Skovbørnehuset i Slagelse

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom Med Ud

Af Dorte Stokholm og leder Henrik Graae

”Børn kan meget mere end de selv tror, og de kan meget mere end deres forældre tror.”

”Uderummet indbyder til, at vi voksne også skal være mere aktive.”

Om institutionen Skovbørnehuset er en kommunal naturinstitution i Slagelse. Den er blev etableret i 1993 med 40 børnehavebørn og er gennem årene blevet udvidet med to vuggestuer, to børnehavegrupper og en bus. I 2012 tilbød Slagelse Kommune Skovbørnehuset den nuværende adresse, hvor der blev anlagt et naturlegelandskab på 18.000 kvadratmeter, som er institutionens vigtigste pædagogiske aktiv, og i 2019 står institutionens udvidelse klar til endnu en børnehavegruppe, så der i alt er fem børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Udelivet er i fokus lige fra barnet begynder i vuggestue til det slutter i børnehaven i såvel institutionens legelandskab som på ture i naturen. Institutionen har i mange år haft sin egen bus, der flere gange om ugen kører op til 20 børn til et af flere udvalgte natursteder med fokus på skov, strand, sø og kulturhistorie i omegnen af Slagelse.

Skovbørnehusets særlige styrker

• Skovbørnehuset har et enormt legelandskab med mange faciliteter, der som udgangspunkt skal inspirere både pædagoger og børn til at være aktive og gøre meningsfulde ting sammen eller hver for sig. Lederen fremhæver Steiner i begrundelsen for den pædagogiske praksis. Pædagoger er vigtige rollemodeller, der har daglige gøremål og opgaver, som børnene kan kigge på, være med i og lade sig inspirere af på forskellige måder både hjemme i det store legelandskab og i naturen.
• En af pædagogerne er friluftsvejleder og er med til at udvikle institutionens naturprofil. Det er vigtigt, at børn får lov at mærke sig selv og udvikler en god dømmekraft. De skal have mulighed for at komme ud af deres komfortzone og prøve ting, man ikke kan prøve andre steder, for børn kan meget mere end de selv tror, og de kan meget mere end deres forældre tror. Han tilføjer, at det også er vigtigt at få børn til at opdage, at de kan noget med deres hænder, at de kan lide at bruge deres hænder. Det er vigtigt som identitetsskaber, specielt når de møder krav til boglige færdigheder i skolen.
• Skovbørnehusets pædagoger oplever meget større fysisk kontakt og positiv relation med børnene sammenlignet med hjemme i institutionen. Naturen er et godt sted at udvikle sig og indbyder til leg, bevægelse, at bruge kroppen og råbe højt, som der kan være brug for i en leg.
• Personalet har bemærket, at børn oplever hinanden på en mere positiv måde og skaber mere positive fortællinger om sig selv, fordi bekymringer og vanskeligheder betyder mindre ude i naturen. Og der er bedre plads til de børn, der er lidt anderledes, men de skal som pædagoger være opmærksomme på ikke at overse, de børn, der vælger strategier, som gør dem lidt usynlige i uderummet. En ulempe ved at praksis mest styres af, hvad de voksne kan lide at lave, kan være, at det der foregår for nogle børn og voksne kan virke usammenhængende og tilfældigt. Det prøver de hele tiden være skarpe på at tale om.
• De mener desuden, at naturen har noget at tilbyde alle, ikke kun de naturinteresserede. Der er altid noget sanseligt, og naturen lægger op til at være fysisk aktiv og at være optaget af noget. Det gælder for både børn og pædagoger. I naturen er der mere plads til, at børnene i høj grad selv går foran og lærer at kunne selv. Børn skal blive skoleklare, og det kræver social kompetence, fx at kunne bedømme en situation ud fra sine egne og andres behov. Naturen er et godt sted at socialisere sig, for man laver noget sammen og er en del af et fællesskab.

