TEACHOUT studiets resultater

Teachout

TEACHOUT studiets forskningsresultater om udeskole samlet på et sted

Formålet med denne hjemmeside er at støtte lærere, studerende og andre interesserede, der enten på dansk eller engelsk ønsker at få indsigt i TEACHOUT studiets resultater i kort form samt mulighed for at finde mere uddybende links til ph.d. projekter, bogkapitler og internationale publikationer. Resultaterne omfatter elever og lærere, der anvender udeskole som en metode til at fremme bevægelse, læring og motivation i grundskolen.

Inspirationsmaterialerne giver også mulighed for at se film, videoklip eller lytte til podcasts om udeskole som helhed.

 

 

 

 

 

Erik Mygind har de sidste 20 år sammen med en lang række kolleger forsket i, hvilken betydning udeskole har for elevernes fysiske aktivitet, læring, motivation og trivsel. Med andre ord hvad det betyder for eleverne at rykke undervisningen ud af klasselokalerne. Et af de helt store projekter var TEACHOUT studiet, der blev støttet af TrygFonden fra 2014-2018, og som resulterede i 15 videnskabelige artikler samt 17 bogkapitler.

Projektet har haft stor betydning for udbredelsen af viden om udeskolens potentialer på yngste klassetrin (3.-6. klasse), hvad angår fysisk aktivitet, læring (dansk og matematik) samt sociale relationer og motivation.

En stor styrke ved TEACHOUT projektet var inddragelsen af kontrolklasser, som i gennemsnit blev undervist cirka en time om ugen, hvor udeskoleklasserne havde 5 timer udeskoleundervisning om ugen.

Undersøgelserne viste blandt andet, at eleverne er mere i bevægelse, når de undervises uden for skolens bygninger og ikke mindst i naturen. Generelt oplever både piger og drenge stigende let fysisk aktivitet sammenlignet med elever i parallelklasserne, men drengene oplevede også øget moderat til hård fysisk aktivitet. I TEACHOUT projektet lagde undervisningen op til at eleverne brugte krop og hjerne samtidig.

I forhold til læring blev det også undersøgt, hvad eleverne lærte i dansk og matematik. Eleverne i udeskoleklasserne klarede sig lige så godt, som eleverne i kontrolklasserne i matematik og opnåede signifikante forbedringer i læsefærdigheder. Kombinationen af undervisning ude og inde samt den øgede kommunikation eleverne imellem kan muligvis forklare dette positive fund.

Derudover viste projektet, at udeskole havde en positiv indflydelse på elevernes motivation og trivsel. I kontrolklasserne faldt motivationen igennem året, mens eleverne, der havde udeskole, fastholdt motivationen for at gå i skole.

Der er positive gevinster ved at lave udeskole, men TEACHOUT projektet skal også vurderes ud fra, at det er engagerede udeskolelærere, der indgik i studiet og som oplevede udeundervisning som mere krævende – men også mere givende i forhold til relationen til eleverne.

Som en videreudvikling af TEACHOUT projektet bliver der nu forsket videre i projektet MOVEOUT, som primært er koncentreret omkring fysisk aktivitet og bevægelse. Projektet er endvidere interessant idet også elever i udskolingen indgår (4.-9. klasse). Som en del af MOVEOUT er der lavet en række undervisningsmaterialer samt tre film, som skal støtte lærere, der gerne vil anvende udeskole som en metode til at fremme bevægelse i grundskolen.

 

 

Perspektiver på udeskoledidaktik og lærerens arbejde med udeskole

Karen Barfod har i sit ph.d.-projekt undersøgt lærernes arbejde med udeskole. Dels gennem analyser af udeskoles didaktiske grundlag, med udgangspunkt i spændingsfeltet mellem Arne N. Jordets arbejde og en uddannelsesdiskurs, der tillægger effektmål af skolen stor betydning og dels gennem empiriske analyser.

