Langenæs Dagtilbud i Aarhus

Fyrtårnsinstitutioner i projekt Kom med ud

Af Brian Lassen, Bettina Moss og leder Dorte Grønkjær

”Det er vigtigt at have nogle fyrtårne. Nogen der træder nogle stier.”

Om dagtilbuddet Langenæs Dagtilbud består af 11 afdelinger i Aarhus Centrum. De institutioner vi har set nærmere på i dette projekt, og som således er en del af Fyrtårnsdagtilbuddet Langenæs, har alle det til fælles, at natur og udeliv står stærkt og har en fremtrædende plads i den pædagogiske praksis. Beskrivelsen adskiller sig lidt fra de øvrige beskrivelser, hvor der er udvalgt én institution. Begrundelsen er, at vi hermed ønsker at videregive et helt dagtilbuds erfaringer med samarbejde på tværs af institutioner. Langenæsstien 6A+6B har hver hhv. 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Disse ligger lige ved siden af hinanden, i samme hus, men med hver deres lokaler, hver deres legeplads, hver deres personale og hver deres leder. I dagligdagen er der tidspunkter på dagen, hvor der er mulighed for at lege på tværs af institutionerne, og flere ting er også fælles, som f. eks naturcenteret, som vi vender tilbage til i beskrivelsen. Langenæsstien 6D har 36 vuggestuebørn og ligger også op ad 6A og 6B ligeledes med egne lokaler og legeplads. Giberhytten og Mariendal Strand har begge 25 børn og ligger begge ca. 12 km. fra Langenæsstien. De er begge naturbørnehaver. Dagen i disse to institutioner begynder med, at børnene bliver afleveret på Langenæsstien. Klokken 9 kører børn og pædagoger i hver deres bus til hhv. Giberhytten og Mariendal Strand.

Særlige styrker

• Uderummet er udgangspunktet i alle de fulgte afdelinger pædagogiske arbejde. ”Vi er i udgangspunktet ude, og kan så vælge at gå ind – ikke omvendt!” Det giver en samhørighed og en synergieffekt afdelingerne imellem i udviklingen af den pædagogiske praksis.
• Tæt samarbejde på tværs af afdelinger.
• Langenæsstien har indrettet sit eget fælles naturcenter.
• Dagtilbuddet har Naturteamet, som er et tværgående team afdelingerne imellem.

Gode råd til andre institutioner i det daglige pædagogiske arbejde i grønne omgivelser

• Sæt barren højt. Hav nogle ambitioner om, hvad man vil give børnene med.
• Vær ikke bange for naturvidenskabelige termer.
• Opsøg de muligheder der er i din kommune – konkret eksempel med et forløb med en biavler tilknyttet Natursamarbejdet under Aarhus Kommune.
• Udnyt den enkelte medarbejders interessefelter, ressourcer og kompetencer. På den måde beriges hverdagen for både voksne og børn.
• Medarbejdere skal udvise og være bevidste om at have samme nysgerrighed som børnene. Det passionerede må gerne være tydeligt, og det kan man øve sig i som medarbejder.
• Vær undersøgende sammen med børnene – vær med til at give børnene ny viden, nye erkendelser.
• Hav mange ”materialer” til rådighed (noget man kan bygge med) giver kreativitet hos børnene.
• Brug hinandens viden og kompetencer i medarbejdergruppen.
• Man kan opbygge en institution med udelivsprofil alle steder, det er tankegangen snarere end omgivelserne der er udslagsgivende.
• Foretag nogle bevidste valg. Og fyld noget i disse bevidste valg.

Et dagtilbud med en stærk tradition for arbejdet med uderummet og naturen

”Jeg er selvfølgelig bærer af de værdier, som jeg næsten synes ligger som en del af mit DNA hele vejen igennem". (Pædagogisk leder)

Over to dage har jeg og en kollega fulgt arbejdet på de omtalte institutioner. I fortællingen her vil vi først skitsere de implicerede institutioner overordnet for derefter at komme med eksempler på den praksis, vi var med til de to dage på de forskellige afdelinger.

