Den Integrerede Institution Langebro i København

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Thorleif Frøkjær, leder Christina Trolledal Clausen og pædagog Nicky Jensen

”Forskellen på at være på 40 m² inderum og 40.000 m² natur lige udenfor – det giver næsten sig selv!”

”De fleste pædagoger er fortrolige med praksis i inderummet, men knap så mange i uderummet.”

”Børn søger jo svar gennem egne spørgsmål, som er afledt af en overvejelse og en undren – vi skal ikke give dem svarene!”

”Den vigtigste opgave er at få børnene til at gro i naturen (i ”børnehaven”) med en forståelse for fællesskabets vigtighed og nysgerrigheden til at søge svar gennem egne undringer.”

Den integrerede institution Langebros særlige styrker

• Institutionen ligger på Volden, lige midt i byen, og med bykulturen rundt om med den stenbro og faldunderlag, som er typisk dér til forskel fra den natur, som vi også vil vise børnene. Her vægtes, at børnene får en større forståelse for sig selv, og at børnene bliver nysgerrige på naturen, så de på sigt kan tro på, at de som voksne vil vokse op og tage sig af naturen, for det er der nemlig brug for! Defineret som en aktiv nysgerrighed, som især udvikles i uderum og natur.
• Naturrummet på Volden er et stort krævende område, hvor fri leg kan skabe kaos for nogle børn. Det er derfor væsentligt at der er fokus på det enkelte barns udviklingspotentialer. Det kræver en særlig rammesætning i udeområdet, og derfor er personalet også ansat med kompetencer til at gennemføre udepædagogik.
• Vi har skabt en fast og en klar fysisk rammesætning, som integreres i praksis i de små rum indenfor. Netop som ”rum i rummet” med nicher og hjørner, som tilrettelægges som legestationer til fordybelse. Udenfor er praksis også er defineret som ”rum i rum”. Bålhytten som et tørt samlingssted, hængekøjerne, og området med træstammerne, som også udgør en forhindringsbane.
• Men også hulen er jo et rum i rummet. Et fælles byggearbejde, som også skaber en opmærksomhed på betydningen af at have et ”varmt og trygt sted”. Og et tørt sted, med et tykt lag af blade, til forskel fra at sidde på den fugtige flisbund, hvor børnene sammenligner med fuglenes redebyggeri. Og selvfølgelig nu hvor ræven er flyttet ind, hedder hulen ”rævehulen”. Vi har jo et rovdyr på legepladsen, men den er meget sky, og derfor er den ikke farlig!

Erfaringer og gode råd til pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• Bare gør det! – og ikke som store forkromede projekter, der kræver en stor viden om naturen. Børn og voksne vokser sammen i fællesskabet i naturen – og også de voksne har brug at være i en anden ramme en gang imellem.
• Forventningerne til ”at være i naturen” skal afstemmes, og man skal sikre, at holdninger som ”det er godt bare at være ude” overfor ”vi skal altid have et mål med at tage derud” bliver afstemt.
• Det vigtigste er at undre sig sammen og opleve noget sammen derude, børn og voksne sammen.

Legepladsen på Christianshavns Voldanlæg

Børnehaven ligger på Christianshavns Voldanlæg på en naturgrund midt i byen. Dagen starter med en samling i bålhytten, som ligger i den nederste del af en kæmpestor legeplads, som er et vildtvoksende, naturfredet område. Under samlingen får børnene dagens frugt og brød. Storm fortæller os, hvordan man laver ”naturhandsker”, nemlig ved hjælp af mudder opsamlet i en spand, som han i øvrigt definerer som ”lort”. Så får hænderne en beskyttende overflade. Børn og voksne taler om vejret, ”det blæser helt vildt”, og ”det regner helt vildt”. Nicky fortæller, at det jo er gruppedag i dag, så ”ræveungerne” og ”rævene” skal arbejde hver for sig. Gruppenavnene kommer af, at der for nogle måneder siden flyttede en ræv ind på legepladsen. Første tegn var, at der en morgen pludselig lå et svaneæg på legepladsen. Nogle dage senere endnu et, og så opdagede de indgangen til rævens hule, godt skjult i noget krat.

Dagen begynder med samling i bålhytten.

Rævegruppen bestående af otte børn skal i dag ned og flytte nogle store træstammer. Derfor medbringes et reb. Og en ny dreng i børnehaven får vist, hvordan man medbringer stigen, nemlig ved at hvert barn står ind i hver sin ”firkant” mellem to trin, tager fat i stigen og på kommandoen ”start” løfter alle op i stigen og sætter i gang. En ”samarbejdsøvelse” de har fundet på for lang tid siden, når de går på ”job”. De passerer på vejen ned nogle snebærbuske, og børnene taler om, at ”man må ikke spise snebærrene”. Karavanen af børn i stigen, lægger nu stigen ned, og de holder nu ”rævesamling”.

”Samarbejdsøvelse”. Børnene bærer stigen, alle hjælper til.

Alle børn sætter sig i en rundkreds med tommelfingrene mod hinanden, og på 1,2,3 hopper alle op og udbryder ”rævene!”. Nicky fortæller, at de skal prøve at flytte træstammerne, og et barn siger, ”når vi samarbejder om det, kan vi godt!”. En dreng er stoppet op undervejs, finder en bænkebider på en træstub og råber, ”se, hvad jeg har fundet”. Nicky siger, ”må vi se?”. Bænkebideren betragtes, og drengen lægger den tilbage, hvor han fandt den.

