Sorø Skovbørnehave

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Niels Ejbye-Ernst og leder Dorrit Mulvad

”Hvis vi er hjemme fra skoven en dag så siger mange forældre: I har kun været i skoven fire gange i denne uge?”

Særlige styrker

• I Sorø Skovbørnehave er der rigtig mange stærke traditioner, som børn og forældre og personalet er glade for. Børnehaven tager blandt andet på koloni hvert år i tre dage. Det er også en tradition, at de arrangerer cykelture for alle, der kan køre på en tohjulet cykel. Det er en tur forår og efterår. Et år deltog mere end 30 af børnene i cykeltur.
• De holder forårsfest og sommerfest og høstfest, og ved juletid vækker de nissen i skoven, som så indgår i aktiviteter i december måned. Forældrene deltager i en del af traditionerne, og forældresamarbejdet er tæt i den forældredrevne puljeinstitution.
• Børnene betragter Sorø Sønderskov som deres skov, og de kender den godt. Børnehaven har navngivet ca. 30 steder i skoven, som børnene efterhånden lære at kende, og som de ofte kan vise vejen til.
• Børnehaven ser en styrke i, at forældrene har valgt, at børnene skal ud hver dag. Tidligere lå det helt fast, at den daglige tur varede fra 9-14, men i dag kan der godt justeres på det ved særlige lejligheder.
• Personalegruppen har arbejdet sammen i mange år, og alle er glade for at tage på tur.
• Børnehaven har to vogne, som altid er pakket med udstyr til det, der skal foregå i skoven.

Legeareal udenfor børnehaven. Der er et tilsvarende areal på bagsiden af huset.

Erfaringer og gode råd til pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• Det er en god ide at få styr på alle de praktiske forhold omkring ture. Det kan være de sedler, der skal sendes ud til forældrene, om hvad børnene skal have med sommer, efterår, vinter.
• Det er en god ide, at børnehaven har viden om og kan anbefale gode støvler, handsker mv. til den kolde del af året.
• Det er vigtigt at tale med forældrene om, hvordan børnene kan være mest muligt selvhjulpne, når de er i skoven. Børnene skal eksempelvis selv kunne skifte lidt tøj, tage deres mad frem og åbne de ting, de har med i madkassen.
• Det er en god ide, at børnene har forventninger om de steder, de skal besøge. Stednavne som ”Bamsesletten”, ”Ingers bro”, ”De store graner”, ”Bålhuset” m.fl. skaber billeder inden turen, så børnene kan rette sig mod dagen.
• Børnene skal lære det usynlige hegn omkring de forskellige steder at kende, så de aldrig går for langt væk fra gruppen.

På tur med børnehaven

Da jeg ankom til børnehaven, var der sygdom iblandt personalet, hvilket ændrede dagstrukturen en smule.

En gruppe af børnene fra begge stuer arbejdede med et projekt under temaet ild, jord, luft og vand. Børnene havde filtreret vand og undersøgt fordampning. Mens jeg var der, afprøvede de også, hvordan ændring af vandets saltindehold (massefylde) påvirkede et æg, der lå i vandet. Når saltopløsningen blev tilstrækkelig høj, kunne et æg ligge midt i glasset eller ende med at flyde ovenpå saltopløsningen.

Jeg skulle af sted med de børn, der ikke deltog i projektet, sammen med to pædagoger, en medhjælper og lederen af børnehaven. På grund af sygdom blev de to stuer slået sammen, så turen i skoven kunne lykkes, samtidigt med at en gruppe blev hjemme og arbejdede med projektet.

Efterhånden var alle børn kommet, så dagens tur kunne starte. De ventede ved børnehavens låge, hvor der var en kort samling, børnene sang et par sange, og pædagogerne gjorde klar til turen.

Efter at alle havde passeret en lille vej med stor årvågenhed, kunne børnene færdes mere frit. Undervejs på alle ruterne var en der række stoppesteder, som alle børnene kendte.

Når nye børn kommer til børnehaven, bliver de ind socialiseret til at lære stoppestedernes placeringerne af de andre i børnegruppen. Derfor er det ikke nødvendigt at fortælle om stoppesteder, hver gang der kommer en ny i gruppen, for det bliver formidlet af børnegruppen.

Da vi havde passeret en lille skovvej, hvor et skilt havde vist, at alt færdsel med biler var forbudt, fordelte børnene sig hurtigt over en længere strækning. Der var en gruppe af de yngste børn, der løb i forvejen og af og til stoppede op, når noget fangede deres interesse. Det kunne være en mariehøne, eller en frøkapsel fra et agern, der lignede en pibe. Resten af flokken gik mere roligt af sted, nogle for sig selv småsnakkende i små grupper, nogle nynnede sange, andre gik sammen med pædagoger.

