Visby Børnehus i Sønderjylland

En fyrtårnsinstitution i projekt Kom med ud

Af Dorte Stokholm, leder Henrik G. Prydsø og pædagog Conni Hansen

”Vejret og de voksne skal ikke være skyld i, at børnene ikke får oplevelser i naturen.” (pædagog i vuggestuegruppen Spirerne)

”Vi har prøvet dage, hvor vi var nødt til at være inde hele dagen. Det var jo skrækkeligt, ja undskyld, men det var simpelthen forfærdeligt.” (leder)

”Så længe vi kan cykle, bliver vi ved med at tage på tur.” (pædagog)

Om institutionen Visby Børnehus er en kommunal daginstitution i udkanten af den lille landsby Visby og ligger i tilknytning til den nu lukkede skole. Træbygningen huser vuggestuegrupperne Spirerne og Larverne for børn op til 3 år og børnehavegruppen Brumbasserne for børn fra 3 år. Førskolegruppen Troldene for børn mellem 4½ og 6 år holder til på den gamle Visby Skole. Institutionens øvrige uderum er stort og varieret med græs, fliser og høje træer. De store børn har en stor og dyb sandkasse med plads til store projekter, legehuse, græsklædte jordhøje, klatrestativ, bålhytte og buske, små hække og buskadser, der skaber små rum med plads til ro og fordybelse i leg. Vuggestuens udeareal er afgrænset fra børnehavens med et hegn med en låge. Også her er der høje træer og buske, som bryder vinden, og foruden borde og bænke, små legehuse, sandkasse og gyngestativ er der et hjørne med lave hække, som skaber små rum til leg. I det overdækkede cykelskur står vuggestuens tre ladcykler. Visby Børnehus arbejder med Grønne Spirer, og har siden 2013 haft det grønne flag. De kalder sig ikke en naturinstitution, men natur og udeliv fylder meget i hverdagen.

Det særlige ved Spirerne

• Det var oprindeligt pædagogen og medhjælperen i vuggestuen Spirerne, der satte skub i det med at få vuggestuebørnene ud på tur. De var begge glade for at være ude, og børnene ville rigtig gerne med, og det var jo dem, personalet er der for. Deres holdning var, at vejret skulle ikke være undskyldningen for, at børn ikke fik mulighed for opleve naturen.
• Personalet skal kunne lide at være ude, ellers er vuggestuen langt fra at kunne arbejde på den måde, de gerne vil. Spirerne kommer på tur mindst en gang om ugen og på legepladsen flere timer hver dag. Kun hvis det er helt uforsvarligt at være ude, bliver de inde. ”Vi har prøvet dage, hvor vi var nødt til at være inde hele dagen. Det var jo skrækkeligt, ja undskyld, men det var simpelthen forfærdeligt,” fortæller lederen.
• Ture giver et styrket sammenhold, alle er med. Og børnene er ikke overvåget på samme måde, og de kan finde deres egne små rum at agere i, og der er masser af plads. Inde i institutionen er aktiviteterne opdelte, så her er der puslespil, her er der tegninger, og her leger man med Lego.
• Børnene bliver bedre til at finde på og bruge deres fantasi, de bliver lidt hærdede og de bliver nok også mere omsorgsfulde. ”Som da vi kørte hjem, og en af de mindste bliver træt og falder i søvn med hovedet på en af de store pigers skulder. Det betyder så meget, og det er en stor ting, at han får lov at lægge sit hoved på hendes skulder,” fortæller pædagogen.
• Motorisk er det også rigtig godt for dem at få lov at være ude. Det sætter mange ting i gang, når man kan styre sin krop og have styr på balancen helt fra de er små. De er mere robuste, de begynder ikke at græde, bare fordi de snubler eller får våde fødder. I forhold til den verden vi lever i, mener pædagogen, at det er vigtigt, at børn kommer ud i naturen. Derfor fortsætte de med cykelturene, så længe de kan blive ved med at cykle.

Gode råd og anbefalinger til det pædagogiske arbejde i grønne omgivelser

• Begynd med korte ture og brug de muligheder, der er lige i nærheden.
• Lad ikke vejret blive en undskyldning der gør, at børnene ikke får oplevelser i naturen.
• Børn har brug for voksne, der viser dem, at det også kan være sjovt og rart at være ude i regn og blæst.
• Lav en huskeliste til turdage, så det ikke kun bliver ved tanken – den der møder ind først pakker det hele ned. Det svier til en selv, hvis man glemmer noget.
• Hjælp forældrene med at huske turmadpakker, regntøj, gummistøvler. Ellers skal man bruge meget tid til at finde ting frem.
• Del oplevelser med forældrene, så de oplever, at de er en del af det. Institutionen skal ikke bare være et sted, de afleverer deres børn.
• Vær nysgerrige. Børn bliver optaget af det de voksne interesserer sig for.

