Takshaven Børnehave i Lillerød

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med Ud

Af Karen Bollingberg, leder Camilla Thomas Gluver og pædagog Mette Sofie Diget

”Vi har børn, som har brug for at udfolde sig anderledes end det, som vi kan give dem lov til indenfor. I uderummet er der højt til loftet. Når vi er indenfor bliver der hurtigt meget støj, og selvom det er god støj, er det stadig støj. Ude kan de få lov til at løbe og råbe og lege de mere vilde lege.”

”Der er rigtig mange gøremål i nyttehaven, og vi prøver at give børnene forståelse for temaet fra jord til bord, og det er det rigtig nemt at snakke om i nyttehaven.”

”Uderummet giver anledning til samtaler, som man ellers ikke ville kunne få, fordi det falder naturligt.”

Om institutionen Takshaven Børnehave er en privat børnehave, beliggende i Allerød kommune. Børnehaven ligger på en grund, hvor der er klatretræer, buske, mulighed for at grave i jorden og en lille skov lige i nærheden. Børnehaven har en nyttehave, som ligger i gåafstand, og som de bruger rigtig meget. Når de tager på tur, bruger de altid nærområdet. På grund af børnehavens beliggenhed er det for tidskrævende at benytte offentlig trafik. Børnehaven er normeret til 26 børn, og børnegruppen er homogen med mange individualister.

Særlige styrker i Takshaven

• Pædagoger med en særlig interesse og viden om natur og udeliv
• Pædagoger som selv kan lide at være ude og prioriterer udeliv og ture, selvom det tager tid at få tøj på til årstiden
• Tilgængelige voksne som prioriterer at have tid til at lytte til børnene og deres interesser
• Pædagoger som kan improvisere, når børnene retter deres opmærksomhed på noget andet end det planlagte
• Ledelsesmæssig prioritering at børn kommer ud og/eller på tur

Erfaringer og gode råd om pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• 
  Bare gør det fordi: Jeg får de fedeste samtaler med børnene, når jeg er ude. Det er som om, der er ”mental støj” fra omgivelserne inde, fra farver, legetøj og andre materialer.
• 'Man behøver ikke at have alle svarene, man opdager meget sammen med børnene, men man skal selvfølgelig ikke sige noget, som er forkert.
• Børnenes undren. De får snakket om livet på en anden måde. Inde i børnehaven får vi snakket om puslespillet eller bilen.”

På tur med Takshaven Børnehave

”Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både krop og sind. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre frit spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt”. (Fra Takshavens hjemmeside – Læreplaner)

Dagen starter med en samling, hvor børnene i ro og mag finder sig tilrette i rundkredsen. De synger en sang med krop og fagter, og de to voksne på stuen snakker med børnene om årstiden, vejret i dag, om sol og overskyet. En dreng sidder længe stille, så udbryder han pludselig: ”Nu kan jeg huske det – tåge.” ”Ja,” siger pædagogen, ”der er rigtigt, der er tåget udenfor.” Så bliver gruppen delt op i to, turgruppen og gruppen, som skal være hjemme. Børnene tager selv tøj på, en enkelt skal have hjælp til at få fat i en jakke, som ligger lidt højt på hylden, en anden til overtrækkerne, men snart er alle ti børn og to voksne klar ved havelågen.

Børnene har hver en gåmakker, som de holder i hånden, to og to. Mette tager nogle lange plasticskovle og spande, som bliver fordelt mellem børnene.

På vej på tur med redskaber til kartoffeljagt i nyttehaven

”Ved I, hvor vi skal hen i dag,” spørger Mette. ”Til nyttehaven.” ”Ja,” siger Mette, ”men vi går også forbi drivhuset og kirsebærtræet og skoven.” Karavanen sætter i gang og bevæger sig frem på stien. På vejen gøres der stop ved blomsterkasserne, en rævelort på stien, drivhuset med tomater og kirsebærtræet uden blade. ”Kan I huske, hvad der hænger på det om sommeren?” Børnene er stille, og pædagogen minder dem om, at det er kirsebær. Så er de kommet til den lille skov og stoptræet, et stort egetræ. Træet får et kæmpekram af alle børnene, og Mette spørger, ”kan I huske, hvad det er for et træ?” ”Et egetræ,” svarer flere børn i kor. I skoven gør de også flere stop; balancegang på det væltede træ, kampleg med grene og hop fra den store sten.

