Skov- og musikbørnehaven Koglerne i Hørsholm

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med Ud

Af Karen Bollingberg, leder Lars Lindkvist Madsen og pædagog Anette Bejerholm

”Vi er gode til at følge børnenes spor. Hvis de finder et eller andet, er vi nysgerrige sammen, og vi får lov til at bruge vores sanser sammen med børnene.”

”I naturen er der meget mere rum til de små lege. Så tit som vi overhovedet kan, arbejder vi i mindre grupper, og der kan man også lettere komme til orde, hvis man er et mindre barn.”

”Der er en masse kreativitet, som børnene får udviklet ude i naturen. Det er ikke bare noget præfabrikeret legetøj. Det er noget de selv skal tænke sig til.”

Om institutionen Skov- og musikbørnehaven Koglerne er en selvejende institution beliggende i Hørsholm kommune i udkanten af Folehaveskoven. Institutionen har lejet et lille skovløberhus med stor naturhave og en staldbygning. Institutionens indearealer består af et lille køkken og en stor stue, hvor der blandt andet laves børneyoga, rytmik og musik, og der er et kontor/personalerum. Staldbygningen fungerer som børnenes garderobe året rundt. Børnene er næsten altid ude enten i naturhaven eller på tur. Institutionen benytter en spejderhytte på Arboretet i Hørsholms område som base for mange af deres ture ud i nærområdet. Børnehaven er normeret til 26 børn.

Særlige styrker

• Pædagogisk ledelse, som prioriterer at organisere voksne og børn i mindre grupper.
• Pædagoger som ser det pædagogiske potentiale i planlagte og spontant opståede situationer, i rutiner og i de upåagtede situationer.
• Pædagoger som kan lide at være ude i naturen.
• Pædagoger som har overblik og kan organisere en pædagogisk hverdag udenfor, som ved hvad målgruppen har brug for i alt slags vejr.
• Pædagoger som har en stor tålmodighed, ro og fokus på nærvær, fordybelse og autentiske relationer til børn og forældre.
• Pædagoger som kan fordybe sig sammen med børnene og forstår at sætte tempo efter børnenes behov.
• Pædagoger som er ægte nysgerrige på børnenes interesser og opmærksomhed og som undersøger verden sammen med børnene.

Erfaringer og gode råd til pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• Begynd i det små.
• Man behøver ikke at tage bus og tog til skov og strand, måske er der en mose i nærheden, en legeplads eller man kan besøge naboinstitutionen.
• Det er vigtigt at etablere gode rutiner. Rutinerne skaber tryghed for børn og overblik for personalet.
• Det vigtigste grej er førstehjælpskasse og en mobiltelefon. Det kan være en god ide at tage vand, værktøj, brænde og skiftetøj med.
• Afstem med kolleger, hvem der kan få lov til at fordybe sig sammen med en mindre gruppe børn. Det er et privilegium, som skal gå på omgang mellem personalet, gerne italesat og organiseret af en leder for at undgå misforståelser blandt personalet.

På tur med Koglerne

”I Koglerne vægter vi natur og udeliv. Det er en værdi for os, at alle børn har mulighed for at opleve glæden ved og respekten for at færdes i naturen. Personalet udnytter hinandens og egne kompetencer i forhold til det pædagogiske, inkluderende arbejde med børnene. Vi planlægger, formidler og udøver aktiviteter i skoven, hvor børnene er med i processer og temaprojekter. Det vi gør sammen virker, når børnene efterfølgende selv går i gang med kreative idéer eller forfølger og deltager i aktiviteter, der tidligere måske var uinteressante. Vi kan se og høre, hvad der sker blandt børnene, når vi værner om og bruger skoven på bestemte måder.” (Strategisk værdistyring i Koglerne, 2017)

Koglerne er på vej ud af lågen og ind i Folehaveskoven. Børnene er udstyret med egne rygsække, hvor de har pakket madpakker, drikkedunk og ekstratøj. Børnene bevæger sig hjemmevante i området, de snakker sammen om naturting, de finder på vejen, venter på hinanden, diskuterer kvaliteten af en gren.