Den didaktiske analyse placerer udeskole i en kritisk posi­tion, hvor en uddannelsesdiskurs med fokus på testbare mål udfordres eller balanceres ved at give den almene dannelse mere plads. Udeskole synes ikke at være en modbevægelse, men en balanceklods, i samtidens uddan­nelseslandskab.

Deltagerne i den empiriske del var erfarne udeskolelærere, der underviste på mellemtrinnet. Gennem interviews og observationer af undervisningen tegnede der sig et billede af en alsidig og meget varieret praksis, hvor lærerne arbejdede med brede uddannelsesmål, der rakte ud over, hvad der almindeligvis testes for i folkeskolen.

En tværgående, tematisk analyse af interviewene viste, at lærerne følte, at udeskole gav dem mulighed for at udfolde deres lærerkompetence men samtidigt var en stor og ofte ensom arbejdsbyrde. En arbejdsbyrde, der var umagen værd at påtage sig, idet undervisningen kom til at omfatte både den målstyrede del og en mere dannelsesmæssig kvalifika­tion, der var i overensstemmelse med lærernes værdier.

Arbejdet med analysen af praksisobservationer hos fem erfarne lærere peger i retning af, at udeskolepraksis hos disse fem lærere inddrager undersøgelsesbaserede arbejds­former i matematik og natur/teknologi for eleverne. Men undervisningen indeholder også flere elementer af mere lukkede aktiviteter med fokus på at træne opgavetyper eller færdigheder. Der er således tilsyneladende ikke alene tale om problembaserede, sanselige og legende tilgange til undervisning i udeskole. Yderligere analyser kunne sammenligne praksisformer ude og inde. Et arbejde med konversationsanalyse af undervis­ningen kunne være interessant for at komme endnu tæt­tere på, hvad der er udeskoleundervisningens særegenhed.


Undervisning i udeskole øger især drenges fysiske aktivitet

Mikkel Bo Schneller har i sit ph.d.-projekt undersøgt 16 udeskoleklasser i årgangene 3.- 6. klasse. Hver klasse blev parret med en parallelklasse i samme årgang og på samme skole. Den ene klasse skulle på udvalgte dage have udeskoleundervisning, mens parallelklassen skulle fortsætte undervisningen som normalt.

Undervejs blev deres fysiske aktivitet målt. Den fysiske aktivitet blev målt ved hjælp af en bevægelsessensor kaldet et accelerometer, der blev fastgjort på huden med tape. Vi havde i projektet stor succes med at udvikle en ny metode hertil, som betød, at vi fik døgnmålinger af fysisk aktivitet med meget høj kvalitet for mange børn i den uge, som måleperioden varede.

I alt 361 børn fik målt deres fysiske aktivitet i en sammenhængende uge, på dage med udeskole, dage med idrætsundervisning, dage uden udeskole og idrætsundervisning samt weekender.

Udeskoleaktiviteter medførte mere fysisk aktivitet for eleverne sammenlignet med en almindelig undervisnings­dag på skolen (uden idræt). For drengenes vedkommende var andelen af moderat til hård fysisk aktivitet markant højere sammenlignet med drenge i sammenligningsklasserne, dvs. 20 minutter dagligt målt over døgnets 24 timer og 7 hele dage. For pigernes vedkommende blev der ikke fundet nogen forskel, hvad angår moderat til hård fysisk aktivitet set over en hel uge, men sammenlignes udeskoledagene med en almindelig undervisningsdag, blev der fundet en signifikant stigning af let fysisk aktivitet. Senere analyser af data fra studiet har vist, at brug af natur og grønne områder stimulere til højere fysisk aktivitetsniveau blandt begge køn.


Effekten af udeskole på elevernes trivsel, sociale rela­tioner og skolemotivation

Mads Bølling har i sit ph.d.-projekt undersøgt, hvilken effekt regelmæssig udeskole har på elevers generelle psykosociale trivsel, venskabsrelationer i klassen samt motivation for skolearbejde. Flere studier har konkluderet, at udeskole og lignende undervisningsformer i andre lande har en mulighed for, at give elever i grundskolen en positiv oplevelse af at gå i skole – både socialt og fagligt.

