Daginstitutionen Tuen i Haverslev

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Brian Lassen og Joan Arrenstrup Straarup

”Det ligger ligesom i DNA´et (brugen af uderummet) efterhånden, det er i væggene, det er en kultur i vores institution, det kan vi godt lide.”

Om institutionen Daginstitutionen Tuen er en kommunal Børnehave i byen Haverslev beliggende i Rebild Kommune. Institutionen opfatter sig ikke som naturinstitution, men benytter naturen og uderummet meget i den pædagogiske praksis. Legepladsen er meget stor og varieret. Der er store arealer med græs, der er høje træer langs kanten af institutionen og i klynger, så man har fornemmelsen af at være i en skov. Der er et område med store traktordæk, der er et stort insektbo, boldbane, rutsjebane og gynger, og der er bygget nye shelters. Endelig e der er en stor bålhytte på området, og der er flere åbne bålpladser. Institutionen har et lokale/naturværksted med masser af værktøj, knive, save, pinde til snobrød, udstoppede dyr, faglitteratur mv, som understøtter det pædagogiske arbejde i uderummet. Der er 55 børn i børnehaven, som i det daglige er delt i tre aldersinddelte grupper og ofte deles disse igen i mindre grupper.

Særlige styrker i daginstitutionen Tuen

• Kreativ tænkning. Hvis man har ønsker om faciliteter, må man tænke i løsninger, hvor økonomien ikke bliver bremseklods. Daginstitutionen Tuen har f. eks samarbejdet med teknisk skole om bygning af shelters og skaffet gratis, brugte vinduer til et orangeri, som skal bygges af personale og forældre.
• Der er afsat lidt tid til forberedelse til hver enkelt medarbejder. Dette giver medarbejderne mulighed for at skabe god pædagogisk praksis.
• En stor og varieret legeplads.
• En stærk struktur på dagen, der giver plads til både strukturerede, styrede aktiviteter og til mere fri leg.

Gode råd til andre institutioner i det daglige pædagogiske arbejde i grønne omgivelser

• Pædagogens egen glæde og lyst smitter altid af på børnene. Så vær bevidst om det.
• Skab en legeplads og et uderum man kan se sig selv i som medarbejder, og hvor man kan se, det giver mening i den daglige pædagogiske praksis.
• Tuen har gode erfaringer med at omorganisere medarbejdergruppen løbende. Når man har arbejdet sammen i f. eks et år i en gruppe, er det måske tid til at revurdere organiseringen. Det betyder, at man får ny inspiration fra hinanden i medarbejdergruppen, og at man får mulighed for at arbejde med børn i forskellige aldre.

Morgenopvarmning

Hver morgen året rundt er der løb for de to ældste børnegrupper kl. 9. Jeg er med til børnegruppen Stjerneskuddets opvarmning og morgenløb. Opvarmningen er den samme hver morgen, så børnene ved, hvad der venter, og de er aktive deltagere i opvarmningsøvelserne. Løbeturen er også den samme hver morgen, en tur på ca. 500 meter. Efter opvarmningen sendes børnene afsted.

Der er en pædagog og en medhjælper med på turen, en danner fortrop, en anden danner bagtrop. Aktiviteten tager ikke lang tid, men jeg fornemmer, det er en vigtig del af stedets kendetegn: En fast rutine og en måde at starte dagen på. Børnene er klar til aktiviteten på kort tid, de er hurtige til at tage løbeegnet fodtøj på og komme ud på pladsen til opvarmning.

Dagens og gruppernes organisering

Efter morgenløbet for de to ældste børnegrupper går formiddagens forskellige forløb i gang. Det er som regel organiseret således, at de lidt mere strukturerede forløb er placeret om formiddagen, mens eftermiddagen er mere ”fri”. De tre aldersinddelte grupper opdeles ofte i yderligere to eller tre undergrupper, der så har hver deres fokus. Det giver pædagogerne mulighed for at være nærværende over for børnene, når der opdeles i mindre enheder. Organiseringen og indholdet denne septemberformiddag ser ud på følgende måde:

Yngste gruppe: En gruppe går tur, en gruppe arbejder med dialogisk læsning og en gruppe arbejder med motorisk træning. Dagen efter kører samme program og grupperne skifter så emne.

Den dialogiske læsning foregår i shelters, der for nylig er blevet opsat på institutionen. Et samarbejde med en teknisk skole, der har lavet disse shelters, har muliggjort, at institutionen har kunnet føje disse til pladsen. Nu eksperimenteres der med brugen af dem, bl.a. til dagens læsning. Sprogpædagogen Doris, der står for den dialogiske læsning, har medbragt en sprogkuffert med forskellige remedier til læsningen, og hun har taget tæpper med, som børnene kan have over sig. Det er første gang den dialogiske læsning foregår i shelters, men ikke sidste: Hun oplever rummet som intimt og velegnet til formålet. Der er også forstyrrelser, som f. eks en due, der sætter sig på græsset lige foran, en mariehøne, der har fundet ind til børnene, en anden gruppe børn der kommer forbi på deres vej rundt i motorikforløbet mv. Forstyrrelserne tager dog ikke for meget fokus fra læsningen, og der er hermed skabt en ny mulighed for dialogisk læsning i et ude-inde-rum.

