Naturinstitutionen Sneglehuset i Vesthimmerland

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Brian Lassen og Anne-Mette Vinge Hansen

”Jeg tror det er hamrende vigtigt at turde springe ud i det, turde være i det! Samtidig er det vigtigt at søge inspiration fra andre til det daglige arbejde udenfor, så man bliver inspireret.”

Om institutionen Naturinstitutionen Sneglehuset er en privat, integreret institution.   Legepladsen er stor og grænser lige op til friskolen, og faktisk er legepladsen og arealet, hvor børnene færdes, også forbeholdt skolens børn, så børn fra børnehaven og børn fra skolen deler og færdes på de samme udearealer. Dette giver et levende mix af små og store børn, som man ellers sjældent ser i en daginstitution, og det giver mulighed for leg på tværs og store børn, der hjælper og inspirerer mindre børn. Institutionen hører til i en ældre villa, der er omdannet til institution. Det gør, at pladsen indenfor er lidt begrænset, men alle kvadratmeter er udnyttet. Der er et også udhus, der lige nu er fyldt med stole og borde fra skolen, men på sigt skal dette bruges til værksted for børnene. Der er 30 børn i børnehaven og 5 i vuggestuen. Institutionen ligger med markveje og åbne arealer lige uden for institutionen. Man kan derfor meget nemt komme af sted på tur, og blandt andet ligger shelterpladsen i meget kort afstand fra institutionen og denne benyttes flittigt.

Særlige styrker i Naturinstitutionen Sneglehuset

• For Sneglehuset blev en planlagt naturuge for 5 år siden startskuddet til at skabe en institution med en stærkere profil i naturretning, da de så, at arbejdet med uderumsaktiviteter gav en meget høj motivation hos børnene.
• Institutionen har i 5 år arbejdet med en stærkere naturprofil, og det har øget den generelle motivation hos børnene.
• Sneglehuset bruger uderummet meget i arbejdet med sociale kompetencer. De oplever, at det bedre kan skabe ro, og konflikterne bliver færre.
• Sneglehuset arbejder meget med at turde lade børnene prøve egne grænser – f. eks klatre op i træet og selv finde ud af, hvor højt de tør klatre, fremfor at pædagogerne sætter grænsen.

Gode råd til andre institutioner i det daglige pædagogiske arbejde i grønne omgivelser

• Søg inspiration udefra og få det omsat til jeres egen dagligdag så egne idéer kan udvikles. Sneglehuset har fundet inspiration fra naturvejleder, inspirationskurser i Grønne Spirer og fra andre naturinstitutioner.
• Giv børnene rum og plads og tid – og fravig det planlagte, hvis det er nødvendigt.
• Vær kritisk over for egen praksis og vurdér løbende, hvordan man bruger uderummet, og hvordan man kan gøre tingene anderledes, bedre, smartere.
• Brug nærområdet.
• Tag udgangspunkt i hvad der giver mening og værdi for børnene.
• Hav en løbende dialog med forældre om passende tøj.
• Brug forældrene som ressource, også i arbejde med natur og udeliv hvis det er muligt. Sneglehuset har blandt andet besøgt en forælder, der er landmand.

Velkommen til Sneglehuset

Når man ankommer til Sneglehuset, går man rundt om hushjørnet og ind i institutionens lille gård. Og her, lige ankommet og rundt om hjørnet, stopper 10 børn op i deres leg i gården og kigger på mig. Efter kort tid siger et af børnene: ”Velkommen til Sneglehuset, du skal med os til sneglestedet i dag!”

Alle kigger de nysgerrigt på mig, og de ser forventningsfulde ud. En velkomst af en masse børn, der ved jeg kommer, har styr på hvad vi skal lave, og som har set frem til mit besøg – det kan kun blive en god dag! Institutionen er antalsmæssigt ret lille med 30 børnehavebørn og 5 vuggestuebørn. Måske er det størrelsen af institutionen der gør, at de alle ved jeg skal komme, og jeg derfor får denne særlige velkomst af børnene. I hvert fald fornemmer jeg her fra starten et særligt nærvær, og denne fornemmelse har jeg resten af min dag i Sneglehuset.

Indenfor hilser jeg på det pædagogiske personale. De børn, der ikke allerede var udenfor, da jeg kom, er i færd med at tage tøj på, da hele børnehavegruppen, der i dag tæller 27 børn, skal på tur.

På tur

Vi begiver os afsted i samlet flok, hvor alle børn går sammen to og to og hånd i hånd hen mod den bagerste del af legepladsen og videre ud på et grønt areal. Så er turen i gang. Der skal ikke forceres trafikerede veje, for vi er på sporet med det samme. Efter kort tid er vi på en shelterplads med tre små shelters, og her er ligeledes skov- og kratbevoksning. Det varer ikke længe, før de fleste børn er forsvundet ind i krattet. Vi gør ophold her, mens børnene er i gang med legen i krattet og i de tre shelters.