Sommerfugleprojekt i vuggestuen

“Det er jo egentlig små ting, der kan vække børns nysgerrighed og fascination. Sommetider har vi sommerfuglelarver, som vi følger fra larve til puppe og til sommerfuglene kommer frem. Det er en festdag, når sommerfuglene slippes fri. Børnene kan være med, og sommerfuglene bliver tit siddende på deres hænder et stykke tid, før de letter og flyver lidt rund for så at forsvinde.”
(Pædagog, Spirerne i Visby Børnehus)

Mål med turene ud af huset

Det overordnede mål med turene og udelivet på legepladsen er at blive tryg ved at færdes i naturen, at mærke, røre og opdage, at den ikke er så farlig. Frem for planlagte og strukturerede aktiviteter støttes børnene i det, de finder på.
Børnene leger og snakker sammen i små grupper. De hygger sig, og der er helt ro. ”Og selvfølgelig viser vi dem, når vi finder haletudser eller noget andet interessant, men det er ikke det vigtigste. Vi skal have det sjovt sammen og alle skal have det sjovt. Det giver en helt anden stemning, og det er rart at være sammen.”

Om sommeren er alle vuggestuebørn på legepladsen stort set hele tiden. De spiser ude, leger ude og cykler på ture. I efteråret og om vinteren er de ude, så meget det kan lade sig gøre. Selvfølgelig ikke når det stormer, og hvis det er uforsvarligt at gå ud.
Inspireret af Spirerne arbejder den anden vuggestuegruppe, Larverne, nu også på at komme mere på tur.

Med vuggestuebørnene Spirerne på cykeltur i regn og rusk

Det regner og vinden rusker hårdt i træerne, da jeg lidt over ni ankommer til Visby Børnehus tæt på Vadehavet. Det er en rigtig efterårsdag. Ved lågen kommer lederen mig i møde med et stort smil.

Inde i Spirernes garderobe er de ti vuggestuebørn ved at få regntøj og gummistøvler på. Det foregår i en stille og rolig atmosfære, og der bliver hyggesnakket. Det er tydeligt, at det er en kendt rutine for både børn og voksne. Turtaskerne er allerede pakket af den, der først mødte ind om morgenen, så nu kan de koncentrere sig om børnene. Det er turdag. Den foregår typisk på tre ladcykler, så hele vuggestuegruppen kan tage af sted på tur sammen og på længere ture. Jeg låner en cykel af pædagogen.

De børn, der er klar, løber rundt med cykelhjelmene på; to af dem afprøver vuggestuens to nye traktorer, som en forælder lige er kommet med. På gulvet sidder en lille pige. Hun er næsten lige begyndt i vuggestuen og har tydeligvis endnu ikke vænnet sig til at have den cykelhjelm på, som hun forsøger at få af.

Da alle ti børn er kommet i varmt tøj, regntøj og gummistøvler og har fået cykelhjelme på, er de klar til ladcyklerne. De største børn klarer selv at kravle op i ladet og spænder sikkerhedsselerne, mens de mindste skal have lidt hjælp.

Der gøres klar til cykelturen ud i efterårsvejret.

Målet i dag er det grønne område ved den gamle Kvindehøjskole, hvor der både er åbne græsarealer med bålplads, spisehus og flere små søer omgivet af småskove og plantager. Det er en tur på knap to kilometer, og trods regn og blæst går det strygende af sted med hyggesnak i ladcyklerne, der pløjer sig gennem den ene store vandpyt efter den anden.

Vuggestuegruppen Spirernes tre ladcykler på tur gennem vandpytterne.

Vel fremme i parken bliver cyklerne parkeret ved madpakkehuset, og børnene er med det samme klar til at komme af sted mod den lille sø, som er et af målene for turen. Et af de mindste børn, som endnu ikke er sikker nok på benene og skal bæres, bliver nødt til at få skiftet ble. Det foregår under spisehusets halvtag i ly for regnen. De andre børn tumler af sted, nogen skal have en hånd, mens et par drenge hurtigt opdager, at det er sjovt at trampe rundt i de mange nye muldvarpeskud i græsset. Det kan godt være udfordrende at holde balancen, og de morer sig og griner sammen.

Muldvarpeskud som sjove og motoriske udfordringer.

Ved et buskads under nogle høje træer spørger pædagogen, om man måske kan finde nogen edderkopper. Børnene leder nysgerrigt, for de har tidligere set edderkopper der, men der er ikke stor succes i det regnvåde krat.
Ved søen fisker nogle af børnene med voksenhjælp ivrigt efter smådyr i vandet. Måske kan man fange en haletudse? Næh, det er ikke den rigtige tid på året, men de børn, der får lejlighed til at prøve, er meget optaget af at trække nettet gennem vandet, igen og igen. Samtidig bliver der holdt øje med, at de andre børn ikke kommer for tæt på søbredden, der skråner lidt.