Nu formuleres dagens opgave, nemlig at flytte de store træstammer. ”Tror I, vi kan flytte den?”, ”Ja, den lille træstub var ok, men den store her?” Rebet bindes om stammen, og børnene tager fat i rebet og trækker. Det lykkes. De trækker af sted med stammen, som så vælter. ”Hov, hvad gør vi nu?” – ”Vi må rejse den op”. Nogle trækker i rebet, og andre løfter stammen, og de kan nu trække videre.

Så kommer de til en kæmpestor træstamme. ”Kan vi også trække den?” Rebet lægges om stammen, og der ases og mases, men den rokker sig ikke ud af stedet! – ”Her må vist en voksen hjælpe til!” Det lykkes at flytte stammen, ”som er lige så tung som en bil!”

Børnene trækker ved fælles hjælp af sted med det store stykke træ.

De går nu over og vender en træstamme om, og de får øje på en stor bille, som Nicky tager op. Han spørger, om de vil holde den. ”Det kilder”, og den går fra hånd til hånd. ”Se nogle kæmpe kæber”, ”hvad mon den spiser?” og ”nu vil den nok ned mellem bladene igen.” ”Jeg tror det er en skarnbasse”, siger Nicky. Ingen reaktion fra børnene. De søger videre efter flere smådyr i skovbunden og under stammerne.

To drenge vil nu vise mig deres hule. Den har de bygget sammen med Nicky, og de fortæller, at de har lagt blade i bunden, så der er lunt derinde. Og så regner det ikke ind, for der er en presenning som tag. Til slut skal vi lige ned ad skrænten og se, om vi kan finde spor af ræven. Nede ved hulens åbning ligger en bunke sand, men ingen rævespor. Det har regnet for meget, konkluderer de.

Særlige forhold ved det pædagogiske arbejde i Langebro

I starten etablerede vi et samarbejde med Den Udkørende Naturudeskole, som var facilitator med udgangspunkt i deres naturvejledningsforløb/ temaer/aktiviteter, sammensat i samarbejde med personalet. Temaerne var blandt andet fantastiske træer, fuglelivog edderkopper. Alle temaer tog udgangspunkt i, hvad vores eget naturområde havde at tilbyde. Forløbet om fugleliv bød på kendskab til samtlige fuglearter og deres specifikke lyde, lege relateret til fugle og optælling af fuglearter til næste besøg. Nu vægtes de lange forløb, hvor det ikke så meget handler om, ”at samle dyr op i en spand”, men om at følge børnenes opmærksomhed og skabe erfaringer for børnene i naturen hen over året. Nicky har i forvejen flere års erfaring fra en udflytterbørnehave og ”rumlepotten”, en bus indrettet til institution for en gruppe børn.

En vigtig pointe er, at naturen også kan have en effekt på sprogstimulering og sprogudvikling. Under vores megen færden i naturen har vi observeret, at der er en utrolig positiv, synlig udvikling i børnegruppens sprogudvikling og ordforråd. Netop i kraft af børnenes egen nysgerrighed og spørgen ind til forskellige begreber, spørgsmål som kan gøre os endnu klogere på, hvad der lige optager dem med udgangspunkt i den nysgerrighed, som naturen og de voksne omkring dem skaber.

Formiddagens praksis i ”skoven” har fokuseret på at arbejde med det enkelte barn i gruppen. Børnene har mødt opgaverne før som en praksis, hvor de alle skal hjælpe hinanden, alle skal yde noget for, at et forpligtende fællesskab udvikles. Forløbet med ”alle børn i stigen” afspejler jo netop betydningen af at være opmærksom på hinanden, og alle bidrager til samlet at komme fremad. Erfaringer og erkendelser som breder sig ud til andre måder at være sammen på i det hele taget.

”Ture ud af huset” går fortrinsvis ud på voldanlægget, hvor der er et rigt dyreliv med især masser af fugle. Her blev også svaneægget fundet, som alle mener er det samme æg, som ræven så har slæbt ind på legepladsen. Vi besøger og benytter os dog også meget af by-kulturens mange lokale tilbud og muligheder, såsom biblioteket, og en årlig jule-teater-tur. Forældrene og bedsteforældrene tager børnene med på ture til Zoo og Glyptoteket – vi gør noget andet!

Institutionen er selvejende og indgår i et netværk med bl.a. en ungdomsklub, som har heste, ponyer, kænguruer og en lama, som især i ferierne er et oplagt mål. Familierne kommer fra indre by, Christianshavn og Bryggen. Det er typisk forældre med stærk socioøkonomisk baggrund, som bevidst har valgt institutionen, og hvor viljen til ”børnene er ude hver dag i al slags vejr” er til stede. Men hvor tøjet og skiftetøjet ikke altid matcher årstidens vejr!

Udfordringerne består mest i afstanden mellem toiletterne i institutionen og naturområdet, den bageste del af legepladsen. Der er langt at gå, og for mange børn er det nødvendigt, at en voksen går med. Overgangen fra vuggestue til børnehave kan også kræve en anden organisering af børnegrupper, fx i relation til sovebehov.