Koglerne er på vej til basen i skoven

To piger samler mos og spørger en tredje dreng, om han vil være med i deres leg. ”Hvad leger I,” spørger drengen. En lille dreng på 3—4 år har fundet et stykke mørkebrunt træ, som han holder godt fast i. ”Det er en guitar,” fortæller han. En anden lille fyr har fundet en svamp med en tynd, sort stok, som han viser til pædagogen. ”Prøv at lugte til den,” siger pædagogen, ”det er en stor løghat” Han rækker glædestrålende svampen op til en voksen, der lugter til den og nikker, ”ja, den lugter af løg”. En anden dreng samler blade, som han forsigtigt og omhyggeligt lægger ned i sin lynlåslomme – hvad han skal bruge dem til, er der ingen som ved. En dreng har hånden fuld af grene. Han går sammen med en pige, som stolt fortæller, at det er hende, som har fundet alle grenene til ham. De bliver ved med at samle grene, men på et tidspunkt mister drengen alle grenene, da han skal gribe ud efter en ny. De to børn griner sammen og samler grenene op. En af de lidt større drenge går og snor noget, som ligner et blad.

En dreng laver reb af bark og blade

Han korrigerer stille den voksne og forklarer, at det er bark, han snor. ”Ja,” siger den voksne, ”selvfølgelig”. På hele turen ned til spejderhytten er han i gang med sit projekt. Han forsøger sig med andre materialer end bark, f.eks. finder han et ahornblad med lang stilk, som han fletter ind og snor sammen med barken. Projektet mislykkes, men det får han ikke til at give op. Det har taget Koglerne 40 minutter at gå ned til spejderhytten.

Rygsække på stribe

Når børnene kommer ind gennem lågen, sætter de rygsækkene på en lang træbænk. Lars kalder til morgensamling. De synger og leger forskellige lege, før de løber ud på området. En lille pige har fået en fasan med, som hendes far har skudt – det er dagens tilløbsstykke. Børnene undersøger fuglen, får lov til at trække fjer ud, holde den og klappe den. De snakker om fuglen, om dens fjer og farver. Der opstår en konflikt mellem to børn om, hvorvidt fuglen skal skæres op eller bare være sådan, som den er. Pædagogen tager fuglen og lægger den tilbage i en pose. Senere bliver den hængt op under halvtaget ved spejderhytten.

Hvor spændende er en fasan?

En af de mindre drenge er meget optaget af regnorme i øjeblikket, og pædagogen begynder sammen med drengen at grave i jorden. Aktiviteten foregår over flere timer og forskellige børn kommer og går, men drengen med den særlige interesse for regnorme fortsætter stort set hele dagen. Spanden er halvt fuld med jord og regnorme.

Lars er i gang med at reparere klatrestativet sammen med en gruppe børn. De har sav, hamre og søm. Lars og nogle af børnene har været oppe i værkstedet og hente materiale og værktøj. Han slår det første søm i brættet, og så er det børnenes tur. En pige går i gang. Det er en vanskelig opgave, men ganske langsomt bliver et søm slået ind i brættet. Det tager lang tid for 9 ud af 10 hammerslag rammer ved siden af, men det gør ikke noget, for de skal ikke nå noget andet end at få repareret klatrestativet, få en fortrolighed med hammer, søm og bræt og processen med at hamre. Når det første søm er slået helt ind i brættet, fortsætter et andet barn. De er utroligt tålmodige, både børn og voksne. De arbejder koncentreret, og der er en stemning af ro og fordybelse, med plads til samtale, hvile armen når den bliver træt, udveksle erfaringer og gode råd.

Så skal klatrestativet repareres med søm og nye brædder

Tre børn spiller fodbold med en pædagogstuderende. Det er FC-Barcelona, som er i gang på banen. To piger sidder i nærheden med hver deres stykke træ. Den studerende forklarer, at de spiller på iPad. ”Vi synger,” siger de i kor, og den ene pige trykker på træstykket med fingeren flere gange og lader fingeren glide hen over trætastaturet, mens hun begynder at synge – den anden pige stemmer i.

To piger har åbnet deres ”iPads”, vælger musik og synger.

