Vibereden i Brande

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Brian Lassen og Anne Dankleff

”Vi behøver ikke overvåge børn hele tiden. At de får lov og mulighed for at bevæge sig frit i uderummet og får lov at agere i samspillet med hinanden, det synes jeg er vigtigt.”

Om institutionen Institutionen er normeret til 80 børnehavebørn og 33 vuggestuebørn. Institutionen er inddelt i tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Vibereden er en naturinstitution med mottoet natur i børnehøjde. Det indebærer, at de forsøger at inddrage naturen i den pædagogiske praksis i dagligdagen. Institutionen har et meget stort areal på ca. 20.000 kvadratmeter. Vibereden er en kommunal integreret institution beliggende i udkanten af Brande.

Særlige styrker

• Et meget stort udeareal med meget stor diversitet.
• Naturkanon. Institutionen har lavet en sådan for stedet: Hvad er vigtigt, man som vuggestuebarn og børnehavebarn er igennem i sin tid i Vibereden?
• Arbejdet med læreplanstemaerne tager udgangspunkt i mottoet natur i børnehøjde.
• At børnene ofte har mulighed for at bevæge sig frit, uden at der er nogen over dem hele tiden. De får selv får lov at udforske og agere i samspil med hinanden.

Gode råd til andre institutioner i det daglige pædagogiske arbejde i grønne omgivelser

• Vibereden har gode erfaringer med, at børnene har frie rammer, at børnenes initiativer og lege gribes og bruges, og at det pædagogiske personale støtter op omkring dette.
• Selv om man har gode faciliteter udendørs, er det stadig vigtigt også at tage på ture i naturen.
• At være udendørs med vuggestuebørn giver særlige udfordringer med hensyn til at sørge for de er varme, da de ikke nødvendigvis selv kan gøre opmærksomme på, hvis de fryser.
• Uderummet har mange facetter som læringsrum ud over det at udforske naturen.

Et besøg på gården

Jeg skal på mit besøg i Vibereden være sammen med Muldvarperne, den gruppe på 20 børnehavebørn og tre pædagoger, der er tilknyttet gården. Gården ligger på institutionens matrikel men et stykke fra hovedhuset. Hver morgen når børnene er afleveret, begiver de sig ned til gården, hvor deres dag foregår. Skønt hele institutionen har en naturprofil, er præcis denne børnegruppe i særlig grad sporet ind på denne retning og kaldes udegruppen.

På denne måde har institutionen mulighed for at tilbyde noget forskelligt til de familier, der vælger denne institution. De fleste familier har selv valgt dette tilbud. Andre gange anbefaler institutionen udegruppen til forældre af vuggestuebørn, når de skal flyttes op i børnehaven, hvis de mener, et barn vil kunne have særlig gavn af at tilhøre denne gruppe.

Udegruppen er mindre end de øvrige og består af 20 børn, hvor de to andre børnehavegrupper består af 30 børn. Gruppen er i udgangspunktet altid på og ved gården. Bygningen er mest at betragte som en spejderhytte: Forholdene er primitive, der er en varmeblæser i et enkelt rum, og der er et toilet, men ellers består bygningen af et værksted og en lade, et rum hvor der er mulighed for at tegne og male mv., samt en overdækket terrasse, hvor børnene plejer at sidde og spise. Det er også her min dag starter med børn og voksne. Her samles børnene og får noget at spise sammen.

Efter maden er det i dag frit, hvad børnene vil i gang med. Vejret er virkelig hårdt denne morgen, det er koldt og blæsende, og det regner. Derfor vælger børnene til en start at lege inden døre. En gruppe børn søger ind i rummet, hvor det er muligt at tegne, og går i gang med det. En anden gruppe børn går i laden, hvor man kan bevæge sig og lege på det rimelig store areal. En tredje gruppe børn går i værkstedet – som er placeret i bagerst af laden – og går i gang med at save. Alle de nævnte steder er uden varme, så børnene beholder det meste af tøjet på.

Leg i laden, med plads til bevægelse, hvor børnene naturligt er søgt ind som følge af regn og rusk.

Værkstedet

Efter kort tid kommer pædagogen Karina ned til børnene i værkstedet. Hun tydeliggør over for børnene, at de selvfølgelig gerne må være i værkstedet, men at man ikke må benytte save, hamre mv. uden tilstedeværelse af en voksen. Men nu er hun kommet, og arbejdet i værkstedet kan fortsætte. Karina er med til at finde remedier til børnene såsom søm, en ekstra hammer, plastiklåg til at lave hjul til en traktor, flere træstykker mv. Hun hjælper ligeledes børnene med at spænde træ fast i høvlebænken. Det at finde på, hvad der skal laves i værkstedet, ser ikke ud til at være Karinas opgave denne dag. Børnene ved godt selv, hvad de vil producere. Der er således produktioner af såvel traktor, busser, biler mv.

