Den integrerede institution Midgård i København N

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Thorleif Frøkjær, pædagogisk leder Jette Sandberg og pædagog Sandra Michaelsen

Det mest betydningsfulde for børnene i skolehaverne er, at ”børnene får beskidte hænder”. Vi oplever flere børn med ”naturforskrækkelse”, især børn med en ikke dansk etnisk baggrund. Derfor er der fokus på at have fingrene i jorden og at få erfaringer med at finde regnorme, biller, snegle og andre smådyr.

Vi taler om ”nærnatur og fjernnatur”, og i den nære natur er det en oplevelse for alle, når f.eks. nogle græsstrå bryder igennem asfalten.

Særlige styrker i Midgård

• Det handler i Midgård om at komme mest muligt ud, hvor der er mere plads, og hvor børnene bliver mindre forkølede. I det hele taget er der et sundhedsperspektiv i udelivet. Det er især det sanselige, hvor den megen tale om ”de taktilt forskrækkede børn” tages alvorligt. Ud at mærke det våde græs, den våde jord, løbe i det ujævne terræn. Vi taler om ”nærnatur og fjernnatur”, og i den nære natur er det f.eks. en oplevelse for alle, når nogle græsstrå bryder igennem asfalten. Naturen er stærk! Enkelte gange besøges Dyrehaven og da som heldagstur, hvor børnene sover derude.
• Et princip i Midgård hedder, at ”alle børn er alles børn”, som betyder, at de enkelte stuer planlægger med børn i mindre grupper, og turene foregår ofte i grupper på tværs af stuerne. Samtidig er stort set alle 27 pædagogiske medarbejdere glade for udelivet, og trives sammen med børnene derude, både på egen legeplads og rundt om i nærmiljøet.
• Der er knyttet en udflytter til Midgård i Herlev. Det er en kort tur, sammenlignet med tidligere, hvor det var en udflytter i Nordsjælland med en times bustur. Det blev for lang tid for børnene. Udflytteren benyttes fast af børnehaven, hvor hver gruppe er i udflytter i to uger, og hjemme i to uger. Til børnehaven er tilknyttet en legeplads, og igennem lågen er der adgang til en kæmpestor naturlegeplads. På den anden side af vejen ligger et naturcenter med køer, geder, får og høns. Også vuggestuen benytter udflytteren til udflugter og til indkøring af børn fra vuggestue til børnehave.
• Skolehaverne i Lersøparken besøges fast hver uge fra maj måned til og med oktober måned. Det er et forløb, hvor temaet Fra frø og spiring til plante og høst bestemmer de konkrete aktiviteter i samarbejde med Gorm, som er den faste medarbejder i skolehaverne. I det halve år, hvor de faste aktiviteter foregår, er der yderligere tilknyttet nogle medarbejdere, som inspirerer børn og voksne fra skoler og dagtilbud. Der deltager tre voksne fra vuggestuen sammen med 12 børn hver gang.

Vigtige erfaringer, som Midgård gerne vil give videre

• Det er ikke nødvendigt at tage ud på lange ture. Naturen er lige her omkring, en græsplæne med en lille bakke er helt ok!
• Praksis bygger på kendskab til det lokale område, hvilke natur- og udeområder er der i nærheden, et brombærkrat, et godt klatretræ, og mulighederne afsøges med afsæt i årstidernes skiften.
• Planlæg med afsæt i børnenes udvikling, hvor krop og bevægelse også er i spil, f. eks. når seks børn på motorcykler sammen med to voksne undersøger lokalområdet
• Nysgerrige voksne som selv er aktive og som tør gå foran med ”se her!” er vigtige.

Tur til skolehaven

Sandra, pædagog, og fire børn fra vuggestuegruppen Bifrost skal denne formiddag besøge skolehaverne. Deres besøg i haverne foregår fast en gang om ugen fra maj til og med oktober måned, hvor de har deres egen have, som de passer, sår, luger og dyrker grøntsager, som de efterfølgende spiser i børnehaven. De vil i dag over for at se, ”hvordan haven har det nu” og besøge dyrene derovre. Børnene går udenfor på legepladsen og sætter sig ned med ryggen op ad væggen, mens de venter på, at Sandra henter en barnevogn i skuret. Børnene kravler efter tur op i vognen, og de kører af sted.

Fire vuggestuebørn på tur til skolehaverne.

Samtalen handler nu om, hvad der skal ske, når de når derover. Børnene kommenterer på skift, hvilket fodtøj de har på i dag. Der er jo lidt mudret derovre, siger Sandra, og derfor har børnene støvler på – med undtagelse af et enkelt barn, som har gummisko på i dag. De går forbi Bispebjerg station og hen over broen over S-togsbanen, og når fodgængerovergangen. Grøn mand gå, siger børnene, og de går nu over på den anden side af vejen. De når over til Lersøparken, hvor børnene kravler ned fra vognen, og de løber hen ad stien på vej mod skolehaverne. En dreng finder straks en pind, og det inspirerer de andre børn til også at finde en. De når frem til lågen ind til skolehaverne, men den er låst! De overvejer, hvad man så gør. Sandra foreslår, at de ringer til Gorm, som er den daglige medarbejder, og hører om han er der og kan låse os ind. Heldigvis dukker han hurtigt op, låser lågen op, og alle går ind. Første stop er hønsegården, og børnene der henter græs, og hønsene fodres under livlig samtale.