Få studier har undersøgt effek­ten af udeskole på elevers venskabsrelationer. Eksem­pelvis viste det danske Rødkildeprojekt, at elever i en naturklasse i løbet af tre år fik flere og mere alsidige venskabsrelationer. Kun et studie har undersøgt effekten af udeskole på elevers psykosociale trivsel og viste, at udeskole havde en positiv effekt, men kun for drenge. Konklusioner om effekten af udeskole på elevers trivsel, sociale relationer og skolemotivation baserer sig samlet set på enkelte interventionsstudier af få dages eller ugers varighed eller casestudier med relativt få elever.

Formålet med ph.d.-projektet har derfor været at un­dersøge den længerevarende effekt af at blive undervist regelmæssigt uden for skolens bygninger i forhold til elevers psykosociale trivsel, venskabsrelationer i klassen og motivation for skolearbejde.

Elever fra 27 klasser på 3. til 6. klassetrin blev undervist regelmæssigt uden for skolens bygninger i hele skoleåret 2014/15. Samtidig blev elever fra syv af deres paral­lelklasser undervist som vanligt med et minimalt brug af udeskole. Alle eleverne fik målt deres psykosociale trivsel, skolemotivation og sociale venskabsrelationer i klasserne ved skoleårets start og afslutning. Det faktiske omfang af udeskole i de 34 klasse blev dagligt rapporteret af klassernes lærere.

Resultaterne viser, at elevers indre motivation for skolearbejde øges, det vil sige, at deres skoleaktiviteter er motiverende i sig selv og dermed for elevernes trivsel. Endvidere ser undervisning uden for skolens bygninger ud til at have en svag - men positiv - indvirken på ele­vers sociale venskabsrelationer.


Lærerprocesser i udeskole

Camilla Roed Otte har i sit ph.d.-projekt undersøgt, om der en sammenhæng mellem regelmæssig udeskole og skoleelevers læseresultater, om der er en sammenhæng mellem udeskole og skoleelevers matematik resultater, samt om udeskole fremmer motivation for læring. Tid­ligere studier pointerer, at udeskole rummer potentialer for netop at fremme fagligheden samt elevers motivation for læring, men få studier har undersøgt dette gennem faglige tests, og studierne er ofte mindre casestudier.

Derfor er formålet med dette ph.d.-projekt at undersøge de to store faglige områder i folkeskolen, nemlig læsning og matematiske grundfærdigheder, for at undersøge fagligheden efter et længerevarende og kontinuerligt udeskoleforløb, hvor udeskoleklasser sammenlignes med parallelklasser, som ikke har været i udeskole i samme omfang.

For at teste læsning og de matematikske grundfærdigheder er der anvendt valide og anerkendte tests fra Hogrefe. Motivation for læring er målt via testinstrumentet: Academic Self-Regulation Questionnaire (SRQ-A), som bygger på Self-determination theory.

Det interessante at undersøge er, om udeskole faktisk fremmer elevers kompetencer i læsning og matematik. Endvidere om deres motivation for læring styrkes, og herunder hvilke mekanismer der kan forklare en eventuel forbedring eller nedgang. Resultaterne viser, at udeskole styrker elevers læsekompetencer og motivation for læring. I matematiktestene klarer udeskoleeleverne sig lige så godt som elever i kontrolklasserne.

 

 

Lærerrollen i udeskole

Increased provision of udeskole in Danish schools: an updated national population surveyUrban Forestry & Urban Greening, 20(1), 277-281. Barfod, K., Ejbye-Ernst, N., Mygind, L. & Bentsen, P. (2016).

Potentials in Udeskole: Inquiry-Based Teaching Outside the ClassroomFrontiers in Education3. Barfod, K. S., & Daugbjerg, P. (2018). 