Vi drejede ind ad smallere stier til ”Bamsesletten”, en lille granbevoksning der lå op til en åben plads.

På vej på tur med en trækvogn med grej.

Pædagogerne havde en vogn med, som indeholdt det, der altid skal med på tur. Der var skovle, et toiletsæde, knive, hængekøjer, reb og save. Der var også forstørrelsesglas, akvarier, lidt bøger mv.

Da hele gruppen var kommet frem, var det tid til at spise formiddagsmad. En gruppe på tre store drenge trak sig lidt væk, nogle satte sig omkring pædagogerne, og andre lidt for sig selv. Når de spiste formiddagsmad, var det muligt at gruppere sig efter venskaber.

Der var en fast aftale med forældrene om, at den mad børnene medbragte, skulle de selv kunne håndtere. Der måtte ikke være noget, der var svært at pakke ud med små børnefingre (ostehapsere, æg der skulle pilles mv.), og madkasserne skulle kunne åbnes og lukkes af børnene selv.

Mens børnene spiste, satte en pædagog to hængekøjer op mellem grantræerne. En anden byggede et lille ly med den medbragte presenning. Under presenningen blev der lagt bøger og siddeunderlag, så børn, der havde lyst til at kigge i bøger, selv kunne gå i gang.

Børnene spredte sig hurtigt i skoven. To grupper piger legede i hængekøjerne, en lille drengegruppe på 3-4 stykker sad i udkanten af området og undersøgt kul, som de mente kunne blive til diamanter. Der var 2-3 børn, der klatrede i de små grantræer, og enkelte legede lidt frem og tilbage mellem de forskellige grupper. En dreng var optaget af at undersøge, hvordan han kunne lave et gevær af en gren, og 2-3 piger forsøgte sig som popsangere på en træstub i centrum af den interimistiske lejr.

Der opstod en dagslejr mellem solpletterne i granskoven.

Indimellem tog pædagogerne initiativer, for eksempel blev knivene i vognen taget frem, og 3-5 børn gav sig ivrigt til at snitte i grankogler for at finde mønstre. Nogle drenge, der gerne ville save brænde til deres forældre, fik save og gik i gang. Der var også en del formskabende aktiviteter med grankogler, grene og pinde. Det blev til fine mønstre omkring et lille træ.

Det medbragte toiletsæde var placeret over et hul og med en rulle papir ved siden af. Toilettet var etableret i kanten af pladsen, men dog så tæt på, at der var let kontakt med pædagogerne. Hver gang børnehaven var på tur, gravede de et lille hul, som de dækkede til ved afgang fra pladsen. Man kunne med et lille tegn vise, hvor det tildækkede hul var, så det ikke blev gravet op igen ved andre lejligheder.
Selv om en af de voksne skulle af sted til tandlæge, var resten af personalet så fleksible, at det ikke blev et problem med bemandingen. Dagen forløb roligt med småaktiviteter, leg og samtaler.

Omkring klokken 12 spiste de frokost. Her sad hele gruppen sammen, og en af pædagogerne fortalte en historie for dem alle, imens de spiste. Denne dag var det myten om Bamsesletten, der blev genopfrisket. Det kunne også være et eventyr eller en historie, hvor børnene deltog med forslag til handling.
Almindeligvis går grupperne altid fra skoven, så de kan være hjemme i børnehaven senest klokken 14. Så går turen fra det ene stoppested til det andet og hjem til børnehaven. Der kan være enkelte dage, hvor rytmen er anderledes, men som udgangspunkt går begge grupper i skoven mellem klokken 9 og 14, og efterfølgende er børnene på legepladserne eller på det indendørs fællesareal.

Udfordringer og gevinster ved udeliv

Det pædagogiske personale fortalte, at det hænder, at nogle børn ønsker hjemmedag som modstykke til den daglige tur i skoven. Børnehaven har også børn, der har behov for stille aktiviteter inde på stuen. Hvis en gruppe så bliver hjemme en dag, kan det ske, at forældre, der er meget glade for, at deres børn kommer i skoven, beder om begrundelser for, hvorfor børnegruppen blev hjemme omkring institutionen en enkelt dag.

Der er overvejende store gevinster ved at være så meget ude, mener det pædagogiske personale. Der er ”højt til loftet”, og der er rigtigt gode muligheder for at udfordre børnene på mange forskellige måder. De oplever, at der er langt færre konflikter i skoven. Der er tid og rum til at de kan være nærværende sammen med det enkelte barn.

Sidst men ikke mindst oplever pædagogerne, at børnene udvikler stor bevidsthed og omsorg overfor naturen, andre levende væsner og for deres venner.