Baggrund for projektet
Gennem de seneste år er der kommet en markant interesse for de undervisnings- og læringsmuligheder, der ligger uden for skoles bygninger, i nærmiljøet og i samfundet. En national kortlægning fra 2014 viste, at i omegnen af hver femte skole i Danmark har en eller flere klasser der praktiserer udeskole (Barfod et al., 2016). En kortlægning blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer viste, at 73% af lærerne øgede deres brug af udendørs undervisning i foråret 2020 og 85% af dem erfarede, at udeundervisning havde positiv eller meget positiv betydning for elevers trivsel (Danmarks Lærerforening, 2020).
Forskning tyder på, at de kropslige oplevelser i natur- samt kulturmiljøer, som eleverne møder i udeskole, styrker områder som sociale kompetencer (Moser, 2007), eksekutive funktioner (Diamond, 2013; Stevenson et al., 2018) og relationer (Jordet, 2007; Mygind, 2009). Udeskole kan være en væsentlig strategi til styrke aspekter af elevers trivsel, sundhed og faglighed (Becker et al., 2017). Resultater fra det danske forskningsprojekt TEACHOUT, der var målrettet elever fra almenklasser viser, at udeskole kan have en positiv effekt ift. glæde ved skolearbejde (Bølling et al., 2018), hjælpsomhed (Bølling, Niclasen et al., 2019), flere nye sociale relationer (Bølling, Mygind, et al., 2019) og læsefærdighed (Otte et al., 2019), samt bidrage til mere bevægelse (Schneller, Duncan et al., 2017; Schneller, Schipperijn et al., 2017).
Projektet vil særligt fokusere på børn med ADHD og AFS som eksempler på, hvordan der kan arbejdes med udeskole, bl.a. i natur og grønne miljøer, som metode i forhold til inklusion af børn med diagnoser. Forhold som sociale kompetencer og evnen til at skabe relationer er særligt vigtige for disse elever, da det kan styrke dem i forestillingen om et godt liv trods deres vanskeligheder. Praktiske, kropslige, sanselige tilgange støtter disse kompetencer (Diamond, 2013; Fredens, 2018; Moser, 2007), som netop er kendetegn ved udeskole (Bentsen et al., 2009). Brug af udeskole-pædagogikken, særligt i samspil med natur og grønne miljøer, er derfor et relevant tiltag for at møde de udfordringer som elever med ADHD og ASF kan opleve i klasserumsundervisningen på skolen. Hvis udeskole organiseres med få skift i skolehverdagen og udeskoledage af længere varighed, tyder det på, at udeskole kan reducere hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser og/eller være fremmende for hjælpsomhed og empati (Bølling, Niclasen, et al., 2019).
Litteratur
Barfod, K., Ejbye-Ernst, N., Mygind, L., & Bentsen, P. (2016). Increased provision of udeskole in Danish schools: An updated national population survey. Urban Forestry & Urban Greening, 20 (Supplement C), 277–281. https://doi.org/10.1016/j.ufug.2016.09.012
Becker, C., Lauterbach, G., Spengler, S., Dettweiler, U., & Mess, F. (2017). Effects of Regular Classes in Outdoor Education Settings: A Systematic Review on Students’ Learning, Social and Health Dimensions. International Journal of Environmental Research and Public Health, 14(5), 485. https://doi.org/10.3390/ijerph14050485
Bentsen, P., Mygind, E., & Randrup, T. B. (2009). Towards an understanding of udeskole: Education outside the classroom in a Danish context. Education 3-13, 37(1), 29–44. https://doi.org/10.1080/03004270802291780
Bølling, M., Mygind, E., Pfister, G., & Nielsen, G. (2019). Education outside the classroom and pupils’ social relations? A one-year quasi-experiment. International Journal of Educational Research, 94(1), 29–41. https://doi.org/10.1016/j.ijer.2019.02.014
Bølling, M., Niclasen, J., Bentsen, P., & Nielsen, G. (2019). Association of Education Outside the Classroom and Pupils’ Psychosocial Well-being: Results from a School Year Implementation. Journal of School Health, 89(3), 210–218. https://doi.org/10.1111/josh.12730
Bølling, M., Otte, C. R., Elsborg, P., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2018). The association between education outside the classroom and students’ school motivation: Results from a one-school-year quasiexperiment. International Journal of Educational Research, 89, 22–35. https://doi.org/10.1016/j.ijer.2018.03.004
Danmarks Lærerforening. (2020). Lærernes oplevelser af trivslen og undervisningen i folkeskolen under Covid-19-forløbet. Medlemsundersøgelser fra Danmarks Lærerforening i perioden med nedlukning og genåbning af folkeskolen i foråret 2020. 28. Diamond, A. (2013). Executive functions. Annual Review of Psychology, 64, 135–168.
Fredens, K. (2018). Læring med kroppen forrest. Hans Reitzel.
Jordet, A. N. (2007). Nærmiljøet som klasserom. En undersøkelse om uteskolens didaktikk i et danningsteoretisk og erfaringspedagogisk perspektiv [The local community as classroom. A study of education outside the classroom in a bildung theoretical and experience educational perspective] [Doctor thesis]. Det utdanningsvitenskapelige Fakultet, University of Oslo.
Moser, T. (2007). Børns kropslighed og sociale relationer. In M. Herskind (Ed.), Kropslighed og læring i daginstitutioner. Billesø & Baltzer.
Mygind, E. (2009). A comparison of childrens’ statements about social relations and teaching in the classroom and in the outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 9(2), 151–169. https://doi.org/10.1080/14729670902860809
Otte, C. R., Bølling, M., Stevenson, M. P., Nielsen, G., Bentsen, P., & Ejbye-Ernst, N. (2019). Education outside the classroom increases children’s reading competencies: Results from a one-year Danish quasi-experimental study. International Journal of Educational Research, 4, 42–51. https://doi.org/10.1016/j.ijer.2019.01.009
Schneller, M. B., Duncan, S., Schipperijn, J., Nielsen, G., Mygind, E., & Bentsen, P. (2017). Are children participating in a quasi-experimental education outside the classroom intervention more physically active? BMC Public Health, 17(1), 523. https://doi.org/10.1186/s12889-017-4430-5
Schneller, M. B., Schipperijn, J., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2017). Children’s physical activity during a segmented school week: Results from a quasi-experimental education outside the classroom intervention. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 14, 80. https://doi.org/10.1186/s12966-017-0534-7
Stevenson, M. P., Schilhab, T., & Bentsen, P. (2018). Attention Restoration Theory II: A systematic review to clarify attention processes affected by exposure to natural environments. Journal of Toxicology and Environmental Health, Part B, 21(4), 227–268.