Naturbørnehaven ved Varde

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Dorte Stokholm, leder Helle Skov og pædagogerne Camilla Kristjansen og Heino

”Det er en stor gave at give til børnene, at de kan starte livet med at tilegne sig færdigheder, snitte, gå på opdagelse, finde ting, mærke naturen og vejret. Her kan børnene kan få lov til at være ude fra de kommer, til de går hjem.”

Om institutionen Naturbørnehaven er en privat børnehave i landsbyen Mejls i Sydvestjylland, og den blev etableret af en kreds af forældre i området i 2008. Børnehaven ligger i tilknytning til Mejls-Orten-Tinghøj Friskole. Det særlige ved institutionen er, at den udover tre mindre huse består af et stort grønt areal, som de kalder Engen. Der er skov, krat, bakke, tre shelters, sandkasse, naturscene og en lille indhegnet sø. Det ældste træhus på engen er Enghuset, hvor der er tekøkken og en lille legekrog. Det bruges som grupperum og til spil, leg og indendørs hygge for mindre grupper. Uden for under halvtaget udgøres den ene sidevæg af et gitter med kroge, hvor børnene kan hænge deres tasker, når de kommer om morgenen.  Den største bygning på Engen er Enghytten, som oprindeligt var en bålhytte, er blevet bygget om med store vinduespartier, der kan skydes til side, og med brændeovn, borde og bænke og bl.a. tegnegrej inden for. Den nyeste bygning rummer et lille kontor og opholdsrum og garderobe til de yngste børnehavebørn, og der er indlagt varme. Ved indgangen til Engen er der to små toilethuse. Kendetegnende for Naturbørnehaven er, at børnene møder ind med overtøjet på, og så er de klar til at lege – oftest udenfor. Ud over det store grønne område har børnehaven også en fast base med en lavvu i en nærliggende, privat skov efter aftale med lodsejeren.

Institutionens særlige styrker

• Natur er et primært element og en primær værdi i børnehaven og har været det længe. Det er en stor gave at give til børnene, at de kan starte livet med at tilegne sig færdigheder, snitte, gå på opdagelse, finde ting, mærke naturen og vejret.
• Lys og mørke. Vi åbner om morgenen i Enghytten, når det er bælgravende mørkt. I de fleste institutioner bliver man inde, indtil det bliver lyst. Her er børnene ude, de tør være ude i mørket, og de ser lyset komme lige så stille. De løber ude og leger med deres egne lommelygter. Vi kan sidde inde i Enghytten og kigge ud på alle lygterne, og man bliver bare så glad, fordi de tør være ude i mørket, og at de elsker at være ude.
• Forældrene er blevet gode til at give børnene det rigtige tøj på. Det er en betingelse for, at børnene kan lide at være ude. Hvis de fryser eller bliver våde, bliver de kede af det. Forældrene kan se, at det giver god mening at have det rigtige tøj på, når børnene kommer her om morgenen og går direkte ud. Nogle forældrene har endda selv skiftesko med, når de afleverer børnene.
• Det påvirker børnene og familiens hjemmeliv. For nogle familier gør det, at de kommer mere ud i weekenden, fordi børnene vil mere ud. Flere forældre bruger stedet i weekenden, og på den måde bliver det jo i høj grad forældrenes sted, og det er jo helt i tråd med friskoletanken. Vi er ansat af forældrene.
• Alle læreplanstemaer kan bringes i spil, når vi er ude. Vi er meget bevidst om at veksle mellem voksenstyrede og spontane aktiviteter.