Nogle dage er det skoven, som er turmålet, men i dag er den bare et stop på vejen. Turen går videre langs med åen og forbi rensningsanlægget. ”Kan I huske, hvad det er?” spørger Mette. Børnene kommer med forskellige forslag, og Mette fortæller, at det er et rensningsanlæg, som renser det beskidte vand. Et barn siger, at det renser tis. ”Ja,” siger Mette, ”måske kan vi komme ind og besøge det en dag. Men vi må ikke gå derind uden, at vi har fået lov. Kan I se det skilt, det betyder at vi ikke må gå der ind.”

Turen fortsætter, og børnene går og småsnakker, sparker til noget græs, griner og fjoller lidt. På et tidspunkt stopper Mette op og siger: ”Shhhh ... nu kommer vi snart til nyttehaven, og hvis vi er helt stille, kan det være, at vi ser nogle dyr, kan I huske, da vi så en hare - men vi skal være helt stille”. Gruppen bevæger sig lydløst frem lidt spændte og forventningsfulde. Der er ingen synlige dyr i haven. Men det gør ikke noget. Mette samler børnene omkring sig, og siger, at de skal grave de kartofler op, som de satte i foråret – og Mette og børnene går i gang.

Pædagog og børn graver kartofler op.

De graver mange kartofler op og lægger i spandene, de har med. En dreng råber begejstret: ”Jeg fandt en kartoffel!” En anden har bemærket noget andet og fortæller, at det er nogle modne græskar. Mette siger til børnene, at de gerne må røre med fingrene. Flere børn komme med begejstrede udbrud. ”Prøv at se en stor kartoffel, se en nuttet kartoffel, se lige den her nuttede kartoffel. Se, Mette, jeg har fundet et æble”. Mens de graver kartoflerne op, forklarer Mette, at ukrudt og alt det grønne græs også skal pilles op og smides over i kompostbunken. En dreng har opdaget, at der er løg. ”Den her kommer til at svide i øjnene, og her er der et til svi-løg”. En lille pige viser en hvidt løg frem og konstaterer: ”Den skinner nemlig”.
En pige har fundet et løg. ”Den skinner nemlig”.

Mette fortæller, at både løg og kartofler skal tages op. De kikker også på grønkålen. ”Den er stadig for lille,” forklarer Mette, ”den lader vi stå lidt endnu”. Det er ikke kun kartofler, som fanger børnene nysgerrighed og opmærksomhed, men også regnorme og larver. To drenge er optaget af larverne og viser en til pædagogmedhjælperen Nikita: ”Se, en babyregnorm,” siger Nikita. ”Det er ikke en babyregnorm” siger en af drengene, ”det er en larve.” To piger er blevet meget optaget af en anden grøn larve. De kikker på den, snakker med den, undersøger den, taber den på jorden og samler den op igen. Det er lidt svært med fingrene, for larven er ikke så stor.
En pige har fundet en grøn larve i kartoffelbedet, ”Den kilder”, siger hun grinende.

”Se den kravler” siger den anden pige, og sammen går de hen til Nikita for at vise hende deres fund. Nikita foreslår, at de sætter den ud på et blad. ”Den kilder” griner pigen. ”Må jeg også lige prøve den,” spørger en dreng. Men pigen, som har fundet den, er endnu ikke færdig med at opleve og undersøge den selv. Nu er der flere børn, som er stimlet sammen om den lille grønne larve i pigens hånd. ”Den ruller sig ud,” siger en lille dreng. ”Nej,” siger pigen, ”den ruller sig sammen, det er fordi den er bange. ”Må jeg prøve at holde den lidt,” spørger drengen igen. Og sådan går tiden hurtigt.

Nu er plasticspandende med kartofler fyldt, og jordstykket er gravet grundigt igennem. Ukrudt er fjernet, og jorden er klar til nye grøntsager næste år. Det er tid til at bevæge sig hjem til børnehaven igen. Denne gang vælger de voksne den korte vej, for de skal hjem at spise frokost. På vejen hjem bliver der smagt på nogle druer. ”De er lidt sure,” siger Mette, ”men I må gerne smage,” og alle børn har lyst til at smage.