Maintaining mastery but feeling professionally isolated: experienced teachers’ perceptions of teaching outside the classroomJournal of Adventure Education and Outdoor Learning, 1–13. Barfod, K. S. (2017). 


Udeskole og betydning for motivation og trivsel

Education outside the classroom and pupils’ social relations? A one-year quasi-experimentInternational Journal of Educational Research94, 29-41. Bølling, M., Pfister, G. U., Mygind, E., & Nielsen, G. (2019). 

Association of Education Outside the Classroom and Pupils' Psychosocial Well‐Being: Results From a School Year ImplementationJournal of school health89 (3), 210-218. Bølling, M., Niclasen, J., Bentsen, P., & Nielsen, G. (2019).

Association of Education Outside the Classroom and Pupils’ Psychosocial Well-being: Results from a School Year ImplementationJournal of School Health. Bølling, M., Niclasen, J., Bentsen, P., & Nielsen, G. (2019). 

The association between education outside the classroom and students’ school motivation: Results from a one-school-year quasi-experimentInternational Journal of Educational Research, 89, 2235. Bølling, M., Otte, C. R.1, Elsborg, P., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2018).


Elevers oplevelse med udeskoleforløb

Swings and roundabouts? Pupils’ experiences of social and academic well-being in education outside the classroomEducation 3-13, 0(0), 1–16. Jørring, A.H., Bølling, M., Nielsen, G., Stevenson, M.P., & Bentsen, P. (2019).


Lærernes erfaring med udeskole

Mygind, E., Bølling, M., & Barfod, K. (2018). Primary teachers’ experiences with weekly education outside the classroom during a yearEducation 3-13, International Journal of Primary, Elementary and Early Years Education.


TEACHOUT projektets design og mulig påvirkning af stress og kognitive evner

Mygind, L.; Stevenson, M.P.; Liebst, L.S.; Konvalinka, I.; Bentsen, P. (2018) Stress Response and Cognitive Performance Modulation in Classroom versus Natural Environments: A Quasi-Experimental Pilot Study with ChildrenInt. J. Environ. Res. Public Health15, 1098.

A quasi-experimental cross-disciplinary evaluation of the impacts of Education Outside the Classroom on pupils’ physical activity, well-being and learning: the TEACHOUT study protocolBMC Public Health, 16, 1117. Nielsen, G., Mygind, E., Bølling, M., Otte, C.R., Schneller, M.B., Ejbye-Ernst, N., Schipperijn, J., & Bentsen, P. (2016). 


Elevers læring i dansk og matematik i udeskole

Education outside the classroom increases children's reading performance: Results from a one-year quasi-experimental studyInternational Journal of Educational Research94, 42-51. Otte, C. R., Bølling, M., Stevenson, M. P., Ejbye-Ernst, N., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2019). 

Teaching maths outside the classroom: does it make a difference? Educational Research61 (1), 38-52. Otte, C. R., Bølling, M., Elsborg, P., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2019)


Elevers fysiske aktivitet I udeskole

Measuring Children's Physical Activity: Compliance Using Skin-taped AccelerometersMedicine & Science in Sports & Exercise, 49(6), 1261-1269. Schneller, M.B., Bentsen, P., Nielsen, G., Brønd, J.C., Ried-Larsen, M., Mygind, E., & Schipperijn, J. (2017).

Are children participating in a quasi-experimental education outside the classroom intervention more physically active? BMC Public Health, 17(1), 523. Schneller, M.B., Duncan, S., Schipperijn, J., Nielsen, G., & Mygind, E., & Bentsen, P. (2017). 

Children’s physical activity during a segmented school week: results from a quasi-experimental education outside the classroom interventionInternational Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 14(1), 80. Schneller, M.B., Schipperijn, J., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2017). 


Bogen der samler alle TEACHOUT studiets resultater på dansk

Antologi. TEACHOUT - projektets resultater (2020). 9 kapitler. 231 sider. Forlaget Frydenlund. Erik Mygind (red.)