rundt. Alle sad og snakkede sammen, nogle legede med agern eller kogler, der lå på jorden omkring busskuret.

Da vi stod af ved Høje Tåstrup station, var vores næste bus kørt, så alle gik de 1,5 km tilbage til institutionen. Pædagogen fortalte mig, at mange børn ikke var vant til at gå, når de begyndte i institutionen. De kunne blive udmattede af bare at skulle gå hen til det nærmeste busstoppested. Nu kunne alle sagtens gå 4-5 km på en tur.

Da vi kom tilbage til institutionen, gik børnene ind for at spise. Klatretræet har en madordning, så der ventede varm mad på stuen.

Særlige forhold ved Klatretræet

Tidligere tog mange fra personalet ofte på tur til storcenterets legeplads ude eller inde. På et tidspunkt aftalte de, at det ville de ikke gøre fremover. Børnene ville alligevel ofte besøge storcenterets legeplads med deres familier, så det var meget vigtigere, at pædagogerne benyttede sig af muligheden for at vise børnene steder, de ellers ikke ville komme.

En af kerneopgaven er blevet at have fokus på at åbne op for muligheder og nytænkning. Lederen fortæller, at børnene hjemme har rigeligt med legetøj, og de dagligt er optaget af medier og småfilm på deres iPad. Familierne tager sjældent på ture i naturen med børnene, så hvis institutionen ikke formidler disse muligheder og det positive ved at komme på ture, vil forældrene opfatte ture som besværlige, snavsede og krævende.

Institutionen gør meget ud af at vænne børnene til at tage på tur, at færdes i en stor gruppe sammen i busser eller til fods uden at råbe op eller tiltrække sig opmærksomhed.

Turdage og tursteder

Omkring Klatretræet er der talrige mindre grønne arealer, hvor selv vuggestuebørn kan gå til uden besvær. Hver onsdag er der turdag i institutionen. Her kan alle grupper tage på længere ture med madpakker, hvor de først er hjemme i tidligt på eftermiddagen.

Når de så kommer hjem, er selv de store børn så trætte, at de fleste ønsker at sove, hvile sig eller lege stille. Så opholder pædagogerne sig på stuen, hvor de bruger tid til at formidle turen i billeder eller tekst til forældrene på facebook og intranet.

I Klatretræet er de foretrukne langtursmål steder som Hakkemosen, Brøndbyskoven, Brøndby Strand om sommeren og et område med mange forskellige dyr. Institutionen har købt årskort til både bus og Zoo. Ud over de længere ture har de også mange turmuligheder i lokalområdet på de mange stier. Her kan vuggestuen tage på små ture med 3-4 børn, fordi der ikke er biler. Der er nok af muligheder, man skal bare kende sit lokalområde godt.

Ved interviewet blev det fremhævet, at det er særdeles vigtigt, at lederen bakker en dagligdag med mange ture godt op. Det er ligeledes vigtigt, at ture og turmål deles og formidles blandt personalet, der ligesom børnene i Klatretræet har forskellige kulturelle baggrunde.