Shelteren hvor dialogisk læsning blev afprøvet sammen med syv børn.

Motorikforløbet består af forskellige bevægelsesseancer. Børnene går en planlagt rute, hvor der vejen rundt er et stort reb med. Med rebet som værktøj sætter pædagogen børnene i gang med forskellige bevægelsesopgaver, som at gå baglæns med fælles fatning i tovet, gå på line på tovet mv.

Mellemste gruppe: De starter sammen i troldeskole. Derefter skal en gruppe gå tur, en gruppe skal læse historier inden døre, og en gruppe skal flytte flis i trillebøre fra et sted på legepladsen til et andet.

Troldeskolen er et tilbagevendende forløb, der overordnet handler om at arbejde med natur og naturfænomener, hvor der fortælles og forklares og ikke mindst prøves og eksperimenteres. Denne dag, som er dag otte i troldeskolen, er emnet solsorte og regnorme. Pædagogen Connie starter med at fortælle om solsorte og regnorme til børnene, der sidder ved bord og bænke udenfor. Der vises billeder og der tales om, hvordan man kender forskel på en hansolsort og en hunsolsort. Herefter skal gruppen prøve at trække regnorme op af jorden, og gruppen bevæger sig derfor ud på det store græsareal. Det foregår således, at en gruppe er solsorte, og en anden gruppe er regnorme. De trækker i et tov, og så bliver der kamp mellem solsortene og regnormene. Børnene prøver på skift og i forskellige grupper at være solsorte og regnorme, og pædagogerne deltager ligeledes aktivt. Der er god stemning, og børn og voksne hepper på hinanden i de små kampe.

En gruppe solsorte har netop besejret en gruppe regnorme.

Storebørnsgruppen: Sprogfitness er et forløb der varer hele det sidste år i børnehaven. Dette er med til at forberede børnene på skolestart. Sprogfitness er for hele gruppen, og i dag er der lagt en masse laminerede ark ud med forskellige motiver. Børnene får på skift nøjagtige kopier af de billeder, der er lagt ud på bænkene. De skal så med ord fortælle et andet barn, hvilket motiv han eller hun skal finde, og så skal barnet finde det rette billede. Tegningerne ligner hinanden meget, men der er forskel, og forskellen beskrives ved hjælp af forholdsord, som er den sproglige del pædagogerne ønsker at arbejde med: Ved siden af, inde i, oven på, under mv.

Et barn i færd med at løse opgaven han har fået ”Find sort hus med rød kat ved siden af”.

Sprogfitness foregår i og ved bålhytten, og da aktiviteten er slut, spiser gruppen deres madpakker her. Mellemste aldersgruppe spiser også ude, mens mindste aldersgruppe denne dag spiser inde.

Turmuligheder

Jeg var ikke med de grupper, der gik tur. Jeg fik at vide, at mulighederne for ture i nærområdet er mange, og at der meget ofte er en eller flere grupper afsted på tur, hvilket også er tilfældet denne dag. Der er f. eks to søer i nærheden, der er gravhøjene, der er en skov, man kan nå med en lille tur med offentlig bus, og der er en spejderhytte, som institutionen ofte benytter efter aftale med spejderne.

En institution der tænker meget på at bruge naturen og uderummet

De fleste af formiddagens strukturerede aktiviteter foregår, som det ses af ovenstående beskrivelser, udendørs. Institutionen arbejder også indenfor, men generelt tænker de over, om det er muligt at lave forløb og aktiviteter udenfor, da der er plads og rum på en anden måde til at bevæge sig og udfolde dagens aktiviteter og temaer og ikke mindst til at lege. Ligeledes spiser de meget ofte ude med grupperne, især eftermiddagsmaden.

Eftermiddagens lidt mere frie struktur foregår også i vidt omfang ude. Lederen Joan fortæller, at medarbejdergruppen har lysten og kompetencerne til at arbejde meget i uderummet i den pædagogiske praksis, og at der er en rød tråd i institutionen om uderummet som en ressource og løftestang for den pædagogiske praksis. Denne motivation til at være ude hos personalet smitter selvfølgelig af på børnene. Joan omtaler deres praksis med arbejdet i uderummet som en del af institutionens DNA, noget der er i væggene, en kultur der er vokset i den retning gennem årene. Der er en årsplan for institutionen, hvor det fremgår hvilke læreplanstemaer man arbejder med.

At aktiviteterne foregår udenfor betyder altså ikke, at noget udelades, men pædagogerne forklarer, at de føler det giver andre og ofte bedre muligheder at arbejde med temaerne udenfor. Når man f. eks skal samarbejde i små grupper, så kræver det plads, og der udmærker uderummet og stedets meget store arealer sig. Der leges i det hele taget meget med tanken om, at det, der gøres inde, kan det også gøres ude. Fordi de kan lide at gøre tingene udenfor, fordi de trives med det, og fordi de mener, at de skaber plads for børn, der trives med denne tilgang.