Gode råd og anbefalinger fra Skovbørnehuset

• Spring ud i det og gå en tur sammen med nogle børn.
• Vær nysgerrig og find lysten til at opdage ting sammen med børnene.
• Gå nogle steder hvor man ikke har været før. Det er spændende at være på ekspedition sammen med børnene, når alle er åbne og opmærksomme.
• Støt børn i at opleve, at de kan noget med deres hænder og at de kan mere end de tror.
• Vær bevidste om, det I prioriterer at lave, og hvordan I taler med børnene om det, for pædagoger er vigtige rollemodeller for børnene.
• Hav modet til at træde et par skridt tilbage og se, hvad der sker, når man går ud.
• Hav modet til at tale med forældrene om, at det ikke altid er tydeligt og håndgribeligt, hvad børnene har lært af at være i skoven en dag eller en uge.
• Pædagogernes erfaring, at det for mange forældre er lidt uklart, hvad naturen kan, så det er de tilbøjelige til at overlade pædagogerne. Derfor ser pædagogerne det en vigtig formidlingsopgave i at dele billeder og fortællinger på Instagram, for eksempel når børnene er på stranden i voldsomt blæsevejr. Det giver anledning til samtaler og støtter børnenes sproglige udvikling. ”Nogle gange er det faktisk børnene, der er formidlere, og de er med til at vise forældrene, at vi faktisk gør det, vi siger, vi gerne vil.”

Skovbørnehusets bus kører flere gange om ugen ud til et af institutionens mange tursteder.

Med de ældste børn på tur i Gyngehesten

Tre pædagoger og en flok af de ældste børn kommer mig i møde på parkeringspladsen foran Skovbørnehuset i Slagelse. I dag skal de til Bildsø Skov, der ligger lige ud til Storebælt, og jeg er heldig at komme med. Blæsten har stadig godt fat efter nattens uvejr, og det småregner. Børnene finder på plads i Skovbørnehuset bus, Gyngehesten, og de tre pædagoger tjekker, at alle børn får spændt sikkerhedsselerne. En af pædagogerne er chauffør på udturen, og en anden sørger for musikken, og snart triller bussen ud af Slagelse og ud i det åbne landskab, mens børnene synger med på ”Der er så fuld af sjov inde i en skov” og ”Vi er de vilde kaniner”.

Dagens base er naturmotorikpladsen. Børnene kender stedet og går hurtigt i gang med at lege i mindre grupper ved nogle af træningsstationerne. Et par piger undersøger sammen med en pædagog nogle store sten på et af styrketræningsredskaberne, men andre sammen med en anden pædagog kigger efter smådyr under barken på en væltet træstamme. Senere viser hun, hvordan de kan lave kongekroner af de gyldne ahornblade.

En tredje gruppe har erobret klatretræet, hvor to drenge udfordrer hinanden på at komme højst op. Den mandlige pædagog dæmper gemytterne, og flere får lejlighed til at øve klatreteknikker og prøve kræfter. Senere hjælper børnene og pædagogen hinanden med at få etableret en gynge med et medbragt tov.


De store drenge har erobret det gode klatretræ, hvor den mandlige pædagog støtter dem i at øve teknikker og prøve kræfter.

Pædagogen etablerer sammen med en gruppe børn en gynge i klatretræet.
En anden pædagog har vist nogle børn, hvordan man kan flette guldkroner af gyldne ahornblade

Efter spisepausen under halvtaget ved en feriekoloni i nærheden, hvor der er ly for vinden, går vi gennem skoven ud til stranden. Børnene kender vejen ud til de skæve, forblæste fyrretræer på forstranden, hvor alle må kæmpe sig frem mod den hårde vind.

Mens vi går langs stranden med blæsten i ryggen, bliver der snakket, og undervejs eksperimenteres med at mærke vindens kræfter og at skrive navne i sandet med pinde eller sten. Et par børn er mest optaget af at samle skaller og lede efter hulsten mellem bunkerne af opskyllet tang, andre går på ekspedition længere fremme.

Børnene har vovet sig ud, der hvor bølgerne ruller ind. Alle griner og løber væk, prøver igen, og efterhånden bliver de fortrolige med, hvor højt bølgerne kommer op.

