13. maj 2019

Børnehaven Parkhøj i Brønshøj

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med Ud

Af Karen Bollingberg, leder Jette Olsen og pædagog Sonny Jørgensen

”Det handler om at komme ud og få givet børnene nogle oplevelser af det, der er der ude – at lade dem opleve at være ude i skoven, ved stranden i alt slags vejr og opleve de ting som knytter sig til årstiden.”

”Vi tager ud og lader os inspirere af det som er … og de muligheder der er det pågældende sted.”

”Jo flere gange man har været det samme sted jo, flere billeder har børnene på, hvad man laver det pågældende sted.”

Om institutionen

Parkhøj Børnehave er en selvejende institution beliggende i Brønshøj i København tæt ved Bellahøj og Degnemosen. Det er en institution, som ikke opfatter sig som naturinstitution, men som benytter naturen og uderummet meget i den pædagogiske praksis.

Institutionen ligger i en lejlighed uden egen legeplads. Børnehaven er organiseret i funktionsopdelte rum med et værksted til kreative aktiviteter, en stor og en lille stue til blandt andet samling, børneyoga, rytmik, skoleparathedsaktiviteter mm. De har to turbusser med plads til 13 børn og to voksne. Børnegruppen er homogen og kommer fra velfungerende familier fra villakvarterer og højhuse.

Særlige styrker

  • Pædagoger, som kan lide at være i naturen og ikke er bange for at bevæge sig.
  • Pædagoger, som ved at mad, vand, varme, nærvær og tillid er vigtigt.
  • Pædagoger, som er opmærksomme på hvad børnene er optaget af, og som kan få børnene. til at følge sig. De peger på naturen, spørger, er nysgerrige og undrer sig sammen med børnene.
  • Pædagoger, som samtaler om naturen, reflekterer med børnene, og bruger fantasien.
  • Pædagoger, som sætter rammerne, men lader børnene selv udfylde dem. De guider, når der er brug for det og trækker sig, når børnene kan selv. De udfordrer børnenes komfortzone og giver en hånd, når der er brug for det.
  • De har udarbejdet en lokalitetsliste bestående af 30 forskellige steder, som de veksler i mellem året rundt i al slags vejr.
  • Institutionen har ingen egen legeplads men til gengæld natur i nærområdet og to turbusser.

Erfaringer og gode råd om pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

  • Hop ud i det – tag ud i naturen – lad jer inspirere af det område, I nu er i – undersøg og gå på opdagelse.
  • Køb flyverdragt til de voksne – naturture og udeliv skal ikke strande på, at personalet fryser.
  • Gør det ikke sværere end det er – lad ikke planlægning af projekter forhindre jer i at komme ud.
  • Lad børnene være dem, der går forrest, med jer som guider bag.
  • Man behøver ikke så meget grej. Børnene skal have rygsæk med skiftetøj, vanddunk, madpakke og tøj som passer til årstiden.
  • Pak let – vi bruger en trækvogn.
  • I vores trækvogn er der vand/kopper, tovværk til hulebygning og bestigning af skrænter, bålgrej (gryde tændstikker mm), snitteknive, undersøgelsesudstyr med beholdere til smådyr mm og forstørrelsesglas, fiskenet. Hvis det er koldt, kan vi godt have varm te med, eller en pose kartofler, som kan bages i sølvpapir i bålet. Vi kan også godt tage løbecykler og sandlegetøj med.

