Naturlig teknik
Når børn og unge i dag sjældnere og sjældnere søger ud i naturen, bliver teknologien ofte gjort til syndebuk. Men kan teknologien også gøre børn aktive i naturen? Forskningsprojektet "Naturlig teknik" skal gøre os klogere på, hvordan apps og sociale medier kan få flere børn ud i naturen.
Besøg projektet hjemmeside www.naturligteknik.dk
Naturlig Teknik er et femårigt projekt, der begyndte i januar 2018. Projektet er ledet af neurobiolog, dr. pæd. & lektor Theresa Schilhab og antropolog & ph.d. Gertrud Lynge Esbensen.
Vi undersøger, hvad det gør ved børn og unges naturbrug og naturoplevelser, når smartteknologi kommer med ud. Vi vil motivere børn og unge til at bruge teknologi aktivt i naturen og sætte skub i udviklingen af teknologi som for eksempel apps og droner til naturbrug og naturoplevelser.
Vi stiller også skarpt på sociale mediers potentiale til at motivere unge til at komme mere ud. Smartteknologi tilbyder mange muligheder på én gang. Når vi bruger teknologi, kan vi finde vej, hente viden eller registrere opdagelser på stedet, mens vi undrer os eller bliver begejstrede. Og vi kan kommunikere og dele oplevelserne gennem film, billeder og lyd. Derfor ser vi som forskere også nu, at teknologier bruges som ramme for orienteringsløb, skattejagter, bevægelsesaktiviteter, augmented reality-spil og meget andet.
Teknologibrug i naturaktiviteter tager altså mange former. Det kan både være til brug for så forskellige aktiviteter som leg, læring, samvær, hygge, fordybelse, bevægelse og afslapning. Vores mål er at styrke viden om, hvad der kan inspirere flere børn og unge til at komme mere ud i naturen. Som second partner fra SDU er Post.Doc Jonas Vestergaard Nielsen, som bidrager med data via spørgeskemaundersøgelser om børn og teknologi.
Du kan være med! I den kommende tid tager vi ud og besøge nogle af alle jer, der bruger teknologi i naturaktiviteter med børn og unge, for at se hvad I gør og for at tale med jer om jeres erfaringer.
Hvis du laver aktiviteter, der kunne interessere os, så skriv til os på naturligteknik.dk med en lille beskrivelse af din aktivitet. Vi deler vores viden med alle for at sætte skub i børn og unges brug af eksisterende teknologi og i udviklingen af ny teknologi.
Vi fokuserer både på teknologiens indflydelse på anvendelse af naturen, som hvor ofte og hvor længe unge er i naturen, de unges aktiviteter (hvad de laver) og oplevelser af naturen (mere subjektivt oplevelsesperspektiv) samt deres motiv og præferencer.
Hvad findes der af teknik, som fx apps, der kan bruges af børn og unge i naturen? Det er vi i gang med at kortlægge. Vores mål er at:
- få overblik over udbuddet
- kategorisere de forskellige typer apps og andre teknologier
- videreformidle dem, der kan bruges med børn og unge i naturen
Se mere i oversigten over naturlig teknik her
Oversigten er ikke en reklame for de nævnte teknologier og vi garanterer hverken for deres kvalitet, funktionalitet eller for hvordan de behandler personoplysninger.
Forskere på projektet
Theresa SchilhabLektor, DPU, AU |
|
Gertrud Lynge EsbensenPost.doc., DPU, AU |
|
Jonas Vestergaard NielsenPh.d.-studerende, IOB, Syddansk Universitet |
Nyt fra projektet
Ny rapport: Udnyt, det kæmpe potentiale for udvikling af naturapps til børn
Finansiering
Projektet Kom med ud er en del af Center for Børn og Natur, som er finansieret af Nordea-fonden.
Projekt: Naturlig teknik
Forskningsansvarlig: Theresa Schilhab og Gertrud Lynge Esbensen
Start/slut: Januar 2018 - 2023