Gode råd til andre institutioner om pædagogisk arbejde i grønne omgivelser

• Skab nogle baser, udvikl en kultur, hvor det bliver en rutine, at man tager ud til faste steder. Ønsk jer et telt eller en lavvu og få en aftale om at sætte det om et sted. Det kan være svært og for langt at gå, hvis man bor i en større by, men vær åben for muligheder.
• Ansæt personale, som gerne vil være ude, og øv jer på at være ude.
• Vær positiv og gå ud og opdag, hvor godt det kan være at være ude. Det med at sidde inde og kigge ud på vejret er noget helt andet end at være ude i det.
• Skab en kultur, hvor man formidler til børnene, at det er sjovt at være ude. Det tager tid, og det kan være en god ide at begynde i foråret, fortsætte hen over sommeren og trække den så langt som muligt hen på efterår og vinteren.
• Aftal faste turdage!
• Eksperimentér med forskellige måder at organisere jer på. Der er tusind måder at gøre det på, i store eller små grupper. Vær fleksible, støt og hjælp hinanden med at komme ud.
• Tag afsæt i børnenes opdagelser og interesser. Det handler om at gribe øjeblikket, når ”vinduerne” er åbne, altså når børnene er interesserede. Det kan man aldrig vide på forhånd.
• Vær ikke bange for ikke at vide noget. Det kommer man til efterhånden. Det vigtigste er at være nysgerrige sammen med børnene og gå på opdagelse. Støder man på noget interessant, så er børnene altid nysgerrige, og så kan man læse mere om det sammen bagefter. Nogle gange læser man lidt op på noget, så man i det mindste får opbygget lidt basisviden. Man kan godt opleve, at når man læsser for meget snak på, at så mister børnene interessen, når det bliver for meget
• Vær åbne og nysgerrige, når kolleger har været på kursus, ellers bliver det hårdt at formidle ny inspiration. Det er hårdt at være ildsjæl alene. Del viden, steder og erfaringer med hinanden.

Enghytten er den centrale, og største, bygning på Engen. Her kan børnene få varmen fra brændeovnen, og der er rige muligheder for indendørs sysler, hvis vejret bliver for barskt.

Del viden og erfaringer

Når vi har været på kursus, så er det tit det er der er omdrejningspunkt. Men man behøver vitterligt ikke at vide noget. For nogle år siden var det sådan, at der var en enkelt, der var natureksperten, og så var der de andre, som mere overlod det til eksperten. Sådan er det nok mange steder. Nu deler vi meget mere med hinanden, og på den måde bliver alle klogere og rigere på erfaring og ideer.

Enghuset, hvor der er tekøkken og en hyggekrog, var det første hus på engen. Til venstre udgør et stort gitter med kroge børnenes taskeparkeringsplads.

Ude og inde

Alt det man lave inden for, kan man lige så godt gøre uden for. For eksempel har Enghytten meget store vinduespartier, der også kan åbnes, når vejret er til det, så man har fornemmelsen af at være ude. Grænsen mellem ude og inde bliver nem at overskride. Man er i tøjet og kan hurtigt skifte fra ude til inde.

Organisering

Alle tre grupper har en fast ugedag, Uglerne, som er de ældste, har to dage, hvor de skal ud af lågen. Det tvinger os alle til at finde ud af, hvad vi så vil bruge tiden til. Ud ad lågen, gå til højre, gå til venstre. Ud i det blå, frem efter næsen. Være undersøgende, bare gå af sted. Og så finder vi nye steder. ”Lad os prøve at gå den vej og se, hvad der sker.” Det gør vi ofte med de store børn, og så giver vi ideerne videre til de to andre grupper.

Vi synes, vi bruger tiden effektivt sammen med børnene. Børnene skal møde inden klokken ni, og så har man ansvaret for sin gruppe fra kl. 9 – 13. Det giver enormt store muligheder for selv at tilrettelægge sine dage i gruppen. Man har god tid til fordybelse og at tage på ture, man kan være et sted på Engen, og man bliver ikke forstyrret af al den sædvanlige organisering af måltider med borddækning, afrydning, opvask og fejning, som man bruger meget tid på i andre institutioner. Personalet bestemmer selv og hvert team har ansvar for sin egen gruppe. Det at børnene møder ind i flyverdragter betyder også, at der ikke skal bruges en masse tid på at komme i og af overtøj og støvler.

Tre shelters på Engen. De to er til fri afbenyttelse, mens den tredje normalt er aflåst og kun benyttes af de børn, der trænger til en middagslur.

Besøg i Naturbørnehavens base i skoven

Jeg skal med Uglerne på en af deres to ugentlige turdage. Uglerne er den ældste gruppe i børnehave. De har lige fået en kort introduktion til dagens tur, der går ned til basen nede i skoven, og nu står de klar ved lågen. Vejen til skoven går forbi skolens læhegn og ad en marksti tværs over markerne ned til åen. Her er der skov til begge sider og inde til venstre har Uglerne deres base, som de besøger ofte. Her en permanent lavvu med en lille brændeovn, et bålsted og trækævler til at sidde på, et snittehjørne, en savbuk, en bred grøft med træstammer henover, så man kan gå balancegang og nogle gode klatretræer. I løbet af et øjeblik er alle i gang. Der bliver balanceret, klatret, savet, snittet og slået gnister med ildstål. Det er tydeligt, at det er noget, man bare gør, går i gang, og der er mange ting at gå i gang med.