På tur til ”Grusgraven” med Parkhøj Børnehave

Naturen er et fantastisk læringsrum for børnene at udvikle sig i. Den giver oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. De lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Børnene vil fx blive udfordret fysisk og lære at bruge deres krop på nye måder og få en bred pallette af nye sanseindtryk og betydningsfulde naturoplevelser samtidig med at der leges og sociale relationer opstår og udvikles. Parkhøjs børn oplever at få både by og land som læringsrum til at udvikle sig i. (Fra Parkhøjs hjemmeside – pædagogiske læreplaner)

Vi er på vej til Lynge. I busser sidder ti børn i alderen fire-fem år, naturpædagog og chauffør Sonny og Jonas, som er pædagogmedhjælper og jæger. Vi skal op til Grusgraven, som er et af Parkhøjs favoritsteder. Det er en gammel grusgrav i en skov med klatretræer, bålplads og mange muligheder for naturoplevelser. Nogle børn sidder helt stille og lytter til børnesangene, som kommer ud af højtalerne, andre snakker sammen. Jonas snakker med et barn om bladenes farver: ”Kan du se, hvilke farver bladene har?” Barn svarer: ”De er gule og brune og også lidt grønne – så mister de bladene – bladene falder ned ligesom sne. Jonas siger: ”Så er det kun nåletræerne, som har nåle tilbage”. To børn snakker sammen, og den ene fortæller den anden, at der er vilde dyr i skoven; tigre og løver, og den anden siger, ”min far har set en ræv løbe over vejen”.

Bussen er nået frem til skoven.

Vi er nået op til Skoven, og børnene går ud af bussen, trækvognen kommer også ud, med vand, kopper, økse, undersøgelsesudstyr beholdere og forstørrelsesglas. Det er en smuk oktoberdag, kølig men med sol. Vi når til bålpladsen, hvor rygsækkene bliver taget af, og de børn som er sultne spiser lidt af deres madpakker.

Ved bålpladsen spises der madpakker og drikkes vand

Så går børnene i gang med forskellige aktiviteter, nogle klatrer på skrænterne, andre finder birkebark og små tørre grene sammen med Jonas til bålet. Børnene bevæger sig hjemmevante rundt i området på egen hånd. En gruppe drenge er i gang med at klatre op i et klatretræ. Sonny er i nærheden og giver gode råd og husker børnene på, hvilke klatreregler der er. En dreng klatrer i et træ, mens en anden har fundet en hule.

Tre piger er gået på opdagelse efter smådyr i området. De har en lille plasticskovl, et stort forstørrelsesglas og lupglas med, en ting til hver. Der er lidt uenighed om, hvem der skal holde hvad. Jonas hjælper dem med at flytte en stor sten, og ret hurtigt finder de en regnorm.

Så går en større gruppe drenge i gang med en fangeleg på skrænterne, hvor Jonas er den farlige. Jonas forklarer, at de skal have varmen, fordi den ene har fået lidt for lidt tøj med. Og sådan fortsætter legen i mindre grupper afhængig af det enkelte barns særlige interesse.

Tre piger har fundet en stor regnorm

Efter et par timer samler Sonny og Jonas børnene. De skal på tur ind i den mørke granskov. For at komme ind i granskoven skal børnene forcere en stor bunke grene, det er lidt svært for nogle, mens andre hopper lige igennem. Med jævne mellemrum stopper børnene op, enten fordi de har fundet noget spændende, eller fordi Jonas og Sonny peger på noget interessant: en kæmpe myretue, en brunstokket rørhat, en kogle gnavet af en mus, et musehul, og de smager på skovsyre, finder både hjortespor, hjortelorte og uglegylp. Børnene er opmærksomme, nysgerrige og undersøgende og finder flere svampe og kogler og nogstjernemos. De kigger på harpiks, som drypper fra et træ og snakker om, at det er træets blod, og at man kan bruge det til at tænde op med i stedet for birkebark.

Børnegruppen bevæger sig ind i en lille skov af bregner. ”Nu er vi i dinosaurskoven,” siger Jonas, og børnene er helt med på legen. Jonas forklarer, at det er den type planter, som også levede samtidig med dinosaurerne. En af drengene har fundet en kindtand til den Tyranosaurus rex, som han er ved at lave derhjemme. Jonas spørger børnene, om de kan huske, hvad dinosaurusplanterne rigtig hedder. Bregner er der en, der svarer. Jonas forklarer, at de bedre kan huske, hvor de har været, hvis de kalder stedet dinosaurskoven. Børnene kommer forbi en kæmpe brændestabel, og nu går de i gang med at tælle årringe – det tager lang tid. De tæller og diskuterer, hvilke stammer, som er den ældste. ”Se”, siger en dreng, ”den er kun ni år gammel”.