Alle afdelinger begynder deres dag ude på legepladserne. Fælles for legepladserne er, at de har et kuperet terræn, der er blandt andet klatrestativer, gynger, rutsjebaner, og der er nok af steder, hvor børnene kan lege og udforske. Arealet for den enkelte afdeling er ikke stort, men det kuperede terræn, træer rundt omkring og placering af de forskellige remedier gør, at legepladsen virker større, end den egentlig er. Der er også køkkenhaver. Bag et skur ligger en bunke rafter. ”Byggematerialer har vi meget af, og vi bygger løbende ting på stedet og ofte sammen med børnene,” fortæller den pædagogiske leder, da jeg spørger til rafterne.

Uderummet er udgangspunktet i de afdelinger vi besøger. ”Vi er i udgangspunktet ude og kan så vælge at gå ind – ikke omvendt!” Det er meget sigende for afdelingerne her. De har lavet et aktivt valg, og det er helhjertet. Det betyder også, at typiske inde-aktiviteter er trukket med udenfor. For eksempel spiser alle grupper så vidt muligt ude året rundt, og der er lavet inde-udendørs rum til at sidde og tegne og spille mv, så man faktisk er ude og lave det, man typisk ville forbinde med inde-aktiviteter. Det betyder også, at inde-rummene adskiller sig lidt fra de fleste daginstitutioner. Her er et begrænset udvalg af legetøj, så rummene kan forekomme lidt tomme. Det er et tydeligt tegn på, at uderummet prioriteres som vigtigere i hverdagen.

Inde-rummene bærer præg af fokusset på naturen, for eksempel er der plakater med flora og fauna, små glas med indsamlede genstande fra naturen, billeder af dyr, jordbund, og ikke at forglemme opslag med faktuel viden om bl.a. haren, hvor ægte harelort vises frem under en boble af plast. Desuden er der en del bøger med naturfagligt indhold.

En gruppe børn leger i ude-inderummet.

Samarbejde mellem afdelingerne

Afdelingerne arbejder meget på tværs og laver aktiviteter på tværs af børnegrupperne. Det gør man for at styrke sammenholdet afdelingerne imellem og blandt børn og voksne. Og man gør det for at udnytte hinandens ressourcer og for at udnytte de fælles faciliteter bedst muligt. Institutionerne Giberhytten og Mariendal Strand har ud over deres egne børn ofte børn fra Langenæsstien med på besøg, og de besøgende benytter arealerne ude som inde på lige fod med de daglige brugere. For eksempel besøger 12 vuggestuebørn på tværs af tre institutioner i Giberhytten hver tirsdag.

Naturteamet

Afdelingerne har et tværgående naturteam. De mødes fire gange årligt i et refleksionsrum for at sikre, at det daglige naturindhold er i orden, og at naturprofilen kontinuerligt udvikles og kvalificeres. Naturteamet arrangerer flere naturevents årligt som udbydes til alle 11 afdelinger i dagtilbuddet. Det kan for eksempel være krabbetur, krible/krabletur, eller når børnene skal ud i naturen og finde forårstegn. Teamet udarbejder materialer til inspiration og anvendelse af alle personaler.

Fælles naturcenter

På Langenæs har afdelingerne et fælles naturcenter. Det består af et rum med montre med udstoppede dyr, kranier og knogler af dyr og tavler med insekter og sommerfugle. Centret får løbende nye ting. Som en pædagog fortæller: ”Vi har en fryser helt fyldt med døde dyr, hvoraf nogle får liv igen ved at blive udstoppet.”

Det helt særlige ved naturcentret er imidlertid de levende dyr: den eksotiske dyrestald med slanger, fugleedderkopper, skorpioner, tusindben, gekkoer, skægagame mv. Børnene er med til at fodre dyrene og skifte halm og strøelse mv. i burene, og nogle gange er børnene med til at grave regnorm op til skildpadderne, eller samle edderkopper til skægagamen. Børnene lærer at omgås specielle former for dyr, at passe på dem og at være sammen med dyrene på dyrenes præmisser, og de lærer at sætte sig selv i baggrunden. Børnene er meget optagede af dette og vil generelt rigtig gerne være med.

En af beboerne i Naturcenter Langenæs.