To andre piger har sat en planke op ad et træ og bruger den først som stige op til at komme op i træet og bagefter som rutsjebane. To børn har samlet en stor bunke efterårsblade, den ene kigger underfundigt op og spørger, hvor mon deres kammerat er henne. Pludselig stikker en arm op af bunken, ”et spøgelse,” råber barnet og begynder at dække armen til med blade. Sådan fortsætte de længe, mens den begravede dreng ligger bemærkelsesværdigt stille under alle bladene gennem hele legen.

To børn og så en stor bunke blade.

Ved frokosttid bliver der tisset af i skoven, først pigerne og så drengene. Et af de mindste børn får skiftet sin ble inde i spejderhytten, for der er der er lidt varmere, når det er efterår, forklarer en af pædagogerne. Børnene opdeles i dag i to frokostgrupper, de små i spejderhytten ved pejsen, de store spiser og hører historie i bålhuset. Efter frokost pakkes madkasser ned i rygsækkene igen og legen fortsætter.
Dagen går hurtigt og snart samles børn og voksne, de synger en sang og rygsækkene tages på ryggen. Turen hjem går gennem krokodillegrøften.

Børnehavens fokus

Koglernes pædagoger vægter det at have tid til nærvær og fordybelse med børn på tur og samtaler forældre meget højt. Fokus er på sociale kompetencer, nærhed, tryghed, tillid og anerkendelse. ”Hvis børnene finder et eller andet, så er vi nysgerrige omkring det sammen med dem, vi undersøger og finder ud af, hvad det er for en svamp, om den spiselig eller ikke, dufte, smage, røre, mærke. Så har vi nogle gange også lavet bål og smagt på svampene. Det med at få lov til at bruge sine sanser sammen med børnene, det at være ude i naturen og mærke naturen, det gir noget andet end bare at sidde og snakke om det inde på gul stue”.

Basen i skoven

Børnehaven benytter sig efter aftale med KFUM-spejderne af en lille hytte et par kilometer væk. Spejderhytten fungerer som base for ture ud i området, f.eks. til den store krokodillegrøft, den lille krokodillegrøft, til slotshaven, til den store bakke og til de ægte kastanjetræer. Hytten er lille og har en overdækket terrasse. Der er pejs og borde, hvor de mindste børn spiser deres madpakker. Der er ikke vand og elektricitet. I tilknytning til spejderhytten er der et das, værksted og brændeskur med meget brænde, et shelter, en stor bålhytte, bålplads, sandkasse, klatrestativ og et overdækket udekøkkenbord. Der er to naturgynger, tre-fire mælkekasser, planker til at bygge/lege med og redskaber til at grave med, trillebør, spande og andre beholdere til at samle ting i, værktøj som hamre, sav og søm. De mindste børn, som bruger ble, skiftes inde i hytten i varmen fra pejsen.

Organisering

Børnene er så ofte som muligt organiseret i mindre grupper med fire-fem børn elle måske kun to-tre børn. Det er et spørgsmål om prioritering og forventningsafstemning at sikre kvalitetstid på dem måde. De benytter kun institutionens indeområde 5-10 % af dagen, f. eks til sang og yoga.

Bonusområder

Ud over at få et fortroligt forhold til naturen og glæde ved at være i naturen udvikler børn deres fantasi og kreativitet, ”en pind kan blive en guitar, et sværd og alt mulig andet. Det fordrer fantasi og kreativitet. Man kan ikke bare læse om ting på gul stue, man skal ud og mærke det, dufte det, være i det”.

Sprog stimuleres i autentiske læringsmiljøer. Vi får så meget forærende i skoven, hvis vi for eksempel skal ned med en lille gruppe og se til ”rævens hule” eller ”musvågens rede”, så er der så meget motorisk udfordrende på vejen derover. Sprog, motorik og sanser hænger sammen.
Der er færre konflikter i uderummet, men naturligvis er der konflikter, men fordi uderummet er større bliver konflikterne mindre. Børnene kan sprede sig mere, og der er meget mere rum til de små lege rundt omkring.
En udfordring ved at være i så meget ude er, at ting tager tid. Det tager tid at tage tøj på, pakke tasker, gå på toilettet, så derfor er det vigtigt at kunne se læringspotentialet i sådanne daglige, upåagtede situationer.

Der klatres i mange træer på mange forskellige måder.