Børn og voksne smager på de sure druer

Så er de hjemme igen. Inde i børnehaven tages tøjet af, der vaskes hænder, spises madpakker og turbørnene fortælle de andre børn, hvad de har lavet. Efterfølgende læses der historie med de største, og der er hviletid med de mindste. Tøjet kommer på igen, og så er det legepladsen, der kalder. En pige har samlet en stor buket skvalderkål og andre urter, som hun forærer til en begejstret voksen.

Organisering og struktur

Takshaven børnehave er en privat børnehave, som ligger i Allerød kommune og er normeret til 26 børn. De forældre, som vælger Takshaven børnehave, kommer fra ressourcestærke familier, og børnegruppen er velfungerende med mange individualister. Camilla har været leder siden 2009. Hun er uddannet i Norge som verneplejer. Uddannelsen lægger sig tæt op ad den tidligere danske socialpædagogiske uddannelse. Mette er uddannet pædagog fra 2011. Hun er relativt ny i Takshaven Børnehave, hvor hun blev ansat i marts 2018. Mette har tidligere arbejdet som klubpædagog i 3-6 klasse og fik jobbet, fordi hun har en klar udeprofil.

Institutionen er lille med en flad ledelsesstruktur. Derfor varetager Camilla både ledelsesopgaver og pædagogiske opgaver sammen med det øvrige personale. Mette er børnehavens natur- og udepædagog, så det er hende, der planlægger indhold på turene ud af huset. Det øvrige personale består at tre pædagogmedhjælpere.

Børnehaven ligger rigtig godt på en grund, hvor der er klatretræer, buske, mulighed for at grave i jorden og en lille skov lige i nærheden. De bruger næsten aldrig bus eller tog. Det tager for lang til at benytte den offentlig transport. Hvis de f.eks. skal besøge Vestrehus, er det forældrene, der organiserer transport af børn i privatbiler. Sidste forår fik Børnehaven en nyttehave, som de bruger rigtig meget og er meget glade for. Hvor mange ture de tager ud af huset, afhænger lidt af årstiden – i sommerhalvåret er de i nyttehaven mange gange om ugen.

Det er forskelligt, hvordan de organiserer sig. Det kan være, at to voksne går på tur med halvdelen af gruppen, det kan være en voksen til tre-fire børn eller måske én voksen til to børn. De prioriterer at komme ud med børnene, og hvis der kun er en voksen til rådighed, så er det bedre at komme ud med en lille håndfuld end ikke at komme ud med nogen.

Hvorfor natur og udeliv

Grunden til, at børnehavens personale prioriterer at være ude mange timer hver dag, enten på ture i nærmiljøet, til legepladser i området, nyttehaven, den lille skov eller mosen, eller på deres legeplads, er, at der er højt til loftet. Der er mindre støj ude og en anderledes form for støj. Børnene kan udfolde sig anderledes, når de er ude. De må f.eks. ikke løbe på stuerne, da det skaber for meget uro for de andre børn, og de må ikke råbe. Udenfor kan de løbe og lege vilde lege og bruge deres motorik på en helt anden måde.

Nyttehaven og den lille skov er deres favoritsteder i nærmiljøet. Det særlige ved at være i nyttehaven er, at der er rigtig mange gøremål fra jord til bord, og i skoven kan de balancere, kaste, klatre, samle og kigge på dyr.

”Jeg har en plan, men det er ikke altid at jeg når målet, men så når vi nogle andre mål. Det er nemmere at nå i mål, når man følger børnenes nysgerrighed,” fortæller Mette. “I børnehaven er vi optaget af, at der er nærhed og tid til at kramme, aktiviteter må ikke være styrende for vores tilgang til børnene. Det er vigtigt at lytte til, hvad børnene fortæller os, hvilket jo også ligger i de styrkede læreplaner, tilgængelige voksne som kan hjælpe børnene.”

Særlige udfordringer

De særlige udfordringer i forbindelse med at bruge natur og uderum kan være pædagogens egen indstilling til det at være ude, også selvom det pædagogiske personale oplever, ”at huset fungerer bedre, når alle børn har været ude”. Tøjet kan være en udfordring. Det ville fungere bedre, hvis alle børn havde to flyverdragter og to sæt regntøj, fordi de i vinterhalvåret hurtigt bliver våde. Institutionen er lille, og de har ikke mulighed for at tørre tøj og faktisk heller ikke mulighed for at opbevare to sæt tøj i garderoberne.