Børnehaven Skovtrolden i Thy

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Brian Lassen og Bjørn Carlsen

”Jeg har aldrig oplevet børn, der ikke kunne trives med at være ude hele dagen, men jeg har oplevet en del forældre, for hvem det var lidt svært.”

Om institutionen Skovtrolden er en kommunal skovbørnehave beliggende i Rønhede Skov i udkanten af den nordvestjyske by Bedsted i Sydthy. Skovbørnehaven blev etableret i 2006 og havde også en afdeling i Bedsted by indtil 2015, hvor hele børnehaven blev en skovbørnehave. Børnehaven består af to børnegrupper på hver knap 20 børn på tværs af alder. De to grupper holder til ved hver sin store bålhytte, som ligger et godt stykke fra hinanden. Imellem disse to bålhytter er der hus med kontorfaciliteter og toiletter for børn og voksne, og der er opbevaringsplads til børnenes tøj og tasker i en garderobe. Huset benyttes ikke til pædagogiske aktiviteter med børnene, da de udelukkende foregår ude ved bålhytterne og ude i skoven.

Særlige styrker i Børnehaven Skovtrolden

• At lære børnene en nysgerrig og undersøgende tilgang er vigtigere for os end faktuel viden.
• Ved institutionens bevidste valg om at have børn i hele aldersspektret er der stor læring fra ældre til yngre og omvendt.
• Det pædagogiske arbejde i naturen giver tid til nærvær.
• Det pædagogiske arbejde i naturen giver stor plads til forskellighed hos børnene.
• Gruppestørrelsen på omkring 20 børn og 2-3 medarbejdere virker rigtig godt for denne institution.
• God erfaring med at arbejde med hele børnegruppen, så børnene ser, mærker og lærer af hinanden i dagligdagen.

Gode råd til andre institutioner i det daglige pædagogiske arbejde i grønne omgivelser

• Når man arbejder meget i naturen, får man noget forærende i forhold til at kunne arbejde med ro og fordybelse.
• Sidemandsoplæring/mesterlære er vigtig for nye ansatte, når de skal lære at arbejde i en skovbørnehave.
• Varme og tørre børn har det langt bedre end kolde og våde børn! Derfor er påklædning og omklædning vigtig – også i dialogen med forældre om tøj, fodtøj og skiftetøj.
• Det besværlige ved at være meget ude ophører med at være besværligt, når de nødvendige rutiner er opøvet.
• Det er nødvendigt at være i besiddelse af en vis portion ildsjæl, når man arbejder i en anderledes børnehave, f.eks. i en skovbørnehave, sammenlignet med de traditionelle børnehaver.
• Formulér læreplanen, så den beskriver læring og udvikling omkring hele barnet, med naturen som læringsrum og læringsredskab i alle læreplanstemaerne.
• Tager man en beslutning om som institution, at arbejdet i naturen og uderummet skal være en væsentlig del af hverdagen, skal man arbejde med at besvare spørgsmålene: hvorfor, hvad vil vi opnå, hvad får børnene ud af det?
• En tidlig start på dagen

Jeg er stået tidligt op denne efterårsmorgen og kørt ad små, snoede og mørke veje til Børnehaven Skovtrolden. Lederen af institutionen foreslog mig, at besøget skulle starte kl. 06.30, da der var en stemning om morgenen, han gerne ville have mig til at opleve. Jeg forstår ham! For det bliver en ganske særlig morgen: Da jeg står ud af bilen, er der meget mørkt, regnen regner sidelæns, da der er en kraftig efterårsvind på spil. Jeg søger op mod lyset i mørket og finder Bjørn, lederen af Skovtrolden. Han viser mig hen til den fjerneste af de to bålhytter, hvor de børn og pædagoger, som jeg skal følge i dag, hører til.

Der åbnes og tændes op i bålhuset. Pædagogen Eva går og tænder levende lys, og hun har tændt op i bålet i midten af hytten. De første børn er kommet, og to af dem hjælper hende med at tænde lys, mens to andre børn står og varmer sig ved bålet. Det er helt magisk: Det levende lys her i mørket krydret med regnen og blæsten.

Der er virkelig en helt særlig stemning. Her ses bålhuset udefra og bålet i midten med børn omkring.

De fem af dem sidder sammen med pædagogen ude og spiser morgenmad under et solsejl tæt op ad bålhuset, mens de to andre børn sidder inde i bålhuset. Efter morgenmaden er der fri leg i området. Børnene søger hen til deres forskellige små steder rundt på pladsen i skoven, hvor det nu er begyndt at blive lyst. Der er masser af den slags små rum i skoven og på pladsen, som børnene selv definerer.

Der er også usynlige grænser, altså hvor man som barn må være, og hvor man så ikke må være. Det viser børnene mig. De vil også rigtig gerne vise mig deres yndlingssteder: Klatretræet, sandkassen med køkkengrej og ovn, en forhindringsbane, som er glat pga. regnen, men som alligevel mestres af børnene.