Jonas tæller årringe sammen med børnene



Så er vi tilbage ved bålet igen, og aktiviteterne fortsætter der. Der er en større gruppe børn, som er gået med Sonny over til nogle rådne træstammer for at finde smådyr. De har beholdere med, som de kan samle dyrene i. En pige viser begejstret en kæmpe regnorm frem: ”Se lille bassemand, den går i spagat”. En dreng forklarer, at han har fundet både et tusindben og en skarnbasse. Sonny fortæller, at de som regel ikke går så højt op i at artsbestemme dyrene. En bille er en bille.

Sonny løfter den træstamme og finder smådyr sammen med børnene



Dagen er gået hurtigt, rygsækkene og trækvognen skal pakkes, og bålet slukkes, og børn og pædagoger bevæger sig hjem ad igen mod bussen, som står og venter. Der er sang og småsnak i bussen, og en enkelt er faldet i søvn. Hjemme i institutionen igen er der frugt og vand. Børnene fortæller om forskellige højdepunkter fra dagen, f.eks. at finde en brunstokket rørhat, at klatre i træer, at klatre i skrænten, den store regnorm, at finde dyr, at finde en ”Tyranosaurus rex-tand” og en dreng synes, at det største han har oplevet, er at se en anden drengs tusindben og skarnbasse.

Organisering

For pædagogerne i Parkhøj er der ingen udfordringer forbundet ved at bruge naturen i dagligdagen. En gang om ugen har personalet planlægningsmøde, hvor turgrupperne sammensættes med udgangspunkt i pædagogiske overvejelser i forhold sociale kompetencer, alder, ture målrettet en bestemt aldersgruppe og legerelationer. Som regel er der en gruppe på tur og en gruppe hjemme. Turbussen tager afsted med 10-13 børn og to voksne, minimum fire gange om ugen.

Mange tursteder

Pædagoger og børn lader sig inspirere af de steder, hvor de er. Hvis børnene finder en svamp, så snakker de om den, finder de uglegylp, så snakker de om det. ”Det handler om at give børnene nogle af de oplevelser, som er herude i skoven, på stranden i alt slags vejr og ting som knytter sig til årstiderne. Vi vil ud og lade os inspirere i løbet af dagen”

Børnehaven har opbygget en turguide, så forældrene kan se, hvor børnene har været. De har 30 lokaliteter fordelt rundt om på Sjælland f.eks. Solrød strand, kalkbruddet i Karlstrup, Dødningehovedborgen på Amager og mange flere. De udvalgte steder består af naturlegeplads, byggelegeplads, skov, strand, grusgrav, kalkbrud, park, dyrehave, museer. Når Børnehaven skal vælge dagens lokalitet, kigger de på vejrudsigten, og hvis det regner, finder de et sted med lidt læ med shelter, hvor der er nogenlunde tørt til tasker.

Muligheder i forbindelse med favoritsteder

Grusgraven ved Farum er et af Parkhøjs favoritsteder, for børnene leger godt derude, der er bålplads, man kan gå ture i området, der er skoven som grusgraven ligger i og den tætte granskov, som er et helt andet naturområde, hvor man kan finde hjortespor, rævehuller. Der er mange muligheder og en masse materialer, hvis de vil bygge huler. Bålpladsen er et naturligt samlingspunkt, hvor de spiser madpakker og får lidt varme. Det er ikke altid de laver bål, men når der er bål, er der altid en voksen, så kan børnene sidde og snitte lidt eller bare være på pladsen.