Børnehaven Snaremosen ved Fredericia

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Dorte Stokholm og leder Tanja Levin

”Det bliver sjovere at være derude, når man kan lave noget sammen med børnene.”

”Overraskende nok er der åbenbart institutioner, hvor børnene ikke kommer ud, hvis det er koldt eller lidt regnvejr.”

Om institutionen Børnehaven Snaremosen er en kommunal flexinstitution, som ligger i et parcelhuskvarter tæt på strand og et lille skovområde og er en del af Distriktsinstitutionen Erritsø. Børnehaven er normeret til 66 enheder fordelt på ca. 52 børn i alderen 0-6 år. De 12 yngste er hos Tumletroldene. De resterende børn er fordelt i flexgrupperne, som er i alderen 2½-6 år. Huset blev nyindrettet og ændret fra stueopdelt til funktionsopdelte rum, som tilbyder forskelligartede legemiljøer. I gruppetiden fra 8.45-12.00 er børnene i aldersopdelte grupper. Derudover er dagens tilrettelagt med positionering, hvor de voksne har bestemte rum, roller og opgaver. Udenfor er der to legepladser; én for de helt små børn og én for de store børn. Derudover har institutionen efter aftale med kommunen fået råderet over et stor indhegnet skrænt/skovområde med mange træer, buske og et bålsted neden for skrænten. Institutionen opfatter sig ikke som naturinstitution, men benytter naturen og uderummet meget i den pædagogiske praksis. Alle børn er ude hver dag og grupperne har fast turdag en dag om ugen.

Særlige styrker i institutionen

• Snaremosens legeplads er relativt ordinær. Det særlige er skrænten, som institutionen har aftalt sig til at få indhegnet og bruge som en udbygning af legepladsen. Skrænten er skovklædt skråning, neden for er der et grønt område med en bålplads. Dér kan én pædagog være alene med en børnegruppe, og det er stort og varieret, og der er plads til alle.
• En af de ansatte har stor naturviden og erfaring med at arbejde med børn i naturen gennem mange år og er en vigtig ressource og inspirationskilde for resten af personalegruppen. Desuden er institutionen med i et natur-netværk, som består af repræsentanter fra alle institutioner i området.
• Påklædning og turen ud og hjem kan godt tage lang tid og byde på udfordringer, men selv hvis børnene kun når at være i skoven en times tid, er den tid rigtig godt givet ud. De når at få nogle andre indtryk, opleve hinanden i forskellige situationer, og de får bevæget sig.
• Snaremosen ligger i et parcelhuskvarter og er privilegeret, fordi der er kort afstand til stranden, og der er park, skov, strand og skrænt i nærheden, som er forbundet med et godt naturstisystem, så man på de fleste ture kan undgå veje.
• Institutionen er meget søgt, dels fordi det er en relativt lille institution med omkring 50 børn, og fordi den har en god placering med gode udefaciliteter. Alle forældre er meget optagede af, at børnene kommer ud hver dag, og at de kommer på tur mindst en gang om ugen.
• Institutionen har købt erhvervsrejsekort, så de lettere kan komme af sted og længere omkring.

Gode råd til pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• Man skal ikke lade sig blokere af, at der er langt til skov og strand. Nærområdet er mindst lige så vigtigt. Det gælder om at se muligheder, der hvor man er.
• Det er ikke kun gåturen, der er vigtig, man skal jo også væk fra asfalt og fliser. Nogle steder er det nødvendigt at gå langs veje, men så skal man huske at stoppe op og kigge nærmere efter, undersøge og undre sig over de små ting, man ser undervejs. Det er vigtigt at give børnene helt andre oplevelser i andre rammer, end det huset og legepladsen tilbyder.
• Selv for de 0-2 årige er det virkelig vigtigt at komme ud på en lille udflugt, få en lille fortælling og se, hvad der er at opleve.
• Start med de voksnes egen indstilling, når det handler om at komme ud i alt slags vejr. Der skal skabes en positiv indstilling til, at det er sjovt at komme ud.
• Organiser bemanding på legepladsen, så man ved, hvem der har opsynsrollen, og hvem der kan engagere sig og være aktiv sammen med børnene. Det bliver sjovere at være derude, når man kan lave noget sammen med børnene.
• Sørg for ordentligt tøj til personalet, og gør det til en selvfølge, at man har store skibukser, hue og støvler på, når man går ud i koldt vejr. Vejret behøver ikke at være en hindring for at komme ud. Og hvis det er vildt koldt, er det stadig en gevinst at være ude bare en times tid.
• Skaf små opslagsbøger og materialer fra Grønne Spirer. Det er lige til at gå til, og man er hjulpet godt på vej, både til naturaktiviteter og sociale lege i naturen.
• Vær forberedt, tag temakasser med og sørg for at turrygsækken er pakket på forhånd
• Få fremstillet et naturtoilet, som kan klappes sammen og tages med.