Nogle børn søger i ny og næ ind i bålhytten for lige at varme sig lidt ved bålet. Det er forståeligt, for dagen er kølig på grund af regn og blæst. Det ændrer dog ikke ved, at børnene er i fuld gang i skovens mange små rum, og børnene er da også klædt på til netop dette vejr, for forældre godt ved, at livet og dagen leves udenfor i denne børnehave.

Til venstre er en gruppe børn ved at vise om til der hvor der er gode klatretræer. For at nå dem skal man først gennem ret tæt skov. Til højre demonstreres et af disse gode klatretræer.

Tur i skoven

Kl. 09.00 er der afgang for gruppen. Tre pædagoger og 15 børn skal med på turen. Der er som oftest et tema for dagen. Dagens tema skulle egentlig have været æbletryk, da der er mange æbler forskellige steder i skoven på denne tid af året. Men det regner meget, så temaet gemt til senere på ugen, og i stedet skal dagen bruges til at finde kendte steder i skoven – denne gang hestekastanjen, der kræver en længere gåtur. Efter vi har gået nogen tid, søger gruppen i ly under og bag ved lidt træer og får frugt, grønt, brød, vand mv., mens der er kaffe til de voksne. Pausen varer ikke så længe, for regnen er taget til, så det er nødvendigt, at børnene ikke sidder stille for længe.

Da vi bryder op og igen og begiver os på vej, er flere børn udfordret på grund af regnen, og de udtrykker, at de fryser. Pædagogerne siger, at så må der jo noget mere bevægelse til, og derfor stopper vi efter kort tid ved en bakke, der bliver til både trillebakke, kravlebakke, løb-op-ad-bakke, løb-ned-ad-bakke, løb-med-hinanden-i-hænderne-bakke og meget andet. Aktiviteterne griber børn og voksne, og snart er talen om at fryse forsvundet. Generelt virker børnene til at være vant til forskelligt vejr, og pædagogernes tilgang virker også rimelig enkel: Fryser vi, må vi jo gøre noget ved det. Det er her vi er, og ja, det regner, og vi følger naturens og vejrets omskiftelighed (som et grundvilkår), og vi må så gøre noget for at få det bedste ud af situationen.

Efter et godt stykke tid fortsætter turen, og på vejen opstår der hele tiden spontant lege hos børnene. Vi kommer til en større høj beklædt med græs. Her starter trille- og løbeaktiviteterne igen, men højen er højere og stejlere end den første bakke, men underlaget til gengæld noget blødere med det høje græs, så udfordringen og aktiviteterne bliver på denne måde markant anderledes. Der er også flere steder, man kan kravle op på noget, for eksempel en trærod, og det benytter en del børn sig af.

En gruppe børn er kravlet op på en rod. Det tog et godt stykke tid for flere af dem at bestige denne rod. De bad om hjælp hos pædagogerne, der insisterede på, at det var en opgave, de godt selv kunne klare. Det samme svar fik de, da de skulle ned igen.

I det hele taget er alle børnene rundt omkring mig i gang, og pædagogerne giver plads og rum til denne undersøgende tilgang til de steder, vi kommer forbi. Måske er der plads til det, netop fordi dagens tema er blevet ’Kendte steder i skoven’ på en længere gåtur mod hestekastanjen.

Tilbage ved bålhytten

Lidt over klokken 11 er gruppen tilbage. Igen er der plads og tid til leg i og omkring bålhytten, før der serveres mad fra en ekstern leverandør af varm mad. Børnene spiser ved borde både i bålhytten og uden for bålhytten, regnen er ophørt, så begge dele er muligt.

Resten af dagen bruges i dag på pladsen, men sådan behøver det ikke være. Der kan være dage, hvor gruppen igen begiver sig ud i skoven efter, at de har spist. Som regel er grupperne på pladsen for at spise kl. 11.30, hvor der leveres mad. Dette kan godt leveres, så det kan medbringes, men som regel indtages maden ved bålhytterne.

Det helt særlige ved Børnehaven Skovtrolden

Da lederen skal sætte ord på institutionens særlige kendetegn er svaret, at institutionens højeste mål er, at børnene oplever at være en del af stærke fællesskaber, oplevelse af selvstændighed, en pionerånd, det at turde prøve noget nyt, samt ikke mindst et særligt fokus på at opbygge nære relationer til alle børn. Alt dette forsøger institutionen at integrere i den daglige pædagogiske praksis – en praksis som ALTID foregår i naturen, fortrinsvis i skoven eller ved bålhytterne. En praksis som tager tid for nye medarbejdere at få ind under huden. Det er ifølge den pædagogiske leder en længere proces for en medarbejder at skulle bruge naturen og uderummet i den pædagogiske praksis hele dagen og året igennem uanset vejret.

Alt dette ser og mærker man måske ikke udfoldet på en enkelt dags besøg i Skovtrolden, men jeg oplevede en gruppe børn, der kendte hinanden godt og legede på kryds og tværs, jeg oplevede børn, der turde udforske på turen, som jeg var med på, og jeg oplevede nærværende voksne. Og alt sammen foregik dels på institutionens eget areal og dels ude i skoven. Der synes derfor umiddelbart af være god overensstemmelse mellem institutionens mål og det konkrete pædagogiske arbejde.