Børnene er helt tydeligt vant til at arbejde i værkstedet og meget optagede af deres foretagender. Pædagogerne laver jævnligt forløb i værkstedet, og på denne måde har børnene opnået en fortrolighed med stedet og kan derfor arbejde her uden, at der nødvendigvis er en voksen der skal hjælpe hele tiden. De har dog en del brug for hjælp, og Karina har nok at se til, mens jeg også bliver bedt om assistance fra børnenes side, så jeg agerer også værkstedsassistent.

Et barn i færd med at save sin bil til mens to andre ser til.

Værkstedet i dets helhed med laden i baggrunden.

Regn der hører op, og en gruppe der straks griber chancen

Hen ad formiddagen ophører den tunge regn. På initiativ af pædagogen Anders begiver en gruppe på otte børn sig afsted på ”skovtur” sammen med Anders. Her ser vi et eksempel på en styret og struktureret aktivitet, men hvor børnene selv vælger, om de ønsker deltagelse. Selv om det er på egen matrikel, så har det faktisk karakter af en skovtur, da området er så stort, og da der faktisk ér tale om mere end blot en samling træer! Gruppen har en ambition om at finde svampe. Det gør de flere steder på turen.

Turen går videre rundt om institutionens egen sø. Her er fem af børnene med, mens de øvrige tre fortsætter på egen hånd over til klatrestativet. Anders fortæller, at de ofte er ved søen, men at det som oftest er mindre grupper, da der er et sikkerhedsaspekt ved færden her. Turen rundt om tager ca. 20 min. i et tempo, hvor der er tid til at undersøge, kaste sten i vandet, se efter fisk mv.

Svampefund i skovbunden.

Turen rundt om søen.

De forskellige grupper jeg har fulgt, er opstået lidt tilfældigt. Gruppen af børn der var i værkstedet, var selv søgt derhen, gruppen der gik i skoven med Anders opstod som følge af Anders´ opfordring til denne tur. Det var børnene selv, der bad om at komme med på turen. Endelig er en mindre gruppe gået til klatrestativet, og pædagogisk assistent Mathias er fulgt med den gruppe. Da jeg spørger til gruppeinddelinger i dagligdagen fortæller Anders, at der er tre undergrupper, men for det meste foregår dagligdagen på tværs af grupperne. Dog går særligt den ældste børnehavegruppe for sig selv ind i mellem. Det kan være aktiviteter, der forbereder til skolestart som f. eks læsning.

Der er på den ene side plads til den frie leg, og på den anden side bliver der støttet op omkring det, børnene foretager sig, og der er mulighed for at koble sig på en konkret svampefindertur. Denne balance i at bruge naturen som læringsrum på forskellig måde er vigtig for institutionen.

Tid til at spise – igen under halvtaget

Frokosten indtages ligesom morgenmaden under halvtaget. Der sidder tre grupper og en pædagog ved hvert bord. Der gøres noget ud af, at stemningen skal være rar og ikke for højrøstet, man må gerne tale sammen, men pædagogerne ønsker at skabe en rolig stemning omkring måltidet. Dette går igen som en rød tråd fra morgenmaden og her til frokosten. Børnene venter med at spise til alle er til stede, og der bliver sagt værsgo. Viberedens personale finder det vigtigt at have et tidspunkt, hvor børnene oplever at være samlet som gruppe, og her er måltidet velegnet.

Første gruppe børn klar til at spise men venter på, at de andre børn indfinder sig inden de går i gang.

En matrikel ud over det sædvanlige

Institutionen består foruden hovedhuset Vibereden af en gammel landejendom, en sø, en skov og et stort udeområde med plads til leg og udfoldelse. Terrænet er kuperet med et rigt dyreliv og mange forskellige slags træer og buske. Stedet har en indhegning med geder og en lille gedestald hertil. Det er flere bålpladser og en rigtig fin bålhytte, der er en nyttehave, som på denne årstid ligger lidt øde hen, der er græsarealer at udfolde sig på, der er bygget et nyt skur med borde og bænke, og et næsten nyt, stort og varieret klatrestativ findes også.

Det er virkelig et udeareal ud over det sædvanlige, og som personalet med rette er stolte af, og som de udnytter i deres daglige pædagogiske praksis til de over 100 børn, der er tilknyttet institutionen. Ikke mange institutioner har så meget plads og så megen diversitet, de kan benytte, hvilket fortællingen her også gerne skulle afspejle.

I nærområdet er der å, hede og skov, som også let kan besøges. Det nåede jeg ikke på mit besøg, men jeg havde faktisk også rigeligt at se til på institutionens eget område!

Pædagogen Anders foran Gedernes område og lille stald.