Mopælappen på Ærø

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Niels Ejbye-Ernst, pædagog Andreas Davidsen, pædagog Annette Kristensen og leder Karin Hansen

”Man skal ikke holde sig tilbage og tænke det er besværligt eller det går aldrig – man får en god tur, hvis man kommer af sted.”

Særlige styrker i Mopælappen

• Institutionen er god til at bruge de muligheder der ligger i, at skov, strand, åbent land mv. lige i nærheden.
• De forskellige grupper er selvkørende. Hver gruppe har egen vagtplan, og institutionen har en madordning, der fx kan lave madpakker til grupperne, hvis turene er lange.
• Naturgruppen er gode til at benytte sig af øens gratis busser. Når de skal alle andre steder hen end Marstal, hopper de på bussen, som også gerne stopper mellem almindelige stoppesteder.

Erfaringer og gode råd videregivet fra Mopælappen

• Gå i gang, man skal ikke holde sig tilbage. Man får ofte en god tur, selv om vejret ser ud til at være imod.
• Ofte er rejsen rigtig vigtig, man behøver ikke at have så høje forventninger til mål eller afkast af turene, og ofte får vi rigtigt meget ud af spontant planlagte ture.
• Nogle gange kan man få meget ud af at fx følge det, som optager børnene. Der kan hurtigt komme en leg i gang. Man skal kunne gribe mulighederne.
• Naturgruppen har stor glæde af at kunne planlægge selv, børnene glæder sig til at komme i naturgruppen. De glæder sig ligeså meget, som de gør, når de går fra børnehave til skole.

På tur med Mopælappen

Jeg ankom til Mopælappen kl. 9 efter en cykeltur fra Ærøskøbing til Marstal ad en natursti langs det Sydfynske Øhav. Det var tydeligt, at jeg var i et kystnært naturområde med mange muligheder.

Den integrerede institution ligger ved en skole og en sportshal med meget store naturområder omkring institutionen. Legepladsen er et naturområde, der rummer legeredskaber og længst væk en hytte med bålhus, træer og buske og en rådnekasse (”dødskassen”), hvor der ind imellem bliver lagt døde dyr til forrådnelse.

Jeg mødtes med børnene på deres stue. Her talte børn og pædagoger kort om dagen. Turen til stranden krævede ikke mange forberedende ord, idet turmålet var velkendt. Børnene var vant til at tage af sted på tur. En del af morgenrutinen var, at alle fik lidt frugt, og at hvert barn fik lidt opmærksomhed. Der var blandt andet tid til en dreng, der skulle vise resten af gruppen sin nye tatovering.

Vi gik ud til hytten, der lå på Mopælappens store areal. Køkkenet havde lagt madkasser frem til os alle, så det var let at komme ud af døren. Madpakker, vand og andre nødvendige ting blev lagt i trækvognene, som personalet tog sig af. Ud over gruppens to pædagoger deltog to personer. Én der altid var med som støtte til et barn med autismespektrum-forstyrrelser, og én der var særlig støtte tre børn med udviklingsforstyrrelser.

Naturgruppen har et lille hus på det meget store udeareal. Huset ligger lige op til Øhavsstien.

Da vi kom ned til naturgruppens område med hytte, bålhus mv. blev jeg trukket hen til ”dødskassen”, hvor jeg kunne genkende en hare, en fugl og en mår. Selv om dyrene blev lagt i kassen sidste år og var langt henne i nedbrydningsprocessen, kendte børnene til kassen fra overleveringer fra sidste års naturgruppe.

Da alle i naturgruppen var klar, gik vi ud på Øhavsstien, der passerede lige forbi lågen til naturgruppens hus.

Børnene gik småsnakkende af sted, og hele turen virkede meget velkendt for alle. Der var enkelte der gik og småsang, nogle snakkede, og stemningen var rigtig hyggelig og god. Da vi kom til en mindre vej, vi skulle følge, blev der strammet lidt op, så ”gåmakker-systemet” fungerede. Efter lidt tid lå der to døde solsorte på vejen, der var ramt af en bil. Den ene pædagog havde plastposer til at opbevare dem i, og begge fugle blev lagt i en kurv, der hang på cykelvognen. Børnene stimlede sammen for at se på den ene fugl, der på grund af slaget mod bilen var flænset op, så tarmene var synlige.

Turen gik videre til en lille markvej, der førte ned til stranden.

En børnegruppe spredt langs kysten i leg og andre selvvalgte aktiviteter.

På stranden var der forskellige muligheder. Nogle børn ville vise mig det tanghus. de havde lavet sidste gang. Andre gik op til 150 m hen af stranden til kendte legesteder. Nogle blev ved pædagogerne, og nogle legede selv i nærheden. Der blev fundet hulsten, slået smut og leget uden indblanding fra pædagogerne. Tanghuset fik en overhaling af forskellige grupper af børn. I de ca. 3 timer vi var på stranden, var der ingen børn, der var kede af det, og støjniveauet var lavt, præget af koncentrerede lege.

Drengen med autisme legede tæt på voksengruppen, og i perioder interagerede han med de øvrige børn. På andre tidspunkter kunne han sidde på en sten for sig selv. Hvis jeg ikke havde vidst noget om de særlige udfordringer, nogle af børnene havde, ville jeg nok ikke havde tænkt over det. Det var tydeligere at få øje på børnene med særlige behov, da alle sad på stuen i fælles samtale, mens de fik frugt tidligere på dagen. Ved stranden var det ikke let at se forskel.

Efter et par timer samledes alle og spiste deres madpakker. Vi sad på et betonfundament, der havde været et badehus eller en bro engang, da der havde ligget en danserestaurant med let adgang til havet.

Efter frokost legede børnene videre. Dagen var præget af ro og afslapning. Der var næsten ingen konflikter. Personalet opsøgte jævnligt børnegrupperne eller omvendt for at udveksle spørgsmål eller se på forskellige fund på stranden. Der var nogle, der fandt sten med huller i, og der var også børn, der brugte et enkelt fiskenet, uden at det var styret af personalet.

Vi gik hjem kl. ca. 13, og derefter fortsatte børnene med at lege på det store udeområde.

Særlige steder

Ud over Øhavsstien og stranden har Mopælappen mange andre tursteder. De kan tage med lokalbussen på besøg på gårde på øen, der er en skov bag institutionen og andre skovområder i nærheden. De kan også tage på havnen, se på fiskeri og bruge legepladsen der. Der er rigtigt mange muligheder, og institutionens tre faste ture (tirsdag, onsdag, torsdag) og ofte yderligere to ture pr uge er lette at planlægge.

Styrede aktiviteter

På andre ture kan der være mere bundne opgaver, som fx at finde noget bestemt, som skal bearbejdes af gruppen i fællesskab. Det kan for eksempel være at finde ting, der er 1000 år gamle. Det skærper opmærksomheden. Ofte leder personale og børn efter vættelys og søpindsvin. En dreng tog helt naturligt et vejbredblad for at dulme smerten fra et møde med en brændenælde, det er tydeligvis en kendt rutine. Institutionen bruger ofte ”Skoven i Skolens” hjemmeside med årstidshjulet som inspiration i deres arbejde. I den foregående uge havde de blandt andet lavet urtesalt med svampe.

I det daglige er rutinen oftest at tage på tur efter samling og at vende hjem mellem klokken 13 og 14 til eftermiddagsmad. Ofte planlægger personalet en uge frem, og de har på den måde mulighed for at forberede sig ekstra på turmål, når det er nødvendigt.