En del smådyr havner i det medbragte akvarium, og der bliver kigget på rygsvømmer og bugsvømmere. Pædagogmedhjælperen tager en vældig stor guldsmedenymfe op i hånden. Der er ikke et særligt fokus på, hvad den hedder, men der bliver snakket om, hvor stor den er, og at det kilder, når den kravler på hendes hånd. Nogle af børnene kigger nysgerrigt og prøver at komme tættere på, mens andre stadig tramper i muldvarpetuer.

En guldsmedenymfe vækker forundring, når den kravler på pædagogens hånd.

Vinden er kold, og flere af børnene fryser lidt, så det er på tide at bevæge sig igen. Der er læ i plantagen mellem lange rækker af grantræer. Børnene har været her før, og de strækker armene op foran sig, mens de går. ”Det er for at fange edderkoppespindene, så de ikke får dem i hovedet,” fortæller pædagogen.

På vej gennem plantagen får de øje på svampe i massevis.

Tilbage ved træhuset sætter børnene sig til rette langs væggen på terrassen under halvtaget. Efter en lille sang bliver madpakkerne fundet frem og delt ud. To turrygsække indeholder madpakker og alt det, som de ved de plejer at kunne få brug for. Pædagogen fortæller, at de efterhånden har fået lavet en liste over alt det, der skal være i rygsækkene, så de ikke kommer til at mangle fx tallerkner, skeer, bleer, vaskeklude, affaldsposer mm.

De husker de første gange, hvor de tog på tur med de små: ”Børnene skulle lære at spise i naturen, og ja, altså, det gik jo heller ikke. Nogle af dem skulle have grød, så vi havde varmt vand med i termokande og lavede det derude, og det gik da også helt forfærdeligt. Vi kunne heldigvis grine af det, og når vi så på det bagefter, var det jo sjovt. Maden var over det hele, vi havde makrel og grød på tøjet. Men så prøvede vi igen, og jo mere vi prøvede det, jo bedre blev vi til det, og som du kan se i dag, så kommer de helt små bare med, og de spiser også. Det er ikke et problem mere nu, og vi elsker de ture.”

Vuggestuebørnene spiser madpakker under et halvtag i ly for regn og blæst.

Vinden er kold, så børnene får tæpperne fra cyklevognene over sig, mens de spiser. De to yngste børn skal have hjælp til at spise, men de ældste bliver hurtigt færdig og rejser sig for at lege under halvtaget. De snakker, griner, løber, hopper eller kravler ned fra terrassen og løber ud på græsarealet foran huset. En af drengene får øje på en traktor i et lille maskinhus i nærheden og sætter afsted for at se nærmere på den. Han må hentes tilbage, da vi skal til at vende hjemad igen.

Efter frokosten søger de ældste børn nye udfordringer.

Det blæser stadig, da vi cykler hjemad. Den yngste barn måtte kæmpe for at holde sig vågen, allerede mens der blev spist madpakker, men i cykelvognen giver han efter for trætheden og falder i søvn med hovedet på skulderen af en af de ældste piger. Tilbage i institutionen får børnene en velfortjent middagslur ude i skuret. Når vuggestuebørnene vågner fra deres middagslur, får de noget at spise, og fra kl. 14.30 er de oftest på legepladsen, indtil de bliver hentet.

Tursteder

Personalet i vuggestuen, som nu i mange år har inspireret til et aktivt udeliv i institutitonen, synes, at de har været gode til at tage fat på de alle muligheder, de har kunnet finde lige i nærheden. Turen i dag går til Kvindehøjskolen, som har både åbne græsarealer, bålplads, spisehus og småsøer omgivet af granplantage og løvskov. Spirerne tager også på tur til Visby Bypark, Trøjborg Ruin, Fiskesøerne, Kirkeskoven, Vadehavet, diget og en besøgsgård i nærheden. ”Og Kineserland. Ja, det hedder det bare, der cykler vi ud ad en markvej og finder en mark, hvor vi spiser vores madpakker.”

Andre gange tager de hjem og leger i haverne hos de børn, der bor i nærheden. Fødselsdagsbesøg hos de børn, hvis forældre er landmænd, giver også mulighed for anderledes oplevelser.

To gange om året tager de ældste småbørn en hel dag til Hjerpsted strand, hvor forældrene kommer og henter børnene på stranden sidst på dagen. De store børn kører derud i bus og er på tur med naturvejleder, men det er ikke noget for vuggestuebørnene. De får meget mere ud af cykelturen derud og at være sammen på stranden.