Vi trækker væk fra stranden og kommer til det perfekte klatretræ, et gammelt, kroget fyrretræ, som børnene prøver kræfter med. Det er tydeligvis ikke første gang, de er her. En lille gruppe kryber i ly for blæsten og hygger sig sammen med en pædagog i en lavning i terrænet.

Tilbage på fitnesspladsen er det tid til lidt eftermiddagsmad, en bladslåskamp og et lille hvil under halvtaget. En pige skal have lirket en træflis ud af fingeren, mens de andre leger videre rundt omkring, nogle får et tov og eksperimenterer med, hvad det kan bruges til. Andre får lejlighed til at øve sig i klatretræet, gå balancegang på en bom og samle kogler og blade.

Dagen igennem har der været en fin vekselvirkning mellem pædagogernes og børnenes initiativer, og trods den voldsomme blæst og tunge regnbyger indimellem har der været godt humør og en god stemning.

Klatretræet ved kysten er et yndet mål, hvor alle – øvede som uøvede – afprøver kræfter og teknikker.

Klokken nærmer sig halv tre, og efter fem timer i skoven og på stranden gør alle klar til afgang. En af de andre pædagoger sætter sig bag rattet denne gang og kører hjem til Skovbørnehuset. Nogle børn skal have skiftet tøj, mens andre går direkte ud på Skovbørnehusets enorme udendørsareal. Her har de store børn deres egen base, Værkstedet, hvor nogle af drengene allerede har samlet sig omkring en pædagog, som rister nogle skiver brød på et lille komfur.

Legelandskabet - Skovbørnehusets store udeareal

Find vej i legelandskabet.

Skovbørnehuset har et enormt legelandskab på 18.000 m2, som giver plads til at udfolde stedets pædagogiske praksis. Området er opdelt i noget der er tæt på, og noget der er længere væk.

Nærmest huset er der borde og bænke, sandkasser, legehuse og vuggestuens udeområde. Her kan børnene altid finde nogen at være sammen med. Lidt længere ude i landskabet er der steder, hvor de voksne kan være aktive sammen med børn. Her er bl.a. Udekøkkenet, hvor der hver dag laves mad, og hvor børnene kan være med.

Udekøkkenet med pizzaovn og plads til mange hjælpende hænder.

Foruden steder som Bålstedet, Køkkenhaverne, Arenaen, er der også Værkstedet, som omfatter et skur med værktøj, tegnegrej, snitteknive og grej til naturundersøgelser, som er tilgængeligt lige der, hvor man skal bruge det. I tilslutning til skuret er der bygget et overdækket og afskærmet areal med borde og bænke, hvor man kan sidde og arbejde, og udenfor er der siddepladser og et lille komfur. Det fungerer bl.a. som samlingssted for de store børn, og her kan man sidde og slappe af og få en snak.

Samlingssted for de store børn uden for værkstedet.

Længere ude finder man områderne Hængekøjerne, Motorikbane, Musikstedet og Bakkerne, som bruges til særlige forløb, men som også kan bruges af børnene selv. Længst ude ad stierne er der plads til, at de større børn kan skabe deres rum i krattet og mellem træerne eller ved de to shelters, der findes i det fjerneste hjørne. Endelig er der et vandhul og to bistader i et aflukket område, hvor børnene kun kan komme sammen med voksne.

Andre tursteder

Skovbørnehuset har en bus, som de bruger flere gange om ugen. Bussen giver mulighed for at komme vidt omkring, og samtidig bliver der bedre plads og mere ro i institutionen.

Ud over Bildsø Skov og Strand er Bromme Lillesø, Bisserup Strand, Kongskilde og Tystrup Sø nogle af de steder, Skovbørnehuset ofte besøger året rundt. Da børn og pædagoger besøger stederne ofte, kender de stier, klatretræer, bålpladser, naturlegepladser, madpakkesteder og gode steder til leg, bevægelse, vandreture, fiskeri og naturundersøgelser.