Efter nogen tid fortsætter vi, og nu går børnene lidt mere frit, men mange har dog stadig en makker og går hånd i hånd. Vi går nede i en slugt, der blæser en meget kraftig og kølig vind denne dag, så slugten er rigtig fin til at give læ på turen. Pædagogerne fortæller, at de meget ofte går lige præcis her, og at destinationen ofte er netop Sneglestedet. Først troede jeg, det var et sted med mange snegle, men det bliver kaldt således, fordi institutionen ofte kommer herhen. Det gør de, fordi her er træer som giver læ, fordi der er godt at sidde her, fordi det er en passende afstand at tilbagelægge for børnene, og fordi der er meget at observere her, da man har udsigt over et stort areal, herunder også noget skov.

Denne dag ser vi en hjort nede i kanten af skoven! Det kan jeg forstå sker ganske ofte. Pædagogerne har små siddeunderlag med, og til en start sætter alle børn sig i små grupper rundt omkring på skrænten. Ofte taler de om, hvordan stedet forandrer sig, og hvad der er sket siden sidst: Det kan være farverne på træerne, det kan være græssets længde, er der tørt, vådt, er bladene faldet af træerne mv.

Sneglestedet – sneglehusets lille ”spot” ude i naturen, hvor de ofte tager hen.

Nogle børn begynder at lege ”flyver”. Der er passagerer og piloter, og flyet letter og er på vej. Andre børn samler insekter i små glas, som pædagogerne har fundet frem. Atter andre børn leger på skrænten, vi sidder på, og rutsjer og ruller ned ad den, løber op og så forfra. Der er rigtig god stemning på Sneglestedet, og mange børn vil rigtig gerne invitere mig med i det de laver: Jeg bliver således tilbudt plads i flyet, jeg får en invitation til at rulle ned ad skrænten, og jeg bliver opfordret af to børn på jagt efter edderkopper til at hjælpe med at finde en, for de mener ikke, de selv kan.

Der er gang i mange forskellige lege, og senere erfarer jeg, at en lille planlagt mindfullness-øvelse blev droppet, da det blev vurderet, at der var så meget i gang, som pædagogerne ikke ønskede at afbryde. Efter nogen tids ophold går vi igen videre. Vi følger den samme vej tilbage, men tager så en afstikker til en bakke, hvor hele gruppen ruller, rutsjer, kravler op, (og der skal kravles, for der er ret stejlt, og der er højt græs) og ruller ned igen. 

Da jeg taler med pædagogerne om tursteder, fortæller de, at det egentlig er relativt få steder, de vælger at tage hen: Det er meget ofte shelterstedet, sneglestedet, skrænten. Det kendte og trygge er for dem en god ramme. Deltagelsen i dagens snegletur vidner da heller også om børn, der slet ikke finder turen dertil og opholdet dér kedeligt. Pædagogerne fortæller også, at ture kan være lidt længere væk. Ca. en gang om måneden tager børnehaven på tur med bus, bl.a. til 4 H-gården, til Limfjorden mv. Her er ikke kun tale om ture til naturen, det kan også være andre aktiviteter som f.eks. en tur i svømmehallen.

Tilbage på institutionens legeplads

Kl. 11 er vi tilbage fra turen, der varede ca. 2 timer. Børnene finder ind i nye lege. En ret stor gruppe leger, at de tilbereder chilimad, en anden gruppe klatrer i træer, og endnu en anden gruppe finder sammen på en gynge. Det særlige ved legepladsen er, at det meste faktisk er en lille skov afgrænset af en jordvold. Så legene foregår inde i denne lille skov. En undtagelse er lege ved gyngestativet, der står på en lidt mere åben plads. Der er generelt rigtig god plads at bevæge sig rundt på, og det benytter børnene sig af; de er spredt på hele arealet.

Kl. 11.30 er det spisetid. En gruppe på syv børn på tværs af alder spiser deres mad ude i bålhytten.

Børnenes leg på institutionens udeareal demonstrerer fint, hvilke muligheder de har her i Sneglehuset.

Samarbejdet og tilknytningen til friskolen

Naturinstitutionen Sneglehuset og Haubro Friskole blev for tre år siden lagt sammen, så Sneglehuset nu er en del af friskolen. I skolebestyrelsen sidder der således repræsentanter for Sneglehuset, så bestyrelsen dækker både friskole og institution. Friskolen og Sneglehuset har hver en daglig ledelse, og de har hver deres budget. Der er meget samarbejde mellem skole og institution. Eksempelvis kom der denne dag, lige inden vi tog på tur, en invitation til koncert for børnene på skolen kl. 12.30.

Et andet mere fysisk samarbejde er den nye bygning, der er under opførelse. Her skal vuggestuen have til huse samtidig med, at der skal være faciliteter til brug for skolen i bygningen. Denne blanding af store og små børn ser man som sagt også tydeligt allerede, da udendørsarealerne er fælles for institution og skole. Samarbejdet betyder blandt andet, at langt de fleste børn fra Sneglehuset fortsætter i friskolen. Overgangen fra børnehave til skole er derfor præget af, at man kender stedet, ved hvem lærerne er og har de samme udendørs rammer. Et udslag af samarbejdet har blandt andet været en fælles inspirationsdag med naturvejleder for både skolens og institutionens personale.