Vild med bæredygtighed

Begrebet bæredygtighed har fået en særlig plads i Langenæs Dagtilbud. Der er et køkken på matriklen, hvor der laves mad til alle afdelingerne i dagtilbuddets afdelinger, og der er en løbende og konstruktiv dialog med de fire ansatte køkkenpersonaler og ledelserne på Langenæs om maden. Ikke kun bæredygtighed og mad, men bæredygtighed bredt betragtet præger stedet. Således fortæller en pædagog, at begreber som social bæredygtighed og arbejdet med naturen som en værdifuld ressource, som vi skal værne om, er noget, der er meget tydeligt her. Også stedets mange hjemmekonstruerede redskaber, hvor materialer genbruges til nye ting er en måde at tænke bæredygtighed på.

Et overflødighedshorn af eksempler på arbejdet i uderummet/naturen

Da det som sagt er i alt fem institutioner vi her har fokus på, hvoraf vi primært har lavet observation på de tre af stederne (6A, 6B, Mariendal), har vi mange gode eksempler på praksis. Her kommer nogle eksempler af de mange, vi så og fulgte.

På tur med vuggestuegruppe i 6B

Efter der er blevet spist frugt mv. er en gruppe klar til afgang kl. 9. Temaet for turen er at samle ting i naturen til at lave lermasker. Vi går uden for lågen, og få meter fra lågen starter turen: Her er et stort paradisæbletræ, og æblerne interesserer børn og pædagoger, så her bliver vi et stykke tid. Gruppen går videre og samler ting ind på deres vej. Vi er på hele turen, som varer ca. 40 min., meget tæt på institutionen. Det er øjensynligt ikke nødvendigt at tage ret langt væk for at vække børnenes nysgerrighed og at få oplevelsen af at være på tur. Børnene er meget optagede af at finde gode ting til lermaskerne.

Træet som blev undersøgt, og som ligger få meter fra institutionen.

En af de færdige lermasker.

Mariendal Strand

Gruppen starter på Langenæsstiens legeplads. Kort før afgang mødes gruppen på 25 børn på en trappe, hvor der synges en sang, inden de begiver sig ned til bussens holdeplads. Busturen tager en lille halv time. Busturen er en del af den daglige praksis, og personalet bruger tid på at få denne del af hverdagen til også at have et pædagogisk indhold, som f. eks at se på efterårets forskellige farver, som kan ses på træerne, vi kører forbi, at høre en lydbog, at arbejde med relationer i små grupper undervejs i bussen etc.

Vi holder et stykke fra institutionen og går derfra og hen til naturbørnehaven, der holder til på en meget stor matrikel med små huse, lidt større huse, bålpladser, forhindringsbane med træstubbe mv. Dertil er knyttet et hus med forskellige rum, så hver børnegruppe har sit eget rum. Herinde begynder blandt andet børnegruppen Spidsmusene, som består af fire børn i dag.

Rummet emmer af natur: her er plakater med skadedyr, en anden plakat med havens snegle, og en tredje med danske pattedyr. I et skab står faglitteratur om natur, og der er hylder med dyrekranier. Den ene væg i rummet har diverse remedier til brug ved den nærliggende strand. Rummene har det særlige præg af natur i lighed med Langenæsstien.

I dette rum spiser børnene deres madpakker, mens Kate fortæller dem om dagens tur: Snegleturen!

Snegleturen

Regnen falder tungt uden for, og det er køligt, men det synes ikke at påvirke hverken børn eller pædagogen. Vejen til bestemmelsesstedet går forbi kendte steder. Vi kommer således forbi vejrstationen, myretuen, klatreskoven, lortesamlingen og til sidst sneglestedet, hvor der ofte er god mulighed for at finde snegle. I dag er ingen undtagelse. Således finder børn og pædagog 22 snegle. Tilbage på matriklen lukkes sneglene ud på en stor glasplade, så børnene kan se dem bevæge sig. Der må også gerne røres, og pædagogen er rollemodel ved at have en nysgerrig tilgang til sneglene.

Stolthed over det de står for i Langenæs Dagtilbud

I vores observationer og vores dialog med medarbejdere og ledere i Langenæs Dagtilbud har vi oplevet en stolthed over det, de har sammen. Det mærkes tydeligt, at de brænder for det, de gør! Og man forstår stoltheden. Et dagtilbud med et solidt samarbejde på tværs omkring uderummet og naturen, med et fast naturteam, et naturcenter der kan bruges af alle institutionerne i dagtilbuddet, og som også besøges af andre, to naturbørnehaver der ligger ude ved skov og strand og meget andet. Det giver et indtryk af at være et ganske særligt sted, der er værd at lade sig inspirere af.