Basen indbyder til ro, fordybelse og nærvær.

Nogle af børnene hjælper hinanden med at stable det nysavede brænde i en lille brændestabel inde i lavvuen. Der er grene nok at tage af, så alle kan nå at prøve at save og lægge brænde til tørre. Nogle børn er optagede af at være med, da pædagogen går i gang med at snitte små optændingspinde, slå gnister med ildstålet og få gang i bålet. I det hele taget er der meget stor interesse for at snitte, og mange børn øver sig i at slå rigtig gode gnister. Det er tydeligt at der her nogle voksne, som inspirerer børnene og giver dem plads til at øve sig.

Dagens snittearbejde vises frem med glæde. Med en inspirerende pædagog, der kan sit håndværk, er der altid aktivitet på snittebænken.

En gruppe af børn er meget optaget af at øve sig i at balancerer på træstammen, der ligger tværs over grøften. Andre børn hygger sig med at fiske. Det kræver koncentration at styre sin fiskestang, så krogen kan få fat i øskenen på ryggen af de fintsnittede træfisk.

En af pædagogerne går med en flok børn længere ind i skoven, hvor de skal have hentet nogle fyrsvampe, som skal lægges til tørre i lavvuen. Imens laver en af de andre voksne laver fire streger med en sav på en træstub, og så kan der spilles kryds og bolle med tre sorte agern og tre hvide sten.
Kryds og bolle på en træstub sammen med vennerne.

Madpakkerne bliver spist omkring bålet, og der bliver hygget med sang akkompagneret af ukulele og rytmer på madkasser. I det hele tager er der en god og fredelig stemning og kun få ubetydelige uoverensstemmelser. Der er plads og mulighed for, at alle kan beskæftige sig med noget, som de har lyst til at lave, enten alene eller sammen med nogen, og der er plads til børnenes egne ideer og til vokseninitierede aktiviteter. I dag er aktiviteterne præget af småsysler som snitning, savning og indsamling af træ og fyrresvampe, spil, leg og sang og naturligvis bevægelse på mange måder.

Hygge omkring bålet på Uglernes base i skoven. Der synges med for fuld hals: ”… jeg trykker 1-1-2. Det ringer, det ringer: ”Hallo jeg kommer nu! Så sætter jeg min bil i gang, med et babu – babu –babu!”

Pædagogerne fortæller, at de ofte kommer her ved basen, men nogle gange vandrer de ad stien langs åen, nogle gange hen til et jagttårn inde i skoven, andre gange går de på opdagelse for at finde finder nye stier eller steder, som de så kan fortælle om hjemme i institutionen.

Børnene lærer meget af at færdes i det lidt uvejsomme terræn. Der er steder, hvor det er vigtigt, man tager sig i agt og hører efter, hvad der bliver sagt. En af mange anekdoter fortæller, at de engang blev nødt til at efterlade en gummistøvle i en skovsump, fordi en dreng havde forsøgt at skyde genvej og var blevet fanget i det bløde mudder. Han kom med hjem igen, men det gjorde den ene støvle ikke.

Balancegang over grøften er en yndet udfordring, hvor man altid kan blive bedre.

Andre tursteder

Først og fremmest er der den faste base i skoven, hvor de efter aftale med lodsejeren har sat en lavvu op, og de må fælde træer efter aftale. Næste skridt er at få lov at lave en rigtig sti langs bækken. I skoven er der både mange muligheder for at opdage nye stier og steder. Derfra er der mange mulighed for at følge stier og gå på opdagelse længere ind i skoven og langs bækken.

Uglerne har en årlig cykeltur ud af byen ad nogle rolige veje med nogle gode steder, hvor de kan gøre ophold, f.eks. søer og gravhøje. To gange om året tager de med rutebilen ind til Varde, hvor der er en stor offentlig legeplads, og de besøger de børn, der bor der; andre gange tager de til Ølgod, hvor der er et museum. En gang om året lejer de en bus og tager af sted alle sammen til anderledes steder, f.eks. Vesterhavet.