Udeskole der bevæger – Hvad er Natur?

Børn i naturen
Foto: Raketfilm

Forløb i biologi – 6.-7. klasse

Formålet er at sætte eleverne i gang med at tænke over menneskets forhold til naturen. Hvordan bruger mennesket naturen, og hvad er egentlig natur. Der vil komme overvejelser om høj og lav biodiversitet, og hvad biodiversiteten betyder for en biotop.

Alt i alt er formålet ikke så meget at finde det rigtige svar men mere at sætte refleksioner i gang hos eleven samt åbne deres øjne for naturen og biodiversiteten omkring os.

Download forløbet.

 

Arbejdsark kunne indeholde med billeder af forskellige mere eller mindre ”naturlige” steder i Danmark, som eleverne to og to skal forholde sig til og diskutere ud fra spørgsmålet ”Er det natur?”.

Spørgsmålene kunne lyde således:

  1. Er det natur? Hvorfor/hvorfor ikke?
  2. Hvordan tror I, at biodiversiteten er på billedet?
  3. Hvad bruger mennesket ”naturen” på billedet til?
  4. Hvordan har mennesket ”skabt” eller ”påvirket” naturen på billedet?
  5. Ranger billeder fra ”mest natur” til ”mindst natur.

Detaljerede kort over naturområder i Danmark (www.findveji.dk) kan evt. suppleres med spørgsmål til stederne på kortene: Eleverne vælger hver to dyr, de vil læse - og fortælle om. Find for eksempel inspiration på Danmarks Naturfredningsforening.

 

Engen

Presenning: Eleverne ligger på en presenning og kigger op. Der skal være stille imens. De skal lægge mærke til, hvad de ser, og hvad de hører. Efter 1-2 minutter må de stille tale med sidemanden om, hvad de ser/hører. Herefter vender eleverne sig rundt og kigger ned. Der skal rodes i jorden (evt. med en pind). Hvilke former for liv finder de i skovbunden.

Find arter: Eleverne går ud i grupper på tre og skal finde forskellige arter. Der skal kigges under gamle træer, blade osv. De bruger appen ”Seek” til at finde ud af, hvilke arter de finder).

Parken

Tur med kort: Eleverne får udleveret et kort, samt en række spørgsmål omkring havens natur, opbygning og biodiversitet. De går rundt i grupper på tre og oplever haven. Dette gentages i en anden park/have evt. Søndermarken, og eleverne sammenligner de to parker/haver.

Klap et dyr: Er der mulighed for at se og opleve et ”vildt” område og eventuelle dyr, gives der tid til dette. 

Skoven

Kram et træ: Eleverne går sammen i par. Den ene får bind for øjnene og føres af den anden hen til et træ. Træet bliver krammet, og eleven leder efter specielle kendetegn. Man føres tilbage til start, bindet tages af, og træet genfindes. Herefter bytter man.

Presenning (som beskrevet ovenfor).

Vandhulsundersøgelse: Eleverne fanger vanddyr og bestemmer vandkvalitet ud fra forskellige indikatorer (dyr og planter).

 

 


Forløbet er udarbejdet af Kasper Mosekjær fra Tinderhøj Skole og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.





Projektet Udeskole der bevæger er muliggjort med Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2020

Logopark