Børnene besøger skolehavernes kaninbure.

Næste stop er ved kaninburene. Alle børnene har en gren, som er god til slå til de andre grene med, og til at stikke ind gennem hegnet i burene! Men en kanin er væk! Snart finder de et hul i jorden uden for hegnet. Kaninen har måske gravet sig ud, så det må undersøges. Heldigvis bliver kaninen snart fundet. Den har gemt sig under buret.

Børnene klatrer i træer rundt om på området ved burene støttet af Sandra, og med pindene undersøges jordbunden under bladene. Så er det på tide at gå over til deres eget jordstykke, nemlig den have de har dyrket siden maj måned. I rækken af firkantede haver, finder de frem til deres egen have. Sandra indleder en samtale om, hvad de har dyrket i haven. ”Kan I huske, at solsikkerne stod derovre i hjørnet?” Solsikkehoveder hænger nu i børnehaven og leverer frø til fuglene. ”Dér stod kartoflerne, og dér dyrkede vi hestebønner”. Hestebønnerne er nu plantet i plantekasserne hjemme på legepladsen, og kartoflerne er blevet til kartoffelpandekager. ”Sidste gang fandt vi regnorme, mon vi kan finde nogen i dag?”, siger Sandra og begynder at undersøge jorden snart efterfuldt af en pige. De tre drenge står og kigger på. Sandra finder en regnorm, og spørger om de vil holde den. ”Det kilder, den bevæger sig”, og nu begynder en dreng også at grave og finder en regnorm, som han tager op i hænderne.

Jorden bliver undersøgt for regnorme.

Sandra laver nu jordklumper i hånden, pigen går også i gang, og snart har alle en regnorm eller en jordklump i hånden. ”Den skal i lommen”, siger den ene dreng, men ”nej, det går nok ikke, så har du jord i hele lommen!”.

Hænderne skal nu vaskes rene i det våde græs, ”se, det virker!”. Men hænderne bliver ikke helt rene, og ”vi kan jo ikke have snavsede hænder, når vi skal hjem og spise, så lad os gå over til vandhanen”. Sandra holder vandslangen, og på skift vaskes hænderne rene. Alle går over til vognen, og de kravler op en ad gangen, og så går turen hjemad. På vejen hjem gøres et stop på broen over S-togsbanen, og de funderer over, hvor S-togene mon kører hen. Da de når børnehaven igen, gør de stop ved køkkendøren, som står åben. ”Hvad skal vi have at spise?”. ”Grød med creme fraiche!” ”Uhm”, udbryder børnene.

Særlige forhold ved den pædagogiske praksis i Midgård

• Vuggestuegruppen er på mange ture hen over ugen. Enten til legepladser i området, eller til Lersøparken, hvor også skolehaverne ligger. Turene skaber mere plads for børnene, og de samler undervejs mange ting op, blade og græs og især pinde. Favoritten er Mimers legeplads i Mimersparken med de mange legeredskaber med gode muligheder for at bruge kroppen. Turene frem og tilbage er vigtige, her drøftes lastbilerne, busserne og S-togene. Hvor skal de hen, hvor mange hjul, farverne m.m.
• Den aktive ”havepraksis” foregår med en voksen og en mindre gruppe børn. Her gøres haven klar til dyrkning, børnene lærer at bruge haveredskaberne til at luge og grave med. De sår forskellige frø. Så dukker spirerne op og senere kommer grønsagerne, som tilberedes til fx kartoffelpandekager, og solsikkekernerne, som bliver til mel til pandekager eller fuglefrø.
• Samtidig er de andre børn og voksne rundt om i skolehavens område sammen med dyrene. Som sagt er der kaniner og høns, som går frit rundt i sommerperioden. Og kragen Rosa, som er vældig social, og som spiser deres mad, hvis ikke de passer på! De mange frugttræer er andre yndede mål, æbler, pærer, blommer og også et brombærkrat. De har lavet både æble- og pæresaft.
• På deres egen legeplads har de også pæretræer, hvor pærer skrælles og ender som kager og tærter. Der er sået grønkål på legepladsen, og også plantekasser er i anvendelse. Det mest betydningsfulde for børnene i skolehaverne er, at ”børnene får beskidte hænder”. Vi oplever flere børn med ”naturforskrækkelse”, især børn med en ikke dansk etnisk baggrund. Derfor er fokus på at have fingrene i jorden, og erfaringer med at finde regnorme, biller, snegle og andre smådyr, vigtig.
• Forældrene accepterer generelt de beskidte flyverdragter og anerkender betydningen af børnenes aktive udeliv. En pædagogisk praksis, som de dog skal lære at kende. Især fordi det for de mange ikke-etnisk danske familier er uvant, at det ikke er farligt at færdes i naturen. Der er også flere eksempler på, at børnene tages ud af institutionen, inden de skal starte i børnehaven netop for at undgå udflytteren. Det gælder især børn fra arabiske og somaliske familier.