Snaremosen har lavet aftale med kommunen om at bruge en bevokset skrænt og lave bålplads på et lille grønt område lige nedenfor den egentlige legeplads.

Skrænten

Skrænten er institutionens helt særlige sted, og det er særligt den ældste gruppe, som får lov at bruge stedet lidt mere frit. De bygger en hule hver forår, hvor de har base. Det er deres sted henover sommeren. Den pilles ned, når det bliver vinter. Den ældste gruppe er et forbillede for de yngre børn, så der er store forventninger til at blive end del af den gruppe.
Skrænten er fantastisk, fordi der er så mange udfordringer for alle. Hver år bliver det gamle sandkassesand læsset ned ad skrænten, det bliver til en rutsjebane.

Der er mange flere forskellige dyr at finde på skrænten, fordi der er flere forskellige levesteder i vegetationen. Det er bl.a. der, de samler og mærker vinbjergsnegle til snegleræs.
Ofte tager de mad med ud på legepladsen eller på skrænten. Man organiserer sig og sidder anderledes, når man spiser derude. Af og til bliver der hygget og lavet mad på bålpladsen.
De store drenge viser gerne deres klatrefærdigheder, og de kender de gode træer på skrænten.

I skoven med Krudtuglerne

Krudtuglerne, de 2-3 årige børn, er ved at være færdige med at spise, da jeg kommer til Snaremosen. Jeg skal med på tur til en lille skov i nærheden. En af pædagogerne er ved at gennemgå formiddagens program suppleret med piktogrammer på en lille tavle, og bagefter gør de klar til afgang. Det tager tid for nogle af børnene at komme i tøjet, så de andre fordriver ventetiden med at løbe udenfor.

Turen til skoven foregår i ro og mag, det meste af tiden holder børnene hinanden i hånden to og to. Et af børnene har brug for lidt mere opmærksomhed og sakker bagud sammen med en pædagog. Vi følger en cykelsti og går under en tunnel, hvor der bliver trampet hårdt og larmende. Et par hundrede meter længere fremme kommer vi ind i den lille skov, der er turens mål. Børnene myldrer ind mellem træerne, mens pædagogen hjælper en pige med at få vasket hundelort af sin hånd. Det er ulempen ved at samle ting langs stien.

Snaremosen har en digital profil, og selv de mindste børn får mulighed for at bruge digitale lupper og iPads.

Derefter finder hun den digitale lup frem, og børnene finder ting, de gerne vil have under luppen. Der bliver kigget på grene, blade og brombær. En gruppe af børn kigger nysgerrigt med, nogle får mulighed for at bruge luppen og tage billeder, mens det nok er lidt svært for alle at se billedet på skærmen, så de bliver mere optaget af at finde grene.

Det kan også være sjovt, selvom man pludselig ryger på hovedet ned fra sin gren.

Vi går længere ind i skoven, hvor bl.a. er en grenhule, væltede træstammer og en grøft med tykke grene på tværs. Der er masser af udfoldelsesmuligheder for børnene. For nogen er der udfordringer nok i at gå på den ujævne skovbund, mens andre søger større udfordringer i at kravle op på de væltede stammer og ind i grenhulen. De voksne er meget engagerede i at lege troldeleg og skydeleg, og børnene morer sig med at skyde de voksne, så de falder om i de visne blade i skovbunden. Ved grøften forestiller de sig, at de skal over den varme lava, så det gælder om at holde balancen på træstammen godt hjulpet i sikkerhed af en voksen.

For de 2-3 årige er der mange udfordringer i at forcere en grøft og en skovbund fuld af grene, der er dækket af nedfaldsblade.

Det er tydeligt, at børnene trives med at være ude, både de store og mere robuste børn, der klatrer alle steder, de kan komme til det, og de yngste børn, der sidder og slår på de visne blade med en lille gren eller koncentrerer sig om at gå i de visne blade. Alle ser ud til at opleve skoven som et rart sted at være. Efter en times tid er det tid at gå hjem igen, for vinden er kold, selvom solen skinner.

Senere fortæller lederen, der selv har været med Krudtuglerne på tur, at det er genialt, det de to pædagoger gør med børnene derude. Det er en pallette af forskellige måder at være ude på, som børnene oplever i løbet af en formiddag. Børnene lærer at være i naturen, de bliver fysisk udfordret, de lærer noget om naturen, og de bliver præsenteret for forskellige måder at undersøge naturen på, f.eks. de digitale lupper, som de bliver optaget af – i alt fald for en tid.

Påklædning og turen ud og hjem kan godt tage lang tid og byde på udfordringer, men den times tid, de når at være ude i skoven er rigtig godt givet ud. De når at få nogle andre indtryk, opleve hinanden i forskellige situationer, og de får bevæget sig.

Organisering

De aldersopdelte grupper tager typisk på tur mellem kl. 9.15-12.00, gerne med madpakker, så undgår de en del overgange og opbrud. Personalet oplever tydeligt, at det bliver en anden hverdag at være ude. Man bliver ikke forstyrret af telefoner, og man er mere nærværende, og samtidig får dem derhjemme bedre plads og mere ro.

Mandag er alle hjemme i huset, det kan godt mærkes. Det giver noget uro. Som udgangspunkt er der tre turdage om ugen, en gruppe pr. dage. Afhængig af tur og børnegruppe, laver de en fleksibel organisering af børn og voksne. Gruppeopdeling ophæves om fredagen, hvor der er fællesdag, og alle er med til forskellige aktiviteter på legepladsen, f.eks. et fællesprojekt, hvor alle er med til at bygge og bemale en grenskulptur. Andre gange er der båldag.

Det pædagogiske personale positionerer sig, dvs. de har bestemte opgaver, og de skiftes til at koordinere opgaver og planer for de større aktiviteter.

Naturgrej

I bålskuret har de en trækvogn, og den gør det let at tage grej med på turen. Der er pakkede temakasser til f.eks. krible-krabletur, strandtur og skovtur, og der er håndbøger, spande og bestemmelsesduge, der kan hjælpe alle med at blive lidt klogere på det, børnene finder. Der er også svampebøger i lommeudgave med symboler for giftige og spiselige, som børnene kan selv finde, sammenligne og sætte navne på. Børnene må gerne samle og røre, det er ikke nødvendigt med handsker, og de får at vide, at de skal vaske hænderne grundigt, når de kommer hjem.

Temakasserne er blevet udviklet og etableret igennem årene, og de bruges mest af de store børn. Det er også primært de store børn, der er nysgerrige efter at få sat navne på de dyr, de finder. For de helt små er det ligegyldigt, hvad det hedder, de vil bare gerne finde noget, der krabler.

Bestemmelsesduge er rigtig gode, både for børnene at kigge på og for de voksne, der er lidt usikre. Der er flere af kollegerne, der efterhånden lader sig inspirere. Det er også en god ide at bruge aktivitetskort fra Grønne Spirer, som relaterer sig til læreplanstemaerne. Nogle gange har alle institutioner i hele distriktet fælles fokusområder, f.eks. matematisk opmærksomhed. Lige for tiden samler børnene i Børnehaven Snaremosen f.eks. store og små pinde og sorterer dem i tykke og tynde, lang og kort, let og tung osv.

Benyt de muligheder der allerede findes

Fredericia Kommune har mange tilbud til kommende skolebørn, som Snaremosen benytter sig af. De deltager også i Skraldiade og Videnskabsfestivalen, hvor børn fra 2. kl. laver formidling til de kommende skolebørn – barn til barn læring.

Institutionen har købt erhvervsrejsekort til bybusser for at kunne komme rundt til andre steder, så især de store børn kan tage bussen til bl.a. Madsbyparken, som er en offentlig legepark med legeplads, dyr og aktiviteter, genbrugscenter, forældres arbejdspladser. Derudover besøger børnene hinandens hjem for at lege i haverne eller på legepladser i nærheden.

Oftest går børnene til de fleste tursteder, f.eks. er der under 500 meter til skov og strand, og åen er lige uden for hegnet. Pædagogerne har lavet mange forskellige forløb. For eksempel har børnene snittet i grene fra stranden og lavet fiskestænger, så de kunne fange krabber. På skrænten har de lavet insektfælder, så de kunne se, at der bor andre end dem selv på. De har samlet haletudser, og indrettet et sted til dem i en balje med sten, grene og vand. De har samlet vinbjergsnegle på skrænten og mærket med forskellige farve neglelak fra gang til gang. Rekorden er en